Add parallel Print Page Options

12 Den, der elsker at blive vejledt, er klog,
    det er tåbeligt at hade irettesættelse.
Den gode bliver accepteret af Gud,
    den, der har onde bagtanker, bliver dømt.
Den onde lider altid af rodløshed,
    den gudfrygtiges rødder stikker dybt.
En dygtig kone er sin mands glæde og stolthed,
    en dårlig kone tager livsmodet fra ham.
Den gudfrygtige udtænker gode planer,
    den gudløse udklækker løgn.
Onde menneskers anklager bringer død med sig,
    den retskafne reddes af sine kloge ord.
De gudløse går til grunde, og deres slægt ophører,
    de gudfrygtiges slægt skal bestå.
Man beundrer et klogt menneske,
    men foragter en fordærvet tankegang.
Bedre at være beskeden, når man er velhavende,
    end at være overlegen, når man intet ejer.
10 Den retskafne har omsorg endog for sine dyr,
    den onde er selv i bedste fald grusom.
11 Den, der arbejder støt og trofast, har ressourcer nok,
    den, der kun bygger luftkasteller, mangler sund fornuft.
12 De onde misunder hinandens bytte,
    den retskafne nyder frugten af sit arbejde.
13 Den uærlige fanges i et spind af løgne,
    den ærlige undgår den slags problemer.
14 Fornuftig tale fører gode ting med sig,
    et godt stykke arbejde resulterer i belønning.
15 Den kloge tager gerne imod kritik,
    en tåbe klapper sig selv på skulderen.
16 En fornuftig person tager en fornærmelse i stiv arm,
    en tåbe taber hovedet med det samme.
17 Et ærligt menneske fortæller sandheden,
    den upålidelige fylder alle med løgn.
18 Skarpe ord skærer som en kniv i hjertet,
    kloge ord bringer lægedom til sjælen.
19 Ærlighed består tidens prøve,
    løgn og bedrag afsløres hurtigt.
20 De, der planlægger ondt, er fulde af bedrag,
    de, der stifter fred, bliver fyldt med glæde.
21 De retskafne rammes ikke af noget ondt,
    de ondsindede har masser af problemer.
22 Herren afskyr dem, der lyver,
    men glæder sig over dem, man kan stole på.
23 Den kloge praler ikke med sin viden,
    en tåbe udbasunerer sin dumhed.
24 Den, der arbejder trofast og godt, bliver en leder,
    den dovne er i lommen på andre.
25 Bekymring og ængstelse gør én nedtrykt,
    et opmuntrende ord gør glad.
26 De retskafne vælger deres venner med omhu,
    de gudløses adfærd leder dem på afveje.
27 Den dovne ender med at sulte,
    den flittige samler sig ressourcer.
28 Den gudfrygtiges vej fører til et godt liv,
    den gudløses vej fører til død.

12 At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt. Den gode vinder Yndest hos Herren, den rænkefulde dømmer han skyldig. Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes. En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben. Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig. Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse. Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast. For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt. Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød. 10 Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt. 11 Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed. 12 De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand. 13 I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden. 14 Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet. 15 Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd. 16 En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet. 17 Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig. 18 Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger. 19 Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik. 20 De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde. 21 Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld. 22 Løgnelæber er Herren en Gru, de ærlige har hans Velbebag. 23 Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab. 24 De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde. 25 Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad. 26 Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv. 27 Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt. 28 På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.