Add parallel Print Page Options

Beklag dig bare, så meget du vil,
    der er ingen, der hører dit råb.
        Tror du, englene vil tale din sag?
Vrede kan tage livet af en tåbe,
    deres bitterhed kan koste dem livet.
En tåbe kan klare sig godt for en tid,
    men pludselig ligger alt i ruiner.
Hans familie er prisgivet andres begær,
    der er ingen til at forsvare dem i retten.
De sultne kommer og stjæler hans høst,
    de lader intet tilbage på marken,
        begærlige folk overtager hans ejendele.

Ingen bliver straffet uden grund,
    ulykker kommer ikke af sig selv.
Nej, årsagen findes i mennesket selv,
    der kommer jo kun røg, hvor der er ild.
Derfor må du bekende din synd for Gud
    og lade ham være din dommer.
Hans visdom og storhed er grænseløs,
    hans undere kan man ikke tælle.
10 Han sender regn på jorden
    og vander både haver og marker.
11 Han rejser de ydmyge op
    og bringer de forliste i sikkerhed.
12 Men de listige spænder han ben for,
    så der intet kommer ud af deres onde planer.
13 Han fanger de kloge i deres egen snedighed,
    så deres kunstfærdige planer går i vasken.
14 De famler sig frem som i blinde,
    de kan ikke finde vej selv ved højlys dag.
15 Men de magtesløse redder han fra de stærkes kløer,
    han frelser dem fra de magtfuldes intriger.
16 Han giver de svage nyt håb
    og standser uretfærdigheden imod dem.

17 Det er en velsignelse at blive irettesat af Gud!
    Vær taknemmelig, når den Almægtige straffer dig!
18 For selv om han slår og sårer,
    så forbinder han også og helbreder.

19 Gang på gang beskytter han dig,
    både seks og syv gange redder han dig.
20 Under hungersnød redder han dig fra sultedøden,
    under krig redder han dig fra sværdets hug.
21 Han beskytter dig mod ondskabsfuld sladder
    og redder dig fra voldelige overfald.
22 Du kan le ad ulykker så vel som hungersnød,
    selv de vilde dyr behøver du ikke at frygte.
23 Markens sten skader ikke din plov,
    du kan passe din jord i fred for vilde dyr.
24 Du kan bo i tryghed i dit hus
    uden frygt for at miste dine ejendele.
25 Dine efterkommere bliver mange,
    så frodige som det grønne græs.
26 Som korn, der modnes, før det høstes,
    skal du nå en moden alder, før du dør.
27 Jeg har talt ud fra min egen erfaring,
    så hør efter og følg mit råd.”

Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig? Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død. Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat; hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem; sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk. Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden, men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.

Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham, som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal, 10 som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken 11 for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse, 12 han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer, 13 som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet; 14 i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat. 15 Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd, 16 så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.

17 Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt! 18 Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger. 19 Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig; 20 han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold; 21 du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer; 22 du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr; 23 du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr; 24 du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes; 25 du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer; 26 Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde. 27 Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!