Add parallel Print Page Options

105 Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag! Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere; ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger Herren; spørg efter Herren og hans magt, søg bestandig hans Åsyn; kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme, I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner! Han, Herren, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden; han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn, Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak; 10 han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel, 11 idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod." 12 Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der, 13 og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet, 14 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger 15 "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!" 16 Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han; 17 han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl; 18 de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern, 19 indtil hans Ord blev opfyldt; ved Herrens Ord stod han Prøven igennem. 20 På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs: 21 han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods; 22 han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette. 23 Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land. 24 Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender; 25 han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere. 26 Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand; 27 han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land; 28 han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord; 29 han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel; 30 af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de; 31 han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land; 32 han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet; 33 han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land; 34 han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal, 35 de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde; 36 alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft; 37 han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled 38 Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem. 39 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten; 40 de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem; 41 han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen. 42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener; 43 han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel; 44 han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje. 45 Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!

Guds undere gennem Israels historie(A)

105 Sig tak til Herren og giv ham ære!
    Forkynd hans undere for alle folkeslag!
Syng og spil til hans ære,
    tænk på alle de mirakler, han har udført.
Glæd jer over hans herlighed.
    Lad alle, der kender ham, fryde sig.
Søg hjælp hos Herren og hans styrke,
    hold jer altid nær til ham.
Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,
    alle de undere, han har udført.
I er jo børn af Guds tjener, Abraham,
    I er de udvalgte efterkommere af Jakob.[a]
Han er Herren, vor Gud,
    han hersker over hele jorden.
Han holder altid sine løfter,
    er trofast gennem tusind generationer.
Han står bag sin pagt med Abraham,
    det løfte, han højtideligt afgav til Isak.
10 Han bekræftede det overfor Jakob
    som en vedvarende pagt med Israels folk:
11 „Jeg giver jer Kana’ans land,
    det skal være jeres særlige ejendom.”
12 Det sagde han, da de endnu var få,
    en lille flok fremmede i Kana’ans land.
13 De vandrede fra land til land,
    fra det ene rige til det andet.
14 Men han tillod ingen at skade dem,
    han advarede konger om at holde sig væk.
15 „Rør ikke mine udvalgte,
    gør ikke mine profeter fortræd!”
16 Han sendte hungersnød over Kana’ans land,
    gjorde ende på alle deres forsyninger.
17 Han sendte en mand i forvejen til Egypten.
    Det var Josef, der blev solgt som slave.
18 I fængslet blev hans fødder lagt i lænker,
    om halsen fik han en ring af jern,
19 indtil hans profeti blev opfyldt,
    og det viste sig, at Herren talte sandt.
20 Da fik Farao ham løsladt,
    Egyptens konge satte ham i frihed.
21 Han fik ansvar for Faraos finanser,
    hans paladser, hans gods og ejendom.
22 Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd
    og gav instrukser til Faraos rådgivere.
23 Så kom Jakob og hans familie til landet,
    de boede som gæster i Egypten.

24 Herren gjorde dem frugtbare og talrige,
    de blev mere talstærke end landets indbyggere.
25 På den måde gjorde Gud egypterne misundelige,
    så de begyndte at mishandle hans tjenere.
26 Da sendte Gud sin tjener Moses
    sammen med Aron, som han havde udvalgt.
27 De udførte fantastiske ting,
    gjorde tegn og undere i Egyptens land.
28 Herren sendte et tykt mørke over landet,
    men egypterne adlød ikke hans befaling.
29 Han forvandlede deres floder til blod,
    så alle fiskene døde.
30 Han fyldte landet med frøer,
    selv i kongens private gemakker kom de ind.
31 Han sendte fluesværme i massevis,
    myggene svirrede over hele landet.
32 I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger,
    og lynene slog ned over hele Egypten.
33 Vinstokke og figentræer blev ødelagt,
    træerne splintredes og væltede omkuld.
34 Så sendte han sværme af græshopper,
    de kom i utrolige mængder,
35 de åd alt, hvad der var grønt i landet,
    de spiste alle markens afgrøder.
36 Derpå dræbte han det kæreste, de ejede,
    den førstefødte søn i hvert eneste hjem.
37 Da førte Herren sit folk ud af Egypten,
    belæsset med sølv og guld,
        ingen var syg eller svagelig.
38 Egypterne var lettede, da de var borte,
    for de var blevet bange for dem.
39 Gud skærmede sit folk med en sky,
    han lyste for dem med en ildsky om natten.
40 De bad om kød, og han sendte vagtler,
    mættede dem med manna, brødet fra himlen.
41 Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud,
    det blev til en flod i ørkenens sand.
42 Herren opfyldte sit hellige løfte,
    som han havde givet til sin tjener Abraham.
43 Hans folk drog ud med frydesang,
    hans udvalgte jublede af glæde.
44 Han gav dem fremmede folkeslags lande,
    de høstede afgrøder, som andre havde plantet.
45 Det gjorde han med det mål for øje,
    at hans folk skulle adlyde hans bud.
Lovet være Herren!

Footnotes

  1. 105,6 Nogle håndskrifter siger: „efterkommere af Jakob, den udvalgte.”