Add parallel Print Page Options

Jesus viser sig for inderkredsen af disciple(A)

36 Mens de snakkede om, hvad der var sket, stod Jesus pludselig midt iblandt dem og sagde: „Fred være med jer!” 37 De blev alle forskrækkede og troede, de så et genfærd.

38 „Hvorfor er I så bange?” spurgte Jesus. „Og hvorfor tvivler I? 39 Se på mine hænder! Se på mine fødder! Kan I ikke se, at det er mig? Her, føl på mig! I kan jo se, at jeg har en krop, og det har et genfærd ikke.”

40 Samtidig rakte han hænderne frem, og han viste dem sine fødder, så de kunne se naglemærkerne. 41 Men de var stadig i tvivl og var på én gang både glade og skeptiske. Så spurgte han: „Har I noget at spise her?” 42 De rakte ham et stykke stegt fisk, 43 og han spiste det, mens de stirrede på ham.

44 „Husker I ikke, at jeg fortalte jer, at alt, hvad der står skrevet om mig i Toraen, Profetbøgerne og Salmernes Bog, måtte gå i opfyldelse?” 45 Derpå forklarede han dem betydningen af Skrifterne, 46 og han sagde til dem: „Skrifterne har forudsagt, at den lovede Messias, Frelseren, skulle lide meget, blive slået ihjel og genopstå fra de døde på den tredje dag,

Read full chapter

Jesus viser sig for Thomas og de øvrige disciple(A)

24 En af de Tolv ved navn Thomas, også kaldet „Tvillingen”, var ikke til stede, da Jesus viste sig for dem. 25 De andre disciple fortalte ham bagefter: „Vi har set Herren!” Men han svarede: „Det tror jeg ikke på! Kun hvis jeg med mine egne øjne får naglemærkerne i hans hænder at se og stikker fingeren i dem, og hvis jeg stikker hånden i hans side, vil jeg tro på det!”

26 Den følgende søndag[a] var disciplene samlet igen, og nu var Thomas sammen med de andre. Dørene var låst, men pludselig stod Jesus midt iblandt dem og sagde: „Fred være med jer!”

27 Så vendte han sig til Thomas: „Kom her med din finger,” sagde han. „Se, her er mine hænder. Kom med din hånd og føl på min side. Tro i stedet for at tvivle!” 28 „Min Herre og min Gud!” udbrød Thomas. 29 „Nu tror du, fordi du har set mig,” sagde Jesus. „Velsignede er de, som ikke har set og alligevel tror.”

Afslutningsord

30 Jesus gjorde mange flere mirakler for øjnene af sine disciple end dem, der er nedskrevet i bogen her.

Read full chapter

Footnotes

  1. 20,26 Teksten siger egentlig: „otte dage efter”. Men da jøderne talte dagene inklusivt, svarer det til „syv dage senere” på dansk.