Add parallel Print Page Options

35 Så holdt Josias påske for Herren i Jerusalem, og de slaktet påskelammet på den fjortende dag i den første måned.

Han satte prestene til det de skulde vareta, og styrket dem til tjenesten i Herrens hus.

Og han sa til levittene, som lærte hele Israel, og som var helliget til Herren: Sett den hellige ark i det hus som Israels konge Salomo, Davids sønn, har bygget! I har ikke mere noget å bære på skuldrene; tjen nu Herren eders Gud og hans folk Israel!

Gjør eder rede efter eders familier, i eders skifter, således som det er foreskrevet av Israels konge David og av hans sønn Salomo,

og still eder op i helligdommen efter eders brødres, det menige folks familie-avdelinger, således at det på hver av dem kommer en avdeling av en levitt-familie!

Slakt så påskelammet og hellige eder og lag det til for eders brødre, så I gjør efter Herrens ord ved Moses!

Josias gav det menige folk tretti tusen stykker småfe, lam og kje, alt sammen til påskeoffer for alle som var der, og likeledes tre tusen stykker storfe; dette gav kongen av sin egen eiendom.

Og hans høvdinger gav frivillige gaver til folket, til prestene og levittene; Hilkias og Sakarja og Jehiel, forstanderne for Guds hus, gav prestene to tusen og seks hundre stykker småfe til påskeoffer og tre hundre stykker storfe.

Og Konanja og hans brødre Semaja og Netanel, og Hasabja og Je'iel og Josabad, de øverste blandt levittene, gav levittene fem tusen stykker småfe til påskeoffer og fem hundre stykker storfe.

10 Således kom tjenesten i sin rette skikk, og prestene stod på sin plass og likeså levittene efter sine skifter, således som kongen hadde befalt.

11 De[a] slaktet påskelammene, og prestene sprengte blodet, som de rakte dem, og levittene flådde dem.

12 Så skilte de fra brennofferet[b] og gav det til det menige folk efter deres familie-avdelinger, så de kunde ofre det til Herren, som foreskrevet er i Mose bok. På samme måte gjorde de også med storfeet.

13 Påskelammet stekte de over ilden, som foreskrevet var, og offerkjøttet[c] kokte de i gryter, kjeler og panner og skyndte sig å bære det ut til hele det menige folk.

14 Så laget de det til for sig selv og for prestene; for prestene, Arons sønner, holdt helt til om natten på med å ofre fettstykkene av brennofferet; derfor laget levittene det til for sig selv og for prestene, Arons sønner.

15 Sangerne, Asafs sønner, stod på sin plass, således som David og Asaf og Heman og kongens seer Jedutun hadde foreskrevet, og dørvokterne ved hver sin port; de hadde ikke nødig å gå fra sin tjeneste, for deres brødre, de andre levitter, laget til for dem.

16 Således kom hele Herrens tjeneste den dag i sin rette skikk, og de holdt påske og ofret brennoffere på Herrens alter, således som kong Josias hadde befalt.

17 De av Israels barn som var til stede, holdt dengang påske og de usyrede brøds høitid i syv dager.

18 En påske som denne var ikke blitt holdt i Israel siden profeten Samuels dager, heller ikke hadde nogen av Israels konger holdt en påske som den Josias og prestene og levittene og hele Juda og de av Israel som var til stede, og Jerusalems innbyggere nu holdt.

19 Det var først i det attende år av Josias' regjering at en sådan påske blev holdt.

20 En tid efterat alt dette hadde gått for sig, og da Josias hadde fått huset i stand, drog kongen i Egypten Neko op for å stride ved Karkemis ved Frat; og Josias drog ut mot ham.

21 Da sendte Neko bud til ham og lot si: Hvad har jeg med dig å gjøre, Judas konge? Det er ikke mot dig jeg kommer idag, men mot det kongehus som jeg stadig ligger i krig med[d], og Gud har sagt at jeg skulde være snar. La være å stride mot Gud! Han er med mig. Ta dig i vare så han ikke ødelegger dig!

22 Men Josias vendte ikke om fra ham; han forklædde sig og vilde stride med ham og hørte ikke på Nekos ord, som kom fra Guds munn, men drog ut for å stride med ham i Megiddo-dalen.

23 Men bueskytterne rammet kong Josias; da sa kongen til sine tjenere: Før mig bort! Jeg er hårdt såret.

24 Hans tjenere bar ham da bort fra vognen og kjørte ham på en annen av hans vogner til Jerusalem; der døde han og blev begravet i sine fedres graver; og hele Juda og Jerusalem sørget over Josias.

25 Og Jeremias kvad en klagesang over Josias, og alle sangerne og sangerinnene talte i sine klagesanger om Josias, og det har de gjort like til denne dag; det blev til en fast skikk i Israel å synge disse sanger, og de finnes opskrevet blandt klagesangene.

