Add parallel Print Page Options

141 Herre, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig; som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer! Herre, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør! Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage. Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige. Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. Dog, mine Øjne er rettet på dig, o Herre, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris! Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer; 10 lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.

Endnu en bøn om beskyttelse

141 En sang af David.

Herre, jeg har brug for din hjælp her og nu.
    Hør mig, når jeg beder til dig.
Lad min bøn være som røgelse, der stiger op,
    mine løftede hænder som et aftenoffer.

Herre, hjælp mig til at holde min mund
    og være varsom med, hvad jeg siger.
Hjælp mig til at tage afstand fra det onde,
    så jeg ikke roder mig ind i noget forkert
sammen med ugudelige mennesker,
    selv om det nok kan være fristende.
En kærlig irettesættelse vil jeg tage imod
    som forfriskende olie til mit hoved.
Jeg bekæmper det onde med min bøn,
    og når de gudløse ledere styrtes ned fra klippen,
        vil man indse, at jeg havde ret.
Deres knogler vil ligge spredt ved gravens rand
    som sten, der er pløjet op af marken.[a]
Mit blik er rettet mod dig, min Herre og Gud.
    Du er min hjælp og min tilflugt,
        overgiv mig ikke i onde menneskers hænder.
Bevar mig fra deres baghold,
    fra forbrydernes fælder.
10 Lad dem selv gå i fælden,
    og lad mig gå fri.

Footnotes

  1. 141,7 Eller: „Jeg bliver angrebet hårdt og er døden nær. Jeg føler mig skåret op som en pløjet mark.” Versene 5-7 er nærmest uforståelige i den hebraiske tekst, så enhver oversættelse er enten uforståelig eller et gætteri.

Psalm 141

A psalm of David.

I call to you, Lord, come quickly(A) to me;
    hear me(B) when I call to you.
May my prayer be set before you like incense;(C)
    may the lifting up of my hands(D) be like the evening sacrifice.(E)

Set a guard over my mouth,(F) Lord;
    keep watch over the door of my lips.(G)
Do not let my heart(H) be drawn to what is evil
    so that I take part in wicked deeds(I)
along with those who are evildoers;
    do not let me eat their delicacies.(J)

Let a righteous man strike me—that is a kindness;
    let him rebuke me(K)—that is oil on my head.(L)
My head will not refuse it,
    for my prayer will still be against the deeds of evildoers.

Their rulers will be thrown down from the cliffs,(M)
    and the wicked will learn that my words were well spoken.
They will say, “As one plows(N) and breaks up the earth,(O)
    so our bones have been scattered at the mouth(P) of the grave.”

But my eyes are fixed(Q) on you, Sovereign Lord;
    in you I take refuge(R)—do not give me over to death.
Keep me safe(S) from the traps set by evildoers,(T)
    from the snares(U) they have laid for me.
10 Let the wicked fall(V) into their own nets,
    while I pass by in safety.(W)