Add parallel Print Page Options

Om at miste troen og om at tilgive(A)

17 En dag sagde Jesus til sine disciple: „Det kan ikke undgås, at nogle falder fra troen. Men ve dem, som er skyld i, at andre falder fra. Det ville være bedre, om de blev kastet i havet med en møllesten om halsen, end at de får en af de svage i troen til at falde fra. Pas derfor på, hvordan I lever!

Hvis din ven[a] forsynder sig imod dig, så konfronter ham med det. Hvis han hører på dig og beder om tilgivelse, så tilgiv ham. Selv hvis han forsynder sig syv gange om dagen, skal du tilgive ham, for så vidt han angrer og beder om tilgivelse.”

Om tro og lydighed

Apostlene sagde nu til Jesus: „Giv os mere tro!”

Jesus svarede: „Var jeres tro blot som et sennepskorn, kunne I sige til morbærfigentræet her: ‚Ryk dig op og slå rod i havet!’ Og det ville adlyde jer.

Forestil jer, at en mand har en slave til at arbejde i marken eller passe får. Når slaven kommer hjem efter dagens arbejde, mon hans herre så vil sige til ham: ‚Kom her og sæt dig til bords. Nu skal jeg sørge for, at du straks får noget at spise.’ Nej, han siger: ‚Tag et forklæde på og lav aftensmad til mig. Efter at jeg er færdig med måltidet, kan du selv tage dig noget at spise.’ Siger man tak til en slave, fordi han gør, hvad han har fået besked på?

10 På samme måde med jer. Når I har gjort, hvad jeg har befalet jer, skal I sige: ‚Vi er jo bare slaver og har kun gjort, hvad vi fik besked på.’ ”

Ti bliver helbredt, én bliver frelst

11 På sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus på et tidspunkt grænsen mellem Galilæa og Samaria. 12 I nærheden af en landsby kom ti spedalske hen imod ham. De standsede op et stykke fra ham 13 og råbte: „Jesus, Mester, vær barmhjertig og gør os raske!”

14 Han så på dem og sagde: „Gå hen til præsterne og lad jer undersøge.”

Mens de var på vej derhen, forsvandt deres spedalskhed.

15 En af dem vendte tilbage til Jesus, da han så, at han var blevet helbredt, og på vejen lovpriste han Gud med høj røst. 16 Han faldt på knæ med ansigtet mod jorden foran Jesus og takkede ham for, hvad han havde gjort. Det var en samaritaner! 17 Jesus spurgte: „Blev de ikke helbredt alle ti? Hvor er de ni? 18 Er den her fremmede den eneste, der er kommet tilbage for at give Gud æren?”

19 Så sagde Jesus til ham: „Rejs dig blot og gå hjem. Din tro har frelst dig.”

Om Guds riges komme

20 En dag spurgte farisæerne Jesus: „Hvornår kommer Guds rige?”

„Guds rige kommer ikke sådan, at man kan se det i det ydre,” svarede han. 21 „Der er ingen, der vil kunne udpege det og sige: ‚Her er det!’ eller: ‚Dér har vi det!’ Guds rige findes allerede midt iblandt jer!”

Om Jesu genkomst og de kommende trængsler(B)

22 Senere sagde Jesus til disciplene: „Der vil komme tidspunkter, hvor I inderligt vil længes efter, at Menneskesønnen skal komme, men I skal holde ud. 23 Nogle vil sige til jer: ‚Se, dér er han!’ eller: ‚Her er han!’ Men I skal ikke tro på det! Lad være med at løbe efter den slags.

24 Den dag Menneskesønnen virkelig kommer, vil det være som et lyn, der oplyser himlen fra den ene ende til den anden. 25 Men først skal jeg gennem mange lidelser og forkastes af dem, som ikke tror på mig.[b]

26 Som det gik i Noas dage, vil det gå ved Menneskesønnens komme. 27 Dengang fortsatte de med deres fester og bryllupper, lige til Noa gik ind i arken, og vandmasserne pludselig kom og udslettede dem alle. 28 Eller som det gik i Lots dage: Folk holdt deres fester, købte og solgte, plantede og byggede, 29 lige til den dag, da Lot gik ud af Sodoma, og det pludselig regnede med ild og svovl fra himlen, så alle blev udslettet. 30 Menneskesønnens komme vil ske lige så pludseligt og uventet.

