Add parallel Print Page Options

Herren dømmer de onde og hjælper de undertrykte

Til korlederen: Synges til melodien „En søns død.” En sang af David.

Jeg vil prise dig, Herre, af hele mit hjerte,
    fortælle om dine undere dag efter dag.
Jeg fryder mig over dig og synger lovsange til dig,
    for du er den almægtige Gud.

Mine fjender vendte om og flygtede,
    du jog dem på flugt og fældede dem.
Du skaffede mig oprejsning
    og afsagde en retfærdig dom.
Du gik i rette med folkeslagene,
    du udryddede de onde mennesker,
        så deres navne er glemt for altid.
Mine fjender blev fuldstændig knust,
    deres byer blev lagt i ruiner,
        man husker dem ikke mere.

Herren regerer i evighed,
    han sidder som dommer på sin trone.
Han er fair, når han dømmer folkene,
    han regerer verden med retfærdighed.

10 De undertrykte søger tilflugt hos Herren,
    han hjælper dem i modgang og trængsel.
11 De, som kender dig, Herre, stoler på dig,
    du skuffer ikke dem, der søger din hjælp.
12 Syng af fryd for Herren, som troner på Zion,
    lad verden høre om hans store undere.
13 Han husker og hævner uret og drab,
    han glemmer ikke de svages råb.

14 Vær mig nådig, Herre,
    for mine fjender er ude efter mig.
        Herre, riv mig ud af dødens gab.
15 Så vil jeg prise dig på Jerusalems torve,
    og fryde mig over, at du frelste mig.
16 Fjenderne ender i deres egen faldgrube,
    de bliver fanget i deres egne fælder.
17 Herren er kendt for sin retfærdighed,
    de onde indfanges af deres egen ondskab.
18 De ugudelige ender i den evige død,
    det gælder alle, som gør oprør mod Gud.
19 Men de ydmyge bliver ikke ladt i stikken,
    de undertryktes håb bliver ikke gjort til skamme.

20 Herre, lad ikke de onde sejre,
    men udmål den straf, de fortjener.
21 Lad dem frygte og bæve,
    så de indser, at de kun er mennesker.

Til Sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David.

Jeg vil takke Herren af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere, glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste, fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn. Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer. Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt. Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.

Men Herren troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom, skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret. 10 Herren blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider; 11 og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, Herre. 12 Lovsyng Herren, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort! 13 Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb: 14 "Herre, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte, 15 at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!" 16 Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte. 17 Herren blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon Sela. 18 Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu. 19 Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.

20 Rejs dig, Herre, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn; 21 Herre, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! - Sela.