Add parallel Print Page Options

Lovsang i Guds hus

92 En sang til sabbatten.

Det er godt at takke dig, Herre,
    at lovsynge den almægtige Gud,
at mindes din nåde hver morgen,
    at takke dig for din trofasthed hver aften,
at prise dig til harpeklang,
    til toner fra lut og lyre.
Jeg fryder mig over dine undere,
    glæder mig over dine gerninger.
Du gør utrolige ting, Herre,
    dine tanker er ufattelige.
Der er noget, som tåber ikke kan begribe,
    en sandhed, de uvidende ikke kan forstå:
Selv om de gudløse ser ud til at klare sig godt,
    bliver de til sidst udslettet for evigt.
Men du, Herre, har magten i al evighed,
10     du nedkæmper alle dine fjender.
De gudløse vil gå til grunde,
    de onde vil blive gjort til intet.

11 Du har givet mig styrke som vildoksen,
    din støtte giver mig glæde og fremgang.
12 Jeg har set mine fjender falde,
    hørt om mine angriberes nederlag.

13 De retskafne trives som mægtige palmer,
    vokser sig store som Libanons cedre.
14 De er plantet i Herrens Hus,
    dér trives de under hans pleje.
15 Selv i alderdommen bærer de frugt,
    de bevarer deres friskhed og livskraft.
16 De vidner om Herrens beskyttelse,
    han er helt igennem god og retfærdig.

92 En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.

Det er godt at takke Herren, lovsynge dit navn, du højeste, ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer!

Thi ved dit Værk har du glædet mig, Herre, jeg jubler over dine Hænders Gerning. Hvor store er dine Gerninger, Herre, dine Tanker såre dybe! Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt. Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse, men du er ophøjet for evigt, Herre. 10 Thi se, dine Fjender, Herre, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes! 11 Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie; 12 det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.

13 De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder; 14 plantet i Herrens Hus grønnes de i vor Guds Forgårde; 15 selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft 16 for at vidne, at Herren er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.