Add parallel Print Page Options

130 Fra det dybe råber jeg til o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst! Tog du Vare, Herre, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå? Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes. Jeg håber.på Herren, min Sjæl håber på hans Ord, på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.

Israel, bi på Herren! Thi hos Herren er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod. Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,

Herren er villig til at tilgive

130 En valfartssang.

Herre, jeg er dybt fortvivlet.
    Hør mit råb, oh, Gud!
        Lyt til min tryglende bøn!

Hvis du holdt regnskab med alle vore synder,
    hvem kunne da undslippe dommen?
Men jeg ved, du er villig til at tilgive,
    og det ansporer mig til ærefrygt.
Jeg venter på, at du griber ind, Herre,
    jeg ser frem til, at du taler til mig.
Jeg længes mere efter at høre fra dig,
    end nattevagten længes efter daggry.

Israels folk, sæt jeres håb til Herren,
    for han er trofast og barmhjertig.
Han står parat til at frelse,
    han vil redde os ud af syndens morads.