Add parallel Print Page Options

Johannes Døber og hans budskab(A)

Mange år senere begyndte Johannes Døber at prædike ude i Judæas ødemark. Hans budskab lød sådan her: „I skal ændre jeres indstilling, for nu er Guds rige kommet!” Det er ham, der tales om i profeten Esajas’ bog, dér hvor der står:

„Der lyder en stemme i ødemarken:
‚Ban vej for Herren!
    Gør jer klar til hans komme!’ ”[a]

Johannes’ profetkappe var vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet. Hans mad bestod af græshopper og honning fra vilde bier. Folk fra Jerusalem og hele egnen omkring Jordanfloden—ja fra hver eneste del af Judæa—kom ud i ødemarken for at høre ham. Og dem, der bekendte deres synder, døbte han i Jordanfloden.

Men da han så, at mange farisæere og saddukæere[b] også kom for at blive døbt, råbte han til dem: „Slangeyngel! Hvem har bildt jer ind, at I kan slippe for Guds straf? Bevis med jeres liv, at I virkelig har taget afstand fra jeres synder. Det hjælper jer ikke at sige: ‚Vi er da børn af Abraham.’[c] Nu skal jeg fortælle jer noget: Gud kan forvandle de sten her til børn af Abraham! 10 Øksen ligger allerede klar ved foden af træerne, og det træ, som ikke bærer god frugt, skal hugges om og kastes i ilden. 11 Jeg døber med vand, for at det skal føre til en ændret indstilling, men snart kommer der en, som har større magt, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at bære hans sandaler. Han vil døbe med[d] Helligåndens kraft[e] og med ild. 12 Han har kasteskovlen i hånden for at rense kornet for avner. Kernerne samler han i sin lade, men avnerne vil blive brændt i en uudslukkelig ild.”

Jesus bliver døbt med vand og Helligånd(B)

13 Jesus ankom nu fra Galilæa til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. 14 Men Johannes ville ikke gøre det: „Det er jo mig, der trænger til at blive døbt af dig!” protesterede han. „Hvorfor kommer du så til mig?”

15 „Gør det nu,” sagde Jesus, „for på den måde gør vi Guds vilje.”

Johannes gjorde da, som Jesus ønskede.

16 I samme øjeblik Jesus efter dåben steg op af vandet, blev himlen pludselig åbnet, og Guds Ånd kom over ham som en due, der dalede ned ovenfra. 17 Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt ud tilfreds med.”[f]

Footnotes

  1. 3,3 Citat fra Es. 40,3.
  2. 3,7 Mens farisæerne var datidens konservative jøder, som satte den ydre fromhed over hjertets indstilling, var saddukæerne datidens liberale rationalister, der nægtede at tro på noget overnaturligt. De skriftlærde var datidens teologer, nogle var farisæere, andre saddukæere. „Skriften” henviser her og andre steder til det Gamle Testamente.
  3. 3,9 Udtrykket „barn af Abraham” er en hebraisk talemåde, som betyder, at man er ligesom Abraham. Abraham var kendt for sin tro og lydighed, men disse farisæere og saddukæere kender hverken til tro eller lydighed.
  4. 3,11 Eller: „i Helligånden”. Det græske ord, der her oversættes „med”, kan også oversættes „i”. Det samme gælder der, hvor ordet står i forbindelse med dåben i vand. Man kan vælge oversættelsen døbe med eller i vand.
  5. 3,11 Se noten til 1,18. „Ild” er i Bibelen dels symbol på renselse fra urenheder som her, dels symbol på den endelige straf over de ugudelige som i næste vers.
  6. 3,17 Kan muligvis også oversættes „Jeg glæder mig over ham.” Det græske ord, som her er brugt, betyder egentlig „acceptere nogen eller noget som værende godt”. Det henviser ofte til at gøre Guds vilje, at gøre det, som Gud fuldt ud kan acceptere og stå bag ved.

Men i de Dage fremstår Johannes Døberen og prædiker i Judæas Ørken og siger: "Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær." Thi han er den, om hvem der er talt ved Profeten Esajas, som siger: "Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!" Men han, Johannes, havde sit Klædebon af Kamelhår og et Læderbælte om sin Lænd; og hans Føde var Græshopper og vild Honning. Da drog Jerusalem ud til ham og hele Judæa og hele Omegnen om Jordan. Og de bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder. Men da han så mange af Farisæerne og Saddukæerne komme til hans Dåb, sagde han til dem: "I Øgleunger! hvem har lært eder at fly fra den kommende Vrede? Bærer da Frugt, som er Omvendelsen værdig, og mener ikke at kunne sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Sten. 10 Men Øksen ligger allerede ved Roden af Træerne; så bliver da hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden. 11 Jeg døber eder med Vand til Omvendelse, men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, han, hvis Sko jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe eder med den Helligånd og Ild. 12 Hans Kasteskovl er i hans Hånd, og han skal gennemrense sin Lo og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild."

13 Da kommer Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes for at døbes af ham. 14 Men Johannes vilde formene ham det og sagde: "Jeg trænger til at døbes af dig, og du kommer til mig!" 15 Men Jesus svarede og sagde til ham: "Tilsted det nu; thi således sømmer det sig for os at fuldkomme al Retfærdighed." Da tilsteder han ham det. 16 Men da Jesus var bleven døbt, steg han straks op af Vandet, og se, Himlene åbnedes for ham, og han så Guds Ånd dale ned som en Due og komme over ham. 17 Og se, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: "Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag."