Add parallel Print Page Options

43 Gud, tag dig af min sag,[a]
    red mig fra ugudelige mennesker.
        Frels mig fra falske og onde folk.
For du er min tilflugt, Gud!
    Hvorfor har du forkastet mig?
        Hvorfor skal jeg plages af mine fjender?
Send dit lys og din sandhed,
    så de kan lede mig frem
og føre mig til din bolig,
    til Zions hellige bjerg.
Så vil jeg gå hen til dit alter, Gud,
    du, som fylder mig med glæde,
og dér vil jeg takke dig med harpespil.
    Oh, Gud, min Gud!
Jeg siger til mig selv:
„Vær ikke mismodig og nedtrykt.
    Vent tålmodigt på, at Gud griber ind.”
Når Gud har reddet mig,
    vil jeg synge en takkesang til ham.

Footnotes

  1. 43,1 Denne sang har ingen overskrift og har oprindeligt været en del af den foregående sang.