Font Size
Klagesangene 2
Bibelen på hverdagsdansk
Klagesangene 2
Bibelen på hverdagsdansk
Guds dom over Jerusalem
2 Ak, som en sort og truende tordensky lå Herrens vrede over Jerusalem.
Israels himmelske herlighed ligger knust i støvet.
End ikke Herrens eget tempel blev forskånet for hans vrede.
2 Befolkningen i Juda blev nådesløst jaget fra hus og hjem.
Herren nedbrød i sin vrede hver eneste befæstet by.
Han ødelagde hele kongeriget til skam for dets ledere.
3 Den samlede israelitiske hær blev løbet over ende.
Herren trak sin beskyttende hånd væk, da fjenden angreb.
Hans vrede hærgede landet som en fortærende ild.
4 Eliten blandt landets ungdom blev dræbt.
Herren blev vores fjende og gjorde det af med os.
Han udgød sin vrede over Jerusalems indbyggere.
5 Fjenderne viste sig at være sendt af Herren.
De ødelagde alle paladser og fæstninger i landet
og skabte sorg og smerte overalt i Juda.
6 Grundlaget for at holde sabbat og højtid forsvandt,
da Herren nedrev sit tempel, som var det et skur.
Han forstødte i vrede både konger og præster.
7 Han forkastede sit alter, forlod sit tempel,
lod fjenderne nedbryde palads og bymur.
De jublede i templet som på en højtidsdag.
8 Intet i Jerusalem undgik ødelæggelsens svøbe.
Herren havde besluttet, at bymuren skulle falde.
Alle fæstningsværker og tårne blev lagt i ruiner.
9 Jerusalems portslåer blev smadret og portene splintret.
Kongen og landets ledere blev ført bort til et fremmed land.
Toraen bliver glemt og profetisk åbenbaring er forbi.
10 Klædt i sæk og med aske på hovedet
sidder de tilbageblevne ledere tavse på jorden.
De unge kvinder går nedbøjede omkring.
11 Lidelsen er ikke til at bære, mine tårer er brugt op.
Mit hjerte er knust ved at se mit folks smerte.
Børn og spædbørn dør af sult midt på gaden.
12 „Mad! Vand!” klager de små og besvimer.
De falder om som sårede soldater i byens gader.
Langsomt dør de i armene på deres mødre.
13 Nøden og pinen i byen er ufattelig.
Åh, Jerusalem, din trøstesløse sorg er uden sidestykke.
Det er umuligt at lindre din grænseløse smerte.
14 Ordene I hørte fra jeres såkaldte profeter, var falske.
Hvis de havde påtalt jeres synd i stedet for at lyve,
havde I måske kunnet undgå denne frygtelige skæbne.
15 På vejen uden for byen går folk nu forbi og råber hånligt:
„Er det den by, man kaldte verdens skønneste?
Den skulle ellers have bragt glæde til hele jorden.”
16 Raseriet står malet i deres ansigter, mens de håner dig:
„Endelig kom Jerusalem ned med nakken!
Det har vi set frem til meget længe.”
17 Så fik Herren til sidst gjort alvor af sin trussel.
Han gennemførte uden skånsel den straf, han havde lovet.
Han gav fjenderne sejr og lod dem tage æren for det.
18 Tårerne skal strømme som en flod dag og nat.
Græd øjnene ud af hovedet, Jerusalem, råb til Herren.
Lad selv dine nedbrudte mure hulke af gråd.
19 Udgyd dine tårer for Herren natten igennem.
Løft hænderne og bønfald ham om at redde dine indbyggere,
som er ved at dø af sult i dine gader.
20 „Vær nådig, Herre,” råber Jerusalem. „Stands denne frygtelige straf.
Skal mødre virkelig spise deres egne børn, som sad på deres skød?
Skal præster og profeter myrdes i dit hellige tempel?
21 Yngre så vel som ældre ligger døde i gadens snavs.
Både unge mænd og piger blev hugget ned af sværdet.
Herre, du slog dem i din vrede og uden barmhjertighed.
22 Ødelæggeren skabte rædsel overalt, så alle måtte smage din vrede.
Du inviterede mine fjender til at komme, som var det en festdag.
Fjenden dræbte alle mine kære, som var født og opvokset hos mig.”
