Add parallel Print Page Options

Menneskets ondskab

53 Til korlederen: En visdomssang af David i mahalat-stil.[a]

Tåberne mener, at Gud ikke findes.
    De er fordærvede i tanke og handling.
Ingen gør det gode,
    ikke én eneste.
Fra himlen ser Gud på menneskene:
Er der nogen, der er forstandige?
    Er der nogen, der søger ham?
Nej, alle er faldet fra, forgiftede af synd.
    Ingen gør noget godt, ikke én eneste.
„Fatter de da intet?” siger Gud.
„De forsynder sig uden at blinke,
    og de regner slet ikke med mig.”
En dag skal de gribes af rædsel,
    fyldes af frygt som aldrig før.
Gud vil udrydde dem, der angriber hans folk.
    De bliver slået, fordi Gud har forkastet dem.
Gid Gud ville sende sin frelse fra Zion
    og redde Israels folk.
Når Gud griber ind og genrejser sit folk,
    da bliver der jubel og glæde i Israel.

Footnotes

  1. 53,1 Betydningen af ordet mahalat kendes ikke.

53 Til Sangmesteren. Al-mahalat. En Maskil af David.

Dåerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt. Gud skuer ned fra Himlen på Menneskenes Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud. Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een.

Er de Udådsmænd da uden Forstand de, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder Gud? Af Rædsel gribes de da, hvor ingen Rædsel var; thi Gud adsplitter din Belejres Ben; de bliver til Skamme, thi Gud forkaster dem.

Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når Gud vender sit Folks Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes.