Prædikeren 3
Bibelen på hverdagsdansk
Tid til alt
3 Alt i livet har sin egen tid:
2 Tid til at fødes og tid til at dø,
tid til at plante og tid til at høste,
3 tid til at dræbe og tid til at læge,
tid til at bryde ned og tid til at bygge op,
4 tid til at græde og tid til at le,
tid til at sørge og tid til at danse,
5 tid til at dænge sten på en mark[a] og tid til at samle dem,
tid til at omfavne og tid til ikke at omfavne,
6 tid til at finde og tid til at miste,
tid til at gemme og tid til at kassere,
7 tid til at flænge og tid til at lappe,
tid til tavshed og tid til tale,
8 tid til at elske og tid til at hade,
tid til krig og tid til fred.
Gud er suveræn
9 Hvad har man så ud af alt sit slid? 10 Gud har givet menneskene mange ting at beskæftige sig med. 11 Alt har han skabt, så det har sin tid og tjener hans plan. Men skønt han har lagt evigheden i vores hjerter, fatter vi dog ikke hans plan og virke fra begyndelsen til enden. 12 Derfor er det bedste, man kan gøre, at glæde sig og nyde livet, så længe det er muligt, 13 for det at spise og drikke og finde tilfredsstillelse i sit arbejde er en Guds gave.
14 Jeg ved, at hvad Gud gør, står ikke til at ændre. Man kan hverken lægge noget til eller trække noget fra. Hans hensigt er, at vi skal have ærefrygt for ham.
15 Hvad der sker nu, er allerede sket før, og hvad der sker i fremtiden, er også sket før. Gud lader historien gentage sig.
16 Jeg lagde også mærke til, at der var gudløshed og ondskab, hvor der burde være retfærdighed og godhed, 17 og jeg sagde til mig selv: „Når tiden er inde, vil Gud dømme de gode såvel som de onde.” 18-19 Gud lader verden gå sin gang for at lade os forstå, at den samme skæbne venter både mennesker og dyr: Alle indånder de den samme luft, og alle skal de dø en dag. Mennesket er i det stykke ikke bedre stillet end et dyr, for begges liv synes at være uden formål. 20 Alle ender samme sted, for af jord er de kommet, og til jord skal de blive. 21 Hvem ved, om menneskets ånd går opad, og dyrets ånd går nedad?
22 Jeg fandt altså, at det bedste for et menneske er at glæde sig ved sit arbejde. Ingen af os kan vide, hvad der sker efter døden.
Footnotes
- 3,5 Jf. 2.Kong. 3,25.
Prædikeren 3
Dette er Biblen på dansk
3 Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid: 2 Tid til at fødes og Tid til at dø, Tid til at plante og Tid til at rydde, 3 Tid til at dræbe og Tid til at læge, Tid til at nedrive og Tid til at opbygge, 4 Tid til at græde og Tid til at le, Tid til at sørge og Tid til at danse, 5 Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at favne og Tid til ikke at favne, 6 Tid til at søge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til at bortkaste, 7 Tid til at flænge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at tale, 8 Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til Fred. 9 Hvad Løn for sin Flid har da den, der arbejder? 10 Jeg så det Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med. 11 Alt har han skabt smukt til rette Tid; også Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog således at Menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket. 12 Jeg skønnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at glæde sig og have det godt, sålænge de lever. 13 Dog også det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave. 14 Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og således har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Åsyn. 15 Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede været; Gud leder det svundne op.
16 Fremdeles så jeg under Solen, at Gudløshed var på Rettens Sted og Gudløshed på Retfærds Sted. 17 Jeg sagde ved mig selv: "Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid. 18 Jeg sagde ved mig selv: "Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr:" 19 Thi Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Ånd har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed. 20 Alle går sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender tilbage til Mulden. 21 Hvo ved, om Menneskenes Ånd stiger opad, og om Dyrenes Ånd farer nedad til Jorden? 22 Således indså jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glæde sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham så vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Død?
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.