Add parallel Print Page Options

Jerusalems skæbne

129 En valfartssang.

Fra min tidlige ungdom har mine fjender mishandlet mig
    —lad hele Israel gentage det:
Fra min tidlige ungdom har mine fjender mishandlet mig.
    De angreb mig, men overvandt mig ikke.
Min ryg er mærket af dybe sår,
    som var den pløjet med en plov.
Men Herren er retfærdig,
    han satte en stopper for deres mishandling.

Alle, der angriber Zion,
    vil blive slået og tvunget til at vende om.
De er som græsset, der vokser på taget,
    det visner og dør, før det bliver til noget.
Det fylder ingenting i høstfolkenes hænder,
    der er ikke nok til at binde et neg af.
Ingen, der går forbi dem, vil sige:
    „Herren velsigne jer!”

129 Sang til Festrejserne.

De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel - de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke. Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer; retfærdig er Herren, han overskar de gudløses Reb.

Alle, som hader Zion, skal vige med Skam, blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå, og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn; Folk, som går forbi, siger ikke: "Herrens Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i Herrens Navn!"