Add parallel Print Page Options

23 Bliver du indbudt til en fest hos en magtfuld person,
    så læg godt mærke til den mad, du får serveret.
Lad være med at proppe dig,
    selvom du er nok så sulten.
Se ikke længselsfuldt efter de lækre retter,
    for der er måske en bagtanke med det hele.

Brug ikke al din energi på at blive rig,
    men brug din fornuft og behersk dig.
Rigdom har det med at få vinger
    og forsvinde som en fugl i luften.

Spis ikke ved gnierens bord,
    smag ikke på hans lækre mad.
„Spis og drik!” siger han,
    men han mener det ikke.
Til sidst får du kvalme af ham
    og fortryder dine rosende ord.

Forsøg ikke at tale et fjols til fornuft,
    han vil ikke værdsætte din visdom.

10 Udnyt ikke de forældreløses svaghed,
    flyt ikke markskellet ind på deres grund.
11 Herren vil selv tage sig af deres sag
    og forsvare dem overfor uretten.

12 Tænk over den vejledning, du får,
    hør godt efter de kloge ord.

13 Et barn har brug for disciplin,
    og et slag med riset slår det ikke ihjel.
14 Det, et barn lærer ved at blive straffet,
    kan senere redde dets liv.

15 Min søn, når du tilegner dig visdom,
    fryder jeg mig af hele mit hjerte.
16 Jeg bliver glad helt ind i sjælen,
    når jeg hører dig sige de rette ord.

17 Lad være med at misunde syndere,
    men lev hver dag i ærefrygt for Herren,
18 så undgår du skuffede forhåbninger
    og får dig en velsignet fremtid.

19 Hør efter, min søn, og bliv vis,
    så du kan holde den rette kurs i dit liv.
20 Lad være med at drikke dig fuld,
    og hold dig fra alt frådseri.
21 Den slags gør dig bare fattig og sløv,
    og du ender med at gå rundt i pjalter.

22 Lyt til din far, som gav dig livet,
    respekter din mor, selv når hun bliver gammel.
23 Søg visdom og sandhed, vejledning og indsigt,
    for det er værdier, det betaler sig at holde fast ved.
24 Et fornuftigt barn gør sine forældre glade,
    det er lykken at have et forstandigt barn.
25 Giv dine forældre grund til at glæde sig,
    lad din mor få lov at være stolt af dig.

26 Min søn, lyt til mit råd
    og tag ved lære af mit eksempel.
27 En løsagtig kvinde er som en faldgrube,
    en luder som en løkke om halsen.
28 Hun ligger på lur som en røver
    og forfører sine ofre til utroskab.

29 Hvem får sorg, og hvem får smerte?
    Hvem får skældud og masser af ballade?
        Hvem får blå mærker og blodskudte øjne?
30 De, der drikker i tide og utide,
    som altid er på udkig efter vin og øl.
31 Lad dig ikke lokke af den perlende vin,
    uanset hvor godt den smager,
32 for bagefter bider den som en slange,
    den er giftig som en hugorm.
33 Dine øjne ser de underligste ting,
    og din mund taler mystiske ord.
34 Du slingrer som en sømand på et skib i storm,
    der klynger sig ør til en svajende mast.
35 Når du kommer til dig selv igen, siger du:
„De må have banket mig,
    men jeg ænsede det ikke.
De må have slået mig,
    men jeg husker det ikke!
Når jeg er ovre den her brandert,
    må jeg se at få noget at drikke!”

23 Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig, og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten. Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost. Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil! Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen. Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter; thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig. Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord. Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe. 10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark; 11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig. 12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord. 13 Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden; 14 du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget. 15 Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også, 16 og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er! 17 Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i Herrens Frygt; 18 en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet. 19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej. 20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød; 21 thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder. 22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder! 23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand. 24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham; 25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble! 26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje! 27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd; 28 ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker. 29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne? 30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik. 31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat, 32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle; 33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte; 34 du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop. 35 "De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"