Add parallel Print Page Options

En bøn om frelse med lovprisning af Herrens trofaste hjælp

22 Til korlederen: Synges til melodien „Morgenrødens rådyr”. En sang af David.

Min Gud! Min Gud!
    Hvorfor har du forladt mig?
Hvorfor hjælper du mig ikke?
    Hvorfor lytter du ikke til mit skrig?
Dag efter dag råber jeg til dig,
    men du svarer mig ikke.
Hver nat hører du min røst,
    men du giver mig ingen trøst.
Du sidder på din hellige trone,
    du er den, som Israel lovsynger.
Vore forfædre stolede på dig,
    og du reddede dem.
Du hørte deres nødråb og befriede dem,
    du skuffede aldrig deres tillid til dig.

Men jeg føler mig som en ussel orm,
    jeg bliver hånet og foragtet af alle.
Enhver, der ser mig, griner ad mig,
    ryster på hovedet eller vrænger ad mig.
„Er det ham, der stoler på Herren?” håner de.
    „Så lad os se, om Herren redder ham.
Hvis Herren elsker ham så meget,
    så burde han gribe ind og frelse ham!”

10 Herre, du var der, da jeg blev født,
    du gav mig tryghed ved min mors bryst.
11 Fra fødslen har du været den, der hjalp mig,
    hele mit liv har du været min Gud.
12 Hold dig ikke borte fra mig nu,
    for jeg er undergangen nær,
        og ingen andre kan hjælpe mig.

13 Frygtindgydende fjender har omringet mig,
    som en hjord af vilde tyre fra Bashan.
14 Som sultne og brølende løver
    kommer de imod mig med åbent gab.
15 Min styrke er sivet bort som vand i sandet,
    alle mine knogler føles, som er de gået af led,
    mit hjerte hamrer i halsen på mig.
16 Mine læber er tørre som potteskår,
    min tunge klistrer til ganen,
        du har bragt mig til gravens rand.
17 Mine fjender kredser omkring mig som hunde,
    en bande af forbrydere omringer mig.
        De har gennemboret[a] mine hænder og fødder.
18 Jeg kan tælle alle mine knogler.
    Med skadefryd stirrer fjenderne på mig.
19 De deler mine klæder imellem sig
    og trækker lod om min kjortel.
20 Herre, hold dig ikke på afstand.
    Du er min redning, kom mig til hjælp.
21 Frels mig fra døden,
    red mig fra de vilde hunde.
22 Lad mig undslippe løvens gab,
    lad mig ikke blive dræbt af vildoksens horn.

Gud, du har hørt min bøn.
23 Jeg vil fortælle om dig til mine landsmænd,
    jeg vil synge din pris midt i en stor forsamling.
24 Pris Herren, I, der kender ham,
    giv ham ære, Jakobs efterkommere,
        vis ham ærefrygt, Israels folk,
25 for han lod ikke den fortvivlede i stikken,
    han vendte sig ikke bort og gik sin vej.
        Han lyttede til mit råb om hjælp.

26 Jeg vil lovsynge dig, når folket samles,
    jeg vil opfylde mine løfter for øjnene af dit folk.
27 De ydmyge skal spise og alle blive mætte,
    de, som beder dig om hjælp, skal prise dig.
        Må de altid leve under din velsignelse.

28 Alverden skal se det og vende sig til dig, Herre,
    alle folkeslag skal komme og tilbede dig.
29 For magten tilhører dig,
    du er Konge over alle nationer.
30 Alle de fornemme og rige skal bøje sig for dig.
    Alle dødelige mennesker skal knæle ned for dig.
31 Jeg vil leve for dig,
    og min slægt skal tjene dig.
De kommende generationer skal høre
    om dine underfulde gerninger.
32 De skal fortælle om din nåde og frelse
    til slægter, som endnu ikke er født.

Footnotes

  1. 22,17 Teksten er usikker og meningen omstridt.

22 Til Sangmesteren. Efter "Morgenrødens Hind". En Salme af David.

Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern. Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile. Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange. På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem; de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme. Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe; alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet: "Han har væltet sin Sag på Herren; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

10 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst; 11 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud. 12 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper! 13 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig, 14 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver. 15 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig; 16 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv. 17 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder, 18 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig. 19 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod. 20 Men du, o Herre, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp! 21 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold! 22 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

23 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen: 24 "I, som frygter Herren, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt! 25 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!" 26 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme; 27 de ydmyge skal spise og mættes; hvo Herren søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt! 28 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til Herren, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn; 29 thi Herrens er Riget, han er Folkenes Hersker. 30 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live. 31 Ham skal Efterkommeme tjene; om Herren skal tales til Slægten, der kommer; 32 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

Psalm 22[a]

For the director of music. To the tune of “The Doe of the Morning.” A psalm of David.

