Add parallel Print Page Options

Herren er dommer

94 Herre, du er en retfærdig dommer.
    Vis din herlighed ved at dømme de skyldige.
Afsig din dom over menneskene,
    lad de stolte få den straf, de fortjener.
Åh, Herre, hvor længe skal de onde hovere,
    hvor længe får de lov til at gå fri?
De udspyr trusler til alle sider,
    de bryster sig af deres evindelige ondskab.
Herre, de undertrykker dit udvalgte folk,
    de plager dem, der tilhører dig.
De myrder både enker og de fremmede i landet,
    de dræber de forældreløse børn.
De siger, at du slet ikke ser det,
    at Israels Gud ikke opdager, hvad de gør.

Tænk jer dog om, I tåber!
    Fatter I da slet ingenting?
Er han, som skabte øjet, ikke i stand til at se?
    Er han, som skabte øret, ikke i stand til at høre?
10 Er han, som styrer verden, ikke i stand til at straffe?

Han, som giver mennesker kundskab,
    har kendskab til alt.
11 Han kender menneskenes tanker,
    han ved, at de er uden værdi.

12 Det er en velsignelse at blive irettesat af Herren,
    for man lærer at adlyde hans lov.
13 Man slipper for en masse problemer,
    og han overvinder alle ens fjender.
14 Herren vil ikke forkaste sit folk,
    han lader ikke sine egne i stikken.
15 Retfærdigheden skal sejre til sidst,
    de retskafne længes efter at se det ske.
16 Hvem beskyttede mig mod de onde?
    Hvem skærmede mig mod forbryderne?
17 Havde Herren ikke hjulpet mig,
    havde det været ude med mig.

18 Da jeg råbte til dig i min nød,
    hjalp du mig, Herre, for du er trofast.
19 Når bekymringerne vælter ind over mig,
    så styrker du mig og giver mig nyt mod.
20 De onde regenter gør oprør imod dig,
    når de vedtager uretfærdige love.
21 De anklager retskafne mennesker
    og dømmer uskyldige til døden.
22 Men Herren er min tilflugt,
    min Gud vil beskytte mig.
23 Han straffer de onde på grund af deres synd,
    han udrydder dem på grund af deres ondskab.
    Herren, vor Gud, vil gøre det af med dem.

94 Herre du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans; stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige! Hvor længe skal gudløse, Herre, hvor længe skal gudløse juble? De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre; de underkuer, o Herre, dit Folk og undertrykker din Arvelod; de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel; de siger: "Herren kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!"

Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer? Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se? 10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt? 11 Herren kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

12 Salig den Mand, du tugter, Herre, og vejleder ved din Lov 13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse; 14 thi Herren bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod. 15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

16 Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd? 17 Var Herren ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille. 18 Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, Herre; 19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

20 står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn? 21 Jager de end den ret,færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod, 22 Herren er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe; 23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter Herren vor Gud.