Klagesangene 2
Dette er Biblen på dansk
Klagesangene 2
Dette er Biblen på dansk
2 Hvor har dog Herren i Vrede lagt mulm over Zion, slængt Israels herlighed ned fra Himmel til Jord og glemt sine Fødders Skammel på sin Vredes Dag. 2 Herren har skånselsløst opslugt hver Bolig i Jakob, han nedbrød i Vrede Judas Datters Borge, slog dem til Jorden, skændede Rige og Fyrster, 3 afhugged i glødende Vrede hvert Horn i Israel; sin højre drog han tilbage for Fjendens Åsyn og brændte i Jakob som en Lue, der åd overalt. 4 På Fjendevis spændte han Buen, stod som en Uven; han dræbte al Øjnenes Lyst i Zions Datters Telt, udgød sin Vrede som Ild. 5 Herren har vist sig som Fjende, opslugt Israel, opslugt alle Paladser, lagt Borgene øde, ophobet Jammer på Jammer i Judas Datter. 6 Han nedrev sin Hytte, lagde sit Feststed øde, Herren lod Fest og Sabbat gå ad Glemme i Zion, bortstødte i heftig Vrede Konge og Præst. 7 Herren forkasted sit Alter, brød med sin Helligdom, hengav i Fjendens Hånd dets Paladsers Mure; man skreg i Herrens Hus som på Festens Dag. 8 Herren fik i Sinde at ødelægge Zions Datters Mur, han udspændte Snoren, holdt ikke sin Hånd fra Fordærv, lod Vold og Mur få Sorg, de vansmægted sammen. 9 I Jorden sank hendes Porte, Slåerne brød han. Blandt Folkene bor uden Lov hendes Konge og Fyrster, og ikke fanger Profeterne Syn fra Herren. 10 Zions datters Ældste sidder på Jorden i Tavshed; på Hovedet kaster de Støv, de er klædt i Sæk; Jerusalems Jomfruer sænker mod Jord deres Hoved.
11 Mine Øjne hensvinder i Gråd, mit Indre gløder, mit Hjerte er knust, fordi mit Folk er brudt sammen; thi Børn og spæde forsmægter på Byens Torve; 12 hver spørger sin Moder: "Hvor er der Korn og Vin?" forsmægter på Byens Torve som en, der er såret, idet de udånder Sjælen ved Moderens Bryst. 13 Med hvad skal jeg stille dig lige, Jerusalems Datter, hvormed skal jeg ligne og trøste dig, Zions Jomfru? Thi dit Sammenbrud er stort som Havet, hvo læger dig vel? 14 Profeternes Syner om dig var Tomhed og Løgn, de afsløred ikke din Skyld for at vende din Skæbne, Synerne gav dig kun tomme, vildende Udsagn. 15 Over dig slog de Hænderne sammen, de, hvis Vej faldt forbi, de hån fløjted, rysted på Hoved ad Jerusalems Datter: "Er det da Byen, man kaldte den fuldendt skønne, al Jordens Glæde?" 16 De opspærred Munden imod dig, alle dine Fjender, hånfløjted, skar Tænder og sagde: "Vi opslugte hende; ja, det er Dagen, vi vented, vi fik den at se."
17 Herren har gjort, som han tænkte, fuldbyrdet det Ord, han sendte i fordums Dage, brudt ned uden Skånsel, ladet Fjender glæde sig over dig, rejst Uvenners Horn.
18 Råb højt til Herren, du Jomfru, Zions Datter, lad Tårerne strømme som Bække ved Dag og ved Nat, und dig ej Ro, lad ikke dit Øje få Hvile! 19 Stå op og klag dig om Natten, når Vagterne skifter, udøs dit Hjerte som Vand for Herrens Åsyn, løft dine Hænder til ham for Børnenes Liv, som forsmægter af Hunger ved alle Gadernes Hjørner. 20 Herre se til og agt på, mod hvem du har gjort det. Skal Kvinder da æde den Livsfrugt, de kælede for, myrdes i Herrens Helligdom Præst og Profet? 21 I Gaderne ligger på Jorden unge og gamle, mine Jomfruer og mine Ynglinge faldt for Sværdet; på din Vredesdag slog du ihjel, hugged ned uden Skånsel. 22 Du bød mine Rædsler til Fest fra alle Sider. På Herrens Vredes Dag undslap og frelstes ingen; min Fjende tilintetgjorde dem, jeg plejed og fostred.
Lamentations 2
New International Version
Lamentations 2
New International Version
2 [a]How the Lord has covered Daughter Zion
with the cloud of his anger[b]!(A)
He has hurled down the splendor of Israel
from heaven to earth;
he has not remembered his footstool(B)
in the day of his anger.(C)
2 Without pity(D) the Lord has swallowed(E) up
all the dwellings of Jacob;
in his wrath he has torn down
the strongholds(F) of Daughter Judah.
He has brought her kingdom and its princes
down to the ground(G) in dishonor.
3 In fierce anger he has cut off
every horn[c][d](H) of Israel.
