Add parallel Print Page Options

Guds uendelige storhed

37 Det får mit hjerte til at banke voldsomt,
    det hopper næsten helt op i halsen.
Hør efter, når Gud taler fra stormvejret,
    når hans tordenrøst ruller hen over os.
Lynene glimter hen over himlen
    og rækker helt til jordens ende.
Derefter kommer tordenskraldet,
    hans majestætiske, tordnende røst.
Han sparer ikke på lynene,
    når han lader sin røst høre.
Guds storslåede stemme høres i bulderet,
    han gør store og ufattelige ting.
Han befaler sneen at falde på jorden
    og sender regnskyl i tykke tove.
Folk må standse op midt i deres arbejde
    og anerkende Guds vældige magt.
Dyrene søger i skjul,
    de bliver i deres huler.
Den bidende blæst lukkes ud fra sit hus
    og kommer med kulde fra nord.
10 Gud ånder på vandet,
    så overfladen fryser til is.
11 Han fylder skyerne med vand,
    og fra dem udspringer hans lyn.
12 Skyerne farer frem og tilbage,
    de bevæger sig efter hans vilje.
De udfører hans befalinger
    ud over den vide jord,
13 hvad enten lynet kommer for at straffe,
    eller regnen kommer for at velsigne.
14 Tænk dig om et øjeblik, Job,
    læg mærke til Guds forunderlige gerninger.
15 Ved du, hvordan han styrer naturens kræfter,
    hvordan han får lynene til at glimte fra skyerne?
16 Forstår du, hvordan skyerne kan svæve i luften?
    Det er den Almægtiges underværker.
17 Du, som lider under den brændende sol,
    når søndenvinden bringer en hedebølge,
18 var det dig, der hjalp ham udspænde himlens bue,
    så den skinner som et spejl af blankt metal?
19 Job, hvad med at dele noget af din visdom med Gud,
    for vi andre ved jo ingenting!
20 Tør du sige til Gud, at du vil fortælle ham noget?
    Risikerer du ikke at dø ved at træde frem for ham?
21 Når vinden har blæst skyerne væk,
    og solen kommer frem i al sin skarphed,
        kan intet menneske holde ud at se på dens strålende lys.
22 Mod nord kan man se et gyldent skær,
    men Guds herlighed er langt mere strålende.
23 Vi kan ikke mødes på lige fod med den almægtige Gud,
    for hans magt er uendelig.
Hans godhed er uden grænser,
    og han kan umuligt være uretfærdig.
24 Derfor har mennesker ærefrygt for ham,
    men de selvretfærdige kan Gud ikke hjælpe.”

37 Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted! Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund! Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender; efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres. Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej. Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!" For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning. De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler: Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde. 10 Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel. 11 Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys; 12 det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord, 13 hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne. 14 Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker! 15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky? 16 Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker? 17 Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind? 18 Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl? 19 Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke. 20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling? 21 Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen, 22 fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed, 23 og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten; 24 derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.