45 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af Koras Sønner. En Maskil. En Sang om Kærlighed.

² Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kvæder mit Kvad til Kongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge.

³ Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt på dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt. ⁴ Omgjord din Lænd med Sværdet, o Helt, ⁵ Lykken følge din Højhed og Hæder, far frem for Sandhedens Sag, for Ydmyghed og Retfærd, din høj re lære dig frygtelige Ting! ⁶ Dine Pile er hvæssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens Fjender rammes i Hjertet. ⁷ Din Trone, o Gud, står evigt fast, en Retfærds Stav er din Kongestav. ⁸ Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller, ⁹ af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klæder. Du glædes ved Strengeleg fra Elfenbenshaller, ¹⁰ Kongedøtre står i kostbare Klæder, Dronningen i Ofrguldets Skrud ved din højre.

¹¹ Hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre : Glem dit Folk og din Faders Hus, ¹² at Kongen må attrå din Skønhed, thi han er din Herre. ¹³ Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejle til din Yndest. ¹⁴ Idel Pragt er Kongedatteren, hendes Dragt er Perler, stukket i Guld; ¹⁵ fulgt af Jomfruer føres hun frem i broget Pragt, Veninderne fører hende hen til Kongen. ¹⁶ De føres frem under Glæde og Jubel, holder deres Indtog i Kongens Palads.

¹⁷ Dine Sønner træde ind i dine Fædres Sted, sæt dem til Fyrster rundt i Landet! ¹⁸ Jeg vil minde om dit Navn fra Slægt til Slægt; derfor skal Folkene love dig evigt og altid.