Add parallel Print Page Options

85 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.

Du var nådig, Herre, imod dit land du vendte Jakobs Skæbne, tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. - Sela. Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme. Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os! Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt? Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig! Lad os skue din Miskundhed, Herre, din Frelse give du os!

Jeg vil høre, hvad Gud Herren taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham; 10 ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land; 11 Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden; 12 af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned. 13 Derhos giver Herren Lykke, sin Afgrøde giver vort Land; 14 Retfærd vandrer foran ham og følger også hans Fjed.

Landets genopbygning

85 Til korlederen: En sang af en af Koras efterkommere.

Du var nådig mod dit land, Herre,
    du vendte Israels skæbne,
du tilgav dit folks synder,
    du fjernede al deres skyld!
Du vendte dig væk fra din vrede,
    din heftige harme holdt op.
Genopret os, Gud, vor Frelser,
    lad dit mishag imod os høre op.
Vil du være vred på os for evigt?
    Skal din vrede vare fra slægt til slægt?
Tag imod os endnu en gang,
    så vi atter kan glæde os i dig.
Vis os din trofaste kærlighed, Herre,
    red os endnu en gang.

Jeg vil lytte omhyggeligt til Herrens ord,
    for han taler om fred til sit folk,
        lad dem ikke gentage deres dumheder.
10 De, der adlyder ham, skal opleve hans frelse,
    landet skal fyldes af hans herlighed igen.
11 Troskab og pålidelighed skal mødes,
    godhed og fred skal kysse hinanden.
12 Sandhed spirer frem af jorden,
    retfærdighed kommer ned fra Himlen.
13 Ja, Herren vil velsigne os igen,
    så jorden giver en rigelig høst.
14 Godhed skal gå foran ham
    og bane en vej for hans fødder.