Add parallel Print Page Options

Herre, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel! Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse. Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre. Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde. Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile. Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød. Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld. Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem. Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd. 10 Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue. 11 De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer. 12 Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle. 13 Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge. 14 De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg. 15 Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg. 16 Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!

17 Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt: 18 For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der. 19 Du, Herre, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone. 20 Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage? 21 Omvend os, Herre, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum! 22 Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?

De efterladte indbyggeres sorg og bøn om genoprettelse

Herre, tænk på, hvor meget vi har lidt.
    Glem ikke al den foragt, vi har måttet tåle.
Det land, du gav os, er fyldt med fremmede,
    udlændinge overtog vores ejendom.
Vi er forældreløse, vore fædre er døde,
    og vore mødre sidder tilbage som enker.
Selv vandet, vi drikker, må vi købe,
    og vi betaler for brændsel i dyre domme.
Vi træller under vore fjenders tyranni,
    vi er trætte af slid og slæb, og åget trykker os.
Vi har måttet underlægge os Egypten og Assyrien
    for at have mad at spise.
Vore forfædre syndede, men nu er de døde,
    så det er os, der må bære straffen.
Et slavefolk er blevet herrer over os,
    og der er ingen til at redde os.
Vi må hente vores føde langvejsfra
    og risikere at blive overfaldet på vejen.
10 Vores hud er blevet mørk af solen,
    og sulten brænder i os.
11 I Jerusalem voldtager de vore kvinder,
    og vore unge piger krænkes i Judas byer.
12 Vore ledere henrettede de ved hængning,
    gamle folk viste de ikke medynk.
13 Vore unge mænd må nu trække kværnen,
    vore drenge segner under byrder af brænde.
14 De gamle forsvandt fra byens torve,
    de unges muntre musik er forstummet.
15 Vi har alle mistet vores livsglæde,
    den lystige dans er afløst af sorg.
16 Vi har intet mere at være stolte af.
    Vi har syndet og har det elendigt.
17 Vore hjerter er fyldt med sorg,
    vi kan dårligt se ud af øjnene for tårer.
18 Vi græder over Zions bjerg, hvor templet lå,
    nu strejfer sjakaler om i ruinerne.
19 Herre, du er dog for evigt den samme.
    Dit herredømme varer fra slægt til slægt.
20 Vil du for evigt glemme os?
    Hvor længe skal vi vente på din frelse?
21 Drag os tilbage til dig, så vi omvender os.
    Giv os en ny chance, så alt bliver som før.
22 Eller har du fuldstændig forkastet os?
    Er din vrede som en bundløs afgrund?