Add parallel Print Page Options

15 Et hårdt svar vækker vrede,
    forsonende ord kan afværge et skænderi.
Fra den kloges mund kommer en strøm af visdomsord,
    fra tåbens mund kommer en flod af tåbeligheder.
Herren spejder ud over jorden,
    han ser både de onde og de gode.
Opmuntrende ord giver mod på livet,
    nedsættende ord giver sår i sjælen.
Kun en tåbe foragter sin fars formaning,
    en fornuftig søn tager imod vejledning.
De retskafne opnår succes og velstand,
    de onde mister det, de har samlet.
Der kommer visdom fra den kloges mund,
    det gør der ikke fra tåbens tanker.
Herren afskyr de gudløses offergaver,
    men glæder sig over gudfrygtiges bønner.
Herren afskyr den ondes handlemåde,
    men han elsker den, der gør det rette.
10 De, der gør oprør imod Gud, bliver straffet,
    og hvis de fortsætter deres oprør, skal de dø.
11 Herren kender underverdenens afkroge og dødsrigets dybder.
    Mon et menneskes inderste væsen er ukendt for ham?
12 De hovmodige hader at blive sat i rette,
    derfor holder de sig væk fra de vise.
13 Indre glæde giver et smilende ansigt,
    et sorgfuldt hjerte tager livsmodet væk.
14 Den kloge søger altid ny indsigt,
    tåben tygger drøv på sine dumheder.
15 For den nedtrykte er hver dag en dårlig dag,
    den glade har altid gode dage.
16 Et nøjsomt liv i ærefrygt for Gud
    er bedre end et liv i rigdom og angst.
17 Hellere spise vandgrød med dem, man elsker,
    end oksesteg med dem, man hader.
18 En hidsig person skaber splid og ufred,
    et tålmodigt menneske gyder olie på vandene.
19 Den dovne synes, at vejen er overgroet med tidsler,
    den flittige synes, at vejen er bred og problemfri.
20 Et klogt barn glæder sin far,
    kun en tåbe gør nar af sin mor.
21 Den uforstandige er godt tilfreds med sine dumheder,
    den kloge har forstand til at gøre det rigtige.
22 Uden god rådgivning går en plan let i vasken,
    men når mange tages med på råd, lykkes den.
23 Det er en glæde at kunne give et godt råd,
    dejligt at kunne sige det forløsende ord.
24 Den vise vælger vejen til et godt liv
    frem for vejen til en ynkelig død.
25 Herren nedriver den hovmodiges hus,
    men beskytter enkers ejendom.
26 Herren afskyr de ondes tanker,
    men glæder sig over gode ord.
27 Den pengegriske bringer sin familie i ulykke,
    den, der afslår bestikkelse, klarer sig godt.
28 De retskafne tænker, før de taler,
    men ondskaben vælter ud af de gudløses mund.
29 Herren hører de gudfrygtiges bønner,
    men holder sig fjernt fra onde mennesker.
30 Et smil varmer hjertet,
    gode nyheder giver ny styrke.
31 Den, der er villig til at blive vejledt,
    vil føle sig hjemme blandt de vise.
32 Den, der nægter at blive irettesat, modarbejder sig selv,
    den, der tager godt imod kritik, vokser i visdom.
33 Ærefrygt for Gud er vejen til visdom,
    ydmyghed går forud for ære.

15 Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag. Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund. Alle Vegne er Herrens Øjne, de udspejder onde og gode. Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår. Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse. Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde. Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret. Gudløses Offer er Herren en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i. Den gudløses Færd er Herren en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd. 10 Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør. 11 Dødsrige og Afgrund ligger åbne for Herren, endsige da Menneskebørnenes Hjerter. 12 Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke. 13 Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt. 14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab. 15 Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud. 16 Bedre lidet med Herrens Frygt end store Skatte med Uro. 17 Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos. 18 Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte. 19 Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet. 20 Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder. 21 Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem. 22 Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår. 23 Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid. 24 Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil. 25 Hovmodiges Hus river Herren bort, han fastsætter Enkens Skel. 26 Onde Tanker er Herren en Gru, men hulde Ord er rene. 27 Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave. 28 Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud. 29 Herren er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn. 30 Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene. 31 Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise. 32 Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse. 33 Herrens Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.