3 Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid: ² Tid til at fødes og Tid til at dø, Tid til at plante og Tid til at rydde, ³ Tid til at dræbe og Tid til at læge, Tid til at nedrive og Tid til at opbygge, ⁴ Tid til at græde og Tid til at le, Tid til at sørge og Tid til at danse, ⁵ Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at favne og Tid til ikke at favne, ⁶ Tid til at søge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til at bortkaste, ⁷ Tid til at flænge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at tale, ⁸ Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til Fred. ⁹ Hvad Løn for sin Flid har da den, der arbejder? ¹⁰ Jeg så det Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med. ¹¹ Alt har han skabt smukt til rette Tid; også Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog således at Menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket. ¹² Jeg skønnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at glæde sig og have det godt, sålænge de lever. ¹³ Dog også det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave. ¹⁴ Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og således har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Åsyn. ¹⁵ Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede været; Gud leder det svundne op.

¹⁶ Fremdeles så jeg under Solen, at Gudløshed var på Rettens Sted og Gudløshed på Retfærds Sted. ¹⁷ Jeg sagde ved mig selv: "Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid. ¹⁸ Jeg sagde ved mig selv: "Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr:" ¹⁹ Thi Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Ånd har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed. ²⁰ Alle går sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender tilbage til Mulden. ²¹ Hvo ved, om Menneskenes Ånd stiger opad, og om Dyrenes Ånd farer nedad til Jorden? ²² Således indså jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glæde sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham så vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Død?