He has withdrawn his right hand(I)
at the approach of the enemy.
He has burned in Jacob like a flaming fire
that consumes everything around it.(J)
4 Like an enemy he has strung his bow;(K)
his right hand is ready.
Like a foe he has slain
all who were pleasing to the eye;(L)
he has poured out his wrath(M) like fire(N)
on the tent(O) of Daughter Zion.
5 The Lord is like an enemy;(P)
he has swallowed up Israel.
He has swallowed up all her palaces
and destroyed her strongholds.(Q)
He has multiplied mourning and lamentation(R)
for Daughter Judah.(S)
6 He has laid waste his dwelling like a garden;
he has destroyed(T) his place of meeting.(U)
The Lord has made Zion forget
her appointed festivals and her Sabbaths;(V)
in his fierce anger he has spurned
both king and priest.(W)
7 The Lord has rejected his altar
and abandoned his sanctuary.(X)
He has given the walls of her palaces(Y)
into the hands of the enemy;
they have raised a shout in the house of the Lord
as on the day of an appointed festival.(Z)
8 The Lord determined to tear down
the wall around Daughter Zion.(AA)
He stretched out a measuring line(AB)
and did not withhold his hand from destroying.
He made ramparts(AC) and walls lament;
together they wasted away.(AD)
9 Her gates(AE) have sunk into the ground;
their bars(AF) he has broken and destroyed.
Her king and her princes are exiled(AG) among the nations,
the law(AH) is no more,
and her prophets(AI) no longer find
visions(AJ) from the Lord.
10 The elders of Daughter Zion
sit on the ground in silence;(AK)
they have sprinkled dust(AL) on their heads(AM)
and put on sackcloth.(AN)
The young women of Jerusalem
have bowed their heads to the ground.(AO)
11 My eyes fail from weeping,(AP)
I am in torment within(AQ);
my heart(AR) is poured out(AS) on the ground
because my people are destroyed,(AT)
because children and infants faint(AU)
in the streets of the city.
12 They say to their mothers,
“Where is bread and wine?”(AV)
as they faint like the wounded
in the streets of the city,
as their lives ebb away(AW)
in their mothers’ arms.(AX)
13 What can I say for you?(AY)
With what can I compare you,
Daughter(AZ) Jerusalem?
To what can I liken you,
that I may comfort you,
Virgin Daughter Zion?(BA)
Your wound is as deep as the sea.(BB)
Who can heal you?
14 The visions of your prophets
were false(BC) and worthless;
they did not expose your sin
to ward off your captivity.(BD)
The prophecies they gave you
were false and misleading.(BE)
15 All who pass your way
clap their hands at you;(BF)
they scoff(BG) and shake their heads(BH)
at Daughter Jerusalem:(BI)
“Is this the city that was called
the perfection of beauty,(BJ)
the joy of the whole earth?”(BK)
16 All your enemies open their mouths
wide against you;(BL)
they scoff and gnash their teeth(BM)
and say, “We have swallowed her up.(BN)
This is the day we have waited for;
we have lived to see it.”(BO)
17 The Lord has done what he planned;
he has fulfilled(BP) his word,
which he decreed long ago.(BQ)
He has overthrown you without pity,(BR)
he has let the enemy gloat over you,(BS)
he has exalted the horn[e] of your foes.(BT)
18 The hearts of the people
cry out to the Lord.(BU)
You walls of Daughter Zion,(BV)
let your tears(BW) flow like a river
day and night;(BX)
give yourself no relief,
your eyes no rest.(BY)
19 Arise, cry out in the night,
as the watches of the night begin;
pour out your heart(BZ) like water
in the presence of the Lord.(CA)
Lift up your hands(CB) to him
for the lives of your children,
who faint(CC) from hunger
at every street corner.
20 “Look, Lord, and consider:
Whom have you ever treated like this?
Should women eat their offspring,(CD)
the children they have cared for?(CE)
Should priest and prophet be killed(CF)
in the sanctuary of the Lord?(CG)
Footnotes
- Lamentations 2:1 This chapter is an acrostic poem, the verses of which begin with the successive letters of the Hebrew alphabet.
- Lamentations 2:1 Or How the Lord in his anger / has treated Daughter Zion with contempt
- Lamentations 2:3 Or off / all the strength; or every king
- Lamentations 2:3 Horn here symbolizes strength.
- Lamentations 2:17 Horn here symbolizes strength.
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
New International Version (NIV) 
Holy Bible, New International Version®, NIV® Copyright ©1973, 1978, 1984, 2011 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
NIV Reverse Interlinear Bible: English to Hebrew and English to Greek. Copyright © 2019 by Zondervan.