Add parallel Print Page Options

38 En Salme af David. Lehazkir.

Herre, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme! Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig. Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld; thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig. Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet; jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang. Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop, jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde. 10 Herre, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig; 11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert; 13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig. 14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund, 15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar. 16 Thi til dig står mit Håb, o Herre, du vil bønhøre, Herre min Gud, 17 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!" 18 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig; 19 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd. 20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund, 21 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode. 22 Herre, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, 23 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

En bøn om hjælp i lidelse

38 En sang af David og en bøn til Herren om nåde.

Herre, straf mig ikke i vrede,
    irettesæt mig ikke i harme.
Dine pile sidder dybt i mig,
    din straffende hånd hviler tungt på mig.
Min krop sygner hen på grund af din vrede,
    mit helbred er nedbrudt som følge af synd.
Min skyld vokser mig over hovedet,
    min syndebyrde er ikke til at bære.
Mine sår er betændte og stinker
    på grund af min tåbelige synd.
Jeg er nedtrykt og meget bedrøvet,
    dagen igennem sørger jeg dybt.
Det føles som ild i mit indre,
    hele min krop er syg af feber.
Jeg er lamslået og knust,
    stønner i fortvivlelse og smerte.

10 Herre, du ved, hvad jeg længes efter!
    Du hører alle mine suk.
11 Mit hjerte hamrer, min kraft er borte,
    mine øjne har mistet deres glans.
12 Min lidelse holder slægt og venner borte,
    mine kære holder sig på afstand.
13 Mine fjender stiller fælder for mig,
    de, som ønsker mig død, lægger onde planer.
        De har altid kun forræderi i tanke.
14 Jeg er som en døv, der ikke kan høre,
    som en stum, der ikke kan tale.
15 Jeg lader, som om jeg ikke hører,
    undlader at svare på spørgsmål.
16 Jeg venter på, at du gør noget, Herre.
    Jeg længes efter at få et svar, min Gud.
17 Lad ikke mine fjender hovere over min tilstand,
    eller glæde sig over at se mig falde.
18 Jeg er på randen af et sammenbrud,
    jeg lider af konstante smerter.

19 Men jeg vil bekende min synd
    og angre det onde, jeg har gjort.

20 Mange er imod mig uden årsag,
    mange hader mig uden grund.
21 De gengælder godt med ondt.
    De er imod mig, fordi jeg ønsker at gøre det gode.

22 Herre, lad mig ikke i stikken,
    hold dig ikke borte fra mig.
23 Skynd dig at gribe ind,
    hjælp mig, min Herre og Frelser!