My God, my God, why have you forsaken me?(A)
    Why are you so far(B) from saving me,
    so far from my cries of anguish?(C)
My God, I cry out by day, but you do not answer,(D)
    by night,(E) but I find no rest.[b]

Yet you are enthroned as the Holy One;(F)
    you are the one Israel praises.[c](G)
In you our ancestors put their trust;
    they trusted and you delivered them.(H)
To you they cried out(I) and were saved;
    in you they trusted(J) and were not put to shame.(K)

But I am a worm(L) and not a man,
    scorned by everyone,(M) despised(N) by the people.
All who see me mock me;(O)
    they hurl insults,(P) shaking their heads.(Q)
“He trusts in the Lord,” they say,
    “let the Lord rescue him.(R)
Let him deliver him,(S)
    since he delights(T) in him.”

Yet you brought me out of the womb;(U)
    you made me trust(V) in you, even at my mother’s breast.
10 From birth(W) I was cast on you;
    from my mother’s womb you have been my God.

11 Do not be far from me,(X)
    for trouble is near(Y)
    and there is no one to help.(Z)

12 Many bulls(AA) surround me;(AB)
    strong bulls of Bashan(AC) encircle me.
13 Roaring lions(AD) that tear their prey(AE)
    open their mouths wide(AF) against me.
14 I am poured out like water,
    and all my bones are out of joint.(AG)
My heart has turned to wax;(AH)
    it has melted(AI) within me.
15 My mouth[d] is dried up like a potsherd,(AJ)
    and my tongue sticks to the roof of my mouth;(AK)
    you lay me in the dust(AL) of death.

16 Dogs(AM) surround me,
    a pack of villains encircles me;
    they pierce[e](AN) my hands and my feet.
17 All my bones are on display;
    people stare(AO) and gloat over me.(AP)
18 They divide my clothes among them
    and cast lots(AQ) for my garment.(AR)

19 But you, Lord, do not be far from me.(AS)
    You are my strength;(AT) come quickly(AU) to help me.(AV)
20 Deliver me from the sword,(AW)
    my precious life(AX) from the power of the dogs.(AY)
21 Rescue me from the mouth of the lions;(AZ)
    save me from the horns of the wild oxen.(BA)

22 I will declare your name to my people;
    in the assembly(BB) I will praise you.(BC)
23 You who fear the Lord, praise him!(BD)
    All you descendants of Jacob, honor him!(BE)
    Revere him,(BF) all you descendants of Israel!
24 For he has not despised(BG) or scorned
    the suffering of the afflicted one;(BH)
he has not hidden his face(BI) from him
    but has listened to his cry for help.(BJ)

25 From you comes the theme of my praise in the great assembly;(BK)
    before those who fear you[f] I will fulfill my vows.(BL)
26 The poor will eat(BM) and be satisfied;
    those who seek the Lord will praise him—(BN)
    may your hearts live forever!

27 All the ends of the earth(BO)
    will remember and turn to the Lord,
and all the families of the nations
    will bow down before him,(BP)
28 for dominion belongs to the Lord(BQ)
    and he rules over the nations.

29 All the rich(BR) of the earth will feast and worship;(BS)
    all who go down to the dust(BT) will kneel before him—
    those who cannot keep themselves alive.(BU)
30 Posterity(BV) will serve him;
    future generations(BW) will be told about the Lord.
31 They will proclaim his righteousness,(BX)
    declaring to a people yet unborn:(BY)
    He has done it!(BZ)

Footnotes

  1. Psalm 22:1 In Hebrew texts 22:1-31 is numbered 22:2-32.
  2. Psalm 22:2 Or night, and am not silent
  3. Psalm 22:3 Or Yet you are holy, / enthroned on the praises of Israel
  4. Psalm 22:15 Probable reading of the original Hebrew text; Masoretic Text strength
  5. Psalm 22:16 Dead Sea Scrolls and some manuscripts of the Masoretic Text, Septuagint and Syriac; most manuscripts of the Masoretic Text me, / like a lion
  6. Psalm 22:25 Hebrew him