Add parallel Print Page Options

Dom over onde magthavere

58 Til korlederen: En sang af David.

Mon I fyrster ved, hvad der er ret og rigtigt?
    Mon I behandler folk retfærdigt?
Nej, I har kun ondskab i tanke,
    I giver volden frit løb i landet.
I har været onde fra fødslen af,
    fra barnsben har I været fulde af løgn.
I udspyr slangegift og vil ikke lytte til Gud.
    I ligner en døv kobra,
der ikke kan høre slangetæmmeren,
    lige meget hvor højt han spiller.

Knus kæberne på de grusomme løver, Herre.
    Bræk alle deres skarpe tænder, Gud.
Lad dem forsvinde som vand i ørkenen,
    lad dem visne som græs i tørtiden.
Lad dem blive til slim som sneglen,
    lad dem ende som dødfødte fostre,
        der aldrig får lyset at se.

10 Gud vil feje de onde af vejen,
    hurtigere end brændet kan få gryden i kog.[a]
11 De gudfrygtige glæder sig, når retten sejrer.
    De får lov at vade i de gudløses blod.
12 Da skal folk udbryde:
    „Ja, de gudfrygtige bliver belønnet til sidst.
        Der er en Gud, som sørger for retfærdighed på jorden.”

Footnotes

  1. 58,10 Teksten er uklar.

58 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam.

Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt? Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold. Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild. Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger. Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, Herre; lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs. Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol. 10 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede

11 Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; 12 Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"