Johannes Døber og hans budskab^(A)

1 Min beretning handler om Jesus, som er Guds Søn og den ventede Messias.

² At der skulle komme en forløber for Frelseren, har Gud forudsagt i de profetiske bøger.^[a] Der står jo skrevet:

³ og:

⁴ Den omtalte udsending var Johannes Døber. Han opholdt sig i de øde egne, og han sagde til folk, at de skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder. ⁵ Fra Jerusalem og hele Judæaområdet kom folk strømmende til for at se og høre ham. Når de havde bekendt deres synder, døbte han dem i Jordanfloden. ⁶ Johannes var klædt i en profetkappe vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet.^[d] Han levede af græshopper og honning fra vilde bier. ⁷ Hans budskab var: „Der kommer snart en, som har større magt end jeg har. Jeg er end ikke værdig til at knæle ned og løse remmen på hans sandaler.^{[e] 8} Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med Helligåndens kraft.”^[f]

Johannes Døbers budskab^(A)

3 ^1-2 I kejser Tiberius’ 15. regeringsår fik Johannes, Zakarias’ søn, som holdt til i ødemarken, et budskab fra Gud. Landet var besat af romerne, og Pontius Pilatus var guvernør i Judæa. Herodes Antipas regerede i Galilæa, hans bror Filip i Ituræa og Trakonitis, mens Lysanias regerede i Abilene. Annas og Kajfas var jødernes ypperstepræster.

³ Johannes forlod så ørkenområdet og vandrede omkring i nærheden af Jordanfloden. Der forkyndte han, at folk skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder. ⁴ Dermed gik følgende ord af profeten Esajas i opfyldelse:

⁷ Johannes råbte til de mange mennesker, som strømmede til for at lade sig døbe: „Slangeyngel! Hvem har bildt jer ind, at I kan slippe for Guds straf? ⁸ Bevis med jeres liv, at I er villige til at vende jer bort fra jeres synder! Det hjælper jer ikke at sige: ‚Vi er da børn af Abraham’.^[b] Lad mig fortælle jer noget: Gud kan forvandle stenene der til børn af Abraham! ⁹ Øksen ligger allerede klar ved foden af træerne, og ethvert træ, som ikke bærer god frugt, skal hugges om og kastes i ilden.”

¹⁰ „Jamen, hvad skal vi da gøre?” spurgte de.

¹¹ Johannes svarede: „Den, som har to kjortler, skal give den ene til den, der ingen har. Og den, der har mad at spise, skal dele med den, der intet har.”

¹² Der kom også nogle skatteopkrævere^[c] for at blive døbt. „Hvad med os?” spurgte de. „Hvad skal vi gøre?”

¹³ „I skal være ærlige!” svarede Johannes. „I må ikke opkræve mere i skat end det beløb, I har fået besked på.”

¹⁴ „Og os,” spurgte en flok betjente.^[d] „Hvad med os?”

„Misbrug ikke jeres magt til at presse penge af folk,” svarede han. „Lad være med at arrestere nogen på falsk grundlag i håb om at modtage bestikkelse, men vær tilfredse med den løn, I får!”

¹⁵ Da alle folk var i forventning om, at Messias snart skulle komme, var de spændt på, om det kunne være Johannes, der var den lovede frelser. ¹⁶ Men Johannes sagde: „Jeg døber jer med vand, men snart kommer der en, som har større magt, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at løse remmen på hans sandaler. Han vil døbe jer med Helligåndens kraft og med ild. ¹⁷ Han har kasteskovlen i hånden, klar til at rense kornet for avner. Kernerne samler han i sin lade, men avnerne vil blive brændt i en uudslukkelig ild.”

¹⁸ Sådan forkyndte Johannes det gode budskab og gav sine tilhørere mange formaninger om at leve efter Guds vilje.

Johannes Døber^(A)

¹⁹ Johannes kom med følgende vidnesbyrd om Jesus, da de jødiske ledere i Jerusalem sendte en gruppe præster og levitter^[a] ud til ham i ødemarken. De spurgte ham ud om, hvem han var, ²⁰ men han svarede uden omsvøb: „Jeg er ikke Messias.”

²¹ „Jamen, hvem er du så?” spurgte de. „Er du profeten Elias, som er vendt tilbage?”^[b]

„Nej,” svarede han.

„Er du den store Profet, vi venter på?”^[c]

„Nej.”

²² „Jamen, hvem er du så? Sig os det! Vi skal jo have et svar med til dem, der har sendt os. Hvad siger du om dig selv?”

²³ Han svarede: „Jeg er den, som Esajas profeterede om, da han sagde:

²⁴ Gruppen var blevet sendt derud af farisæerne,^{[e] 25} og derfor spurgte de Johannes: „Hvis du hverken er Messias eller Elias eller Profeten, hvorfor døber du så?”

²⁶ „Jeg døber kun med vand,” svarede han, „men iblandt jer står der en, I ikke kender. ²⁷ Det er ham, jeg baner vej for, og han har større autoritet, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at hjælpe ham sandalerne af.”

²⁸ Det her fandt sted ved Betania øst for Jordanfloden,^[f] hvor Johannes opholdt sig og døbte.