31 Den dag vil de, der opholder sig uden for deres hus, ikke have tid til at løbe ind for at pakke, og de, der arbejder i marken, vil ikke have tid til at løbe hjem og hente deres ejendele. 32 Husk på, hvad der skete med Lots hustru! 33 De, der klamrer sig til livet, vil miste det, men de, der er parat til at give afkald på deres jordiske liv, vil få det evige liv.

34 Når det sker, vil to mennesker sove i samme seng. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage. 35 To kvinder vil hjælpe hinanden med at male korn. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage.”[c]

37 „Hvor vil det ske, Herre?” spurgte disciplene.

„Hvor gribbene samles, der er ådslet!”[d] var Jesu svar.

Footnotes

  1. 17,3 På græsk: „bror”. Der tænkes nok på en medkristen fra ens omgangskreds.
  2. 17,25 Udtrykket „denne slægt”, som findes i de mere ordrette oversættelser, betyder „visse personer, hvis identitet kan ses af sammenhængen”. Det er et fast udtryk, som Jesus bruger til at henvise til en gruppe mennesker, som han ikke ønsker at nævne direkte ved navn. Som regel henviser det til de vantro jødiske ledere, der forkastede ham som Messias.
  3. 17,35 Enkelte ret sene håndskrifter har tilføjet et vers 36: „To mænd vil arbejde sammen på marken. Den ene vil blive taget med, den anden vil blive ladt tilbage.”
  4. 17,37 Se noten til Matt. 24,28.

17 Men han sagde til sine Disciple: "Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme! Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet end at han skulde forarge een af disse små. Vogter på eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham! Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham."

Og Apostlene sagde til Herren: "Giv os mere Tro!" Men Herren sagde: "Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder. Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, når han kommer hjem fra Marken: Gå straks hen og sæt dig til Bords? Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadver, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter må du spise og drikke? Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke. 10 Således skulle også I, når I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort."

11 Og det skete, medens han var på Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa. 12 Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte, 13 og de opløftede Røsten og sagde: "Jesus, Mester, forbarm dig over os!" 14 Og da han så dem, sagde han til dem: "Går hen og fremstiller eder for Præsterne!" Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede. 15 Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt, og priste Gud med høj Røst. 16 Og han faldt på sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan. 17 Men Jesus svarede og sagde: "Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni? 18 Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?" 19 Og han sagde til ham:"Stå op, gå bort; din Tro har frelst dig!"

20 Men da han blev spurgt af Farisæerne om, når Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: "Guds Rige kommer ikke således, at man kan vise derpå. 21 Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder."

22 Men han sagde til Disciplene: "Der skal komme Dage, da I skulle attrå at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den. 23 Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, så går ikke derhen, og løber ikke derefter! 24 Thi ligesom Lynet, når det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, således skal Menneskesønnen være på sin Dag. 25 Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt. 26 Og som det skete i Noas Dage, således skal det også være i Menneskesønnens Dage: 27 De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle. 28 Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede; 29 men på den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle: 30 på samme Måde skal det være på den Dag, da Menneskesønnen åbenbares. 31 På den dag skal den, som er på Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligeså skal den, som er på Marken, ikke vende tilbage igen! 32 Kommer Loths Hustru i Hu! 33 Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet. 34 Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være på eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage. 35 To Kvinder skulle male på samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage. 36 To Mænd skulle være på Marken; den ene skal tages med. og den anden skal lades tilbage." 37 Og de svare og sige til ham: "Hvor, Herre?" Men han sagde til dem: "Hvor Ådselet er, der ville også Ørnene samle sig."