Add parallel Print Page Options

Jonas beder til Gud og oplever Guds nåde

I mellemtiden havde Herren ordnet det sådan, at en stor fisk slugte Jonas. Jonas var inde i fisken i tre dage,[a] og fra fiskens indre bad han til Gud:

„I min nød vendte jeg mig til dig, Herre,
    og du greb ind!
Jeg råbte om hjælp fra dødens forgård,
    og du bønhørte mig!”

Han fortsatte:

„Du kastede mig i havet,
    og jeg sank ned i dybet.
Jeg blev slugt af det store ocean,
    og bølgerne rasede oven over mig.
Jeg troede, du havde forkastet mig,
    og at jeg aldrig mere skulle se dit hellige tempel.
6-7 Vandmasserne lukkede sig omkring mig,
    havets dyb omsluttede mig.
Vandplanterne viklede sig om hovedet på mig,
    og jeg sank ned mod bjergenes rødder.
Jeg var på vej gennem dødsrigets port,
    som ville blive smækket i efter mig for evigt.
Men Herre, du hørte min bøn
    og rev mig ud af dødens gab.
Da alt håb var ude, vendte jeg mig til dig, Herre,
    og fra dit hellige tempel hørte du min bøn.
De, som holder sig til falske guder,
    oplever ikke din trofasthed og nåde.
10 Men det har jeg nu oplevet,
    og jeg vil takke dig med lovsang og ofre.
Jeg vil indfri mine løfter til dig,[b]
    for det er dig, Herre, der har magt til at redde.”

11 Derefter sørgede Herren for, at fisken spyttede Jonas ud på strandbredden.

Footnotes

  1. 2,1 Ordret: „tre dage og tre nætter”, men der var i virkeligheden kun to nætter mellem de tre dage, som tælles inklusivt, så det bliver ca. to døgn.
  2. 2,10 Jonas har sikkert lovet at adlyde Herren fra nu af, hvis blot han blev reddet fra at drukne.

Jonas var i Fiskens Bug tre Dage og tre Nætter. Da bad Jonas i Fiskens Bug til Herren sin Gud

og sagde: Jeg råbte i Nøden til Herren, og han svarede mig; jeg skreg fra Dødsrigets Skød, og du hørte min Røst. Du kasted mig i Dybet midt i Havet, Strømmen omgav mig; alle dine Brændinger og Bølger skyllede over mig. Jeg tænkte: "Bort er jeg stødt fra dine Øjne, aldrig mer skal jeg skue dit hellige Tempel." Vandene trued min Sjæl, Dybet omgav mig, Tang var viklet om mit Hoved; til Bjergenes Rødder steg jeg ned, til Jordens Slåer, de evige Grundvolde; da drog du mit Liv op af Graven, Herre min Gud. Da min Sjæl vansmægtede i mig, kom jeg Herren i Hu, og min Bøn steg op til dig i dit hellige Tempel. De, der dyrker det tomme Gøgl, lader Gudsfrygt fare; 10 men jeg vil bringe dig Ofre med Lovsangs Toner og indfri de Løfter, jeg gav. Hos Herren er Frelse.

11 Så talede Herren til Fisken, og den spyede Jonas ud på det tørre Land.

[a]From inside the fish Jonah prayed to the Lord his God. He said:

“In my distress I called(A) to the Lord,(B)
    and he answered me.
From deep in the realm of the dead(C) I called for help,
    and you listened to my cry.
You hurled me into the depths,(D)
    into the very heart of the seas,
    and the currents swirled about me;
all your waves(E) and breakers
    swept over me.(F)
I said, ‘I have been banished
    from your sight;(G)
yet I will look again
    toward your holy temple.’(H)
The engulfing waters threatened me,[b]
    the deep surrounded me;
    seaweed was wrapped around my head.(I)
To the roots of the mountains(J) I sank down;
    the earth beneath barred me in forever.
But you, Lord my God,
    brought my life up from the pit.(K)

“When my life was ebbing away,
    I remembered(L) you, Lord,
and my prayer(M) rose to you,
    to your holy temple.(N)

“Those who cling to worthless idols(O)
    turn away from God’s love for them.
But I, with shouts of grateful praise,(P)
    will sacrifice(Q) to you.
What I have vowed(R) I will make good.
    I will say, ‘Salvation(S) comes from the Lord.’”

10 And the Lord commanded the fish, and it vomited Jonah onto dry land.

Footnotes

  1. Jonah 2:1 In Hebrew texts 2:1 is numbered 1:17, and 2:1-10 is numbered 2:2-11.
  2. Jonah 2:5 Or waters were at my throat