26 Hvad som ellers er å fortelle om Josias og om de fromme gjerninger han gjorde i lydighet mot det som skrevet er i Herrens lov,

27 hvad som er å fortelle om ham, både i hans første og i hans senere dager, det er opskrevet i boken om Israels og Judas konger.

Footnotes

  1. 2 Krønikebok 35:11 levittene; 2KR 30, 16.
  2. 2 Krønikebok 35:12 de stykker som skulde ofres som brennoffer.
  3. 2 Krønikebok 35:13 2KR 35, 7-9.
  4. 2 Krønikebok 35:21 d.e. mot Assyrias konge, 2KG 23, 29.
'2 Krønikebok 35 ' not found for the version: En Levende Bok.

Josiah Celebrates the Passover(A)

35 Josiah celebrated the Passover(B) to the Lord in Jerusalem, and the Passover lamb was slaughtered on the fourteenth day of the first month. He appointed the priests to their duties and encouraged them in the service of the Lord’s temple. He said to the Levites, who instructed(C) all Israel and who had been consecrated to the Lord: “Put the sacred ark in the temple that Solomon son of David king of Israel built. It is not to be carried about on your shoulders. Now serve the Lord your God and his people Israel. Prepare yourselves by families in your divisions,(D) according to the instructions written by David king of Israel and by his son Solomon.

“Stand in the holy place with a group of Levites for each subdivision of the families of your fellow Israelites, the lay people. Slaughter the Passover lambs, consecrate yourselves(E) and prepare the lambs for your fellow Israelites, doing what the Lord commanded through Moses.”

Josiah provided for all the lay people who were there a total of thirty thousand lambs and goats for the Passover offerings,(F) and also three thousand cattle—all from the king’s own possessions.(G)

His officials also contributed(H) voluntarily to the people and the priests and Levites. Hilkiah,(I) Zechariah and Jehiel, the officials in charge of God’s temple, gave the priests twenty-six hundred Passover offerings and three hundred cattle. Also Konaniah(J) along with Shemaiah and Nethanel, his brothers, and Hashabiah, Jeiel and Jozabad,(K) the leaders of the Levites, provided five thousand Passover offerings and five hundred head of cattle for the Levites.

10 The service was arranged and the priests stood in their places with the Levites in their divisions(L) as the king had ordered.(M) 11 The Passover lambs were slaughtered,(N) and the priests splashed against the altar the blood handed to them, while the Levites skinned the animals. 12 They set aside the burnt offerings to give them to the subdivisions of the families of the people to offer to the Lord, as it is written in the Book of Moses. They did the same with the cattle. 13 They roasted the Passover animals over the fire as prescribed,(O) and boiled the holy offerings in pots, caldrons and pans and served them quickly to all the people. 14 After this, they made preparations for themselves and for the priests, because the priests, the descendants of Aaron, were sacrificing the burnt offerings and the fat portions(P) until nightfall. So the Levites made preparations for themselves and for the Aaronic priests.

15 The musicians,(Q) the descendants of Asaph, were in the places prescribed by David, Asaph, Heman and Jeduthun the king’s seer. The gatekeepers at each gate did not need to leave their posts, because their fellow Levites made the preparations for them.

16 So at that time the entire service of the Lord was carried out for the celebration of the Passover and the offering of burnt offerings on the altar of the Lord, as King Josiah had ordered. 17 The Israelites who were present celebrated the Passover at that time and observed the Festival of Unleavened Bread for seven days. 18 The Passover had not been observed like this in Israel since the days of the prophet Samuel; and none of the kings of Israel had ever celebrated such a Passover as did Josiah, with the priests, the Levites and all Judah and Israel who were there with the people of Jerusalem. 19 This Passover was celebrated in the eighteenth year of Josiah’s reign.

The Death of Josiah(R)

20 After all this, when Josiah had set the temple in order, Necho king of Egypt went up to fight at Carchemish(S) on the Euphrates,(T) and Josiah marched out to meet him in battle. 21 But Necho sent messengers to him, saying, “What quarrel is there, king of Judah, between you and me? It is not you I am attacking at this time, but the house with which I am at war. God has told(U) me to hurry; so stop opposing God, who is with me, or he will destroy you.”

22 Josiah, however, would not turn away from him, but disguised(V) himself to engage him in battle. He would not listen to what Necho had said at God’s command but went to fight him on the plain of Megiddo.

23 Archers(W) shot King Josiah, and he told his officers, “Take me away; I am badly wounded.” 24 So they took him out of his chariot, put him in his other chariot and brought him to Jerusalem, where he died. He was buried in the tombs of his ancestors, and all Judah and Jerusalem mourned for him.

25 Jeremiah composed laments for Josiah, and to this day all the male and female singers commemorate Josiah in the laments.(X) These became a tradition in Israel and are written in the Laments.(Y)

26 The other events of Josiah’s reign and his acts of devotion in accordance with what is written in the Law of the Lord 27 all the events, from beginning to end, are written in the book of the kings of Israel and Judah.