Add parallel Print Page Options

Elihu irettesætter Job

33 Hør nu her, Job, hvad jeg har at sige.
    Lyt omhyggeligt til alle mine ord.
Nu, da jeg har taget bladet fra munden,
    og ordene ligger mig på tungen,
så lad mig sige, hvad jeg har på hjerte.
    Jeg taler ærligt og oprigtigt.
Det var Guds Ånd, der skabte mig.
    Den Almægtiges åndepust gav mig liv.
Gør dig parat til at svare, hvis du kan,
    kom bare med dine argumenter.
Overfor Gud er vi lige, du og jeg.
    Vi er begge skrøbelige mennesker.
Du behøver ikke at være bange,
    for jeg ønsker ikke at genere dig.

Mens jeg sad og lyttede,
    hørte jeg, at du sagde:
‚Jeg er uskyldig og uden synd.
    Jeg har en ren samvittighed.
10 Men Gud har fundet et påskud for at straffe mig,
    han behandler mig som en fjende.
11 Han har lagt mine fødder i lænker,
    han holder øje med alt, hvad jeg foretager mig.’

12 Men dertil må jeg sige, at du tager fejl,
    for Gud er større end noget menneske.
13 Hvilken ret har du til at påstå,
    at han ikke svarer på dine spørgsmål?

14 Gud taler på mange måder,
    men tit hører vi ikke, hvad han siger.
15 Han taler gennem drømme og syner,
    mens vi ligger i vores senge om natten.
16 Han hvisker os formaninger i øret,
    viser os skræmmende billeder,
17 så vi ikke skal komme på gale veje
    eller blive stolte og hovmodige.
18 Han ønsker nemlig at advare os,
    så vi ikke går i dødens fælde.

19 Andre gange straffes et menneske med smerter,
    så han ligger bundet til sengen i konstant pine.
20 Så mister han fuldstændig appetitten
    og har ikke engang lyst til lækker mad.
21 Han taber sig og bliver en skygge af sig selv,
    ender som det rene skind og ben.
22 Han hører dødens kalden
    og nærmer sig gravens rand.
23 Men hvis en engel går i forbøn for ham,
    hvis et af Guds tusinde sendebud
        fortæller ham, hvad han bør gøre,
24 og hvis Gud derefter er nådig imod ham
    og siger: ‚Løs ham! Han skal ikke dø,
        for jeg har modtaget en løsesum,’
25 da får han sit helbred igen,
    han får sin ungdoms styrke tilbage.
26 For når han beder Gud om nåde,
    bliver han også taget til nåde.
Så bliver han forsonet med Gud
    og kan igen tænke på ham med glæde.
27 Derefter kan han fortælle sine venner:
‚Jeg syndede og gjorde oprør mod Gud,
    men han var nådig imod mig.
28 Han betalte løsesummen og reddede mig fra døden,
    så nu kan jeg atter glædes ved livet.’
29 Ja, sådan gør Gud ofte:
    Han giver os en chance til.
30 Han redder os på tærsklen til døden,
    så vi atter kan glædes ved livet.

31 Hører du, hvad jeg siger, Job?
    Du behøver ikke at svare endnu.
32 Men har du noget at sige, så kom bare med det,
    for jeg ønsker at se dig blive genoprettet.
33 Hvis ikke, så lyt til mig lidt endnu.
    Vær stille, så jeg kan lære dig visdom.”

33 Men hør nu Job, på min Tale og lyt til alle mine Ord! Se, jeg har åbnet min Mund, min Tunge taler i Ganen; mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale. Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv. Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem! Se, jeg er din Lige for Gud, også jeg er taget af Ler; Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig.

Dog, det har du sagt i mit Påhør, jeg hørte så lydende Ord: "Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld; 10 men han søger Påskud imod mig, regner mig for sin Fjende; 11 han lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje."

12 Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket. 13 Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine Ord? 14 Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke: 15 I Drømme, i natligt Syn, når Dvale falder på Mennesker, når de slumrende hviler på Lejet; 16 da åbner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder 17 for at få Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden, 18 holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Våbendød.

19 Eller han revses med Smerter på Lejet, uafbrudt sfår der Hamp i hans Ben; 20 Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad 21 hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet; 22 hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.

23 Hvis da en Engel er på hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt, 24 og den viser ham Nåde og siger: "Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg fået!" 25 da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom. 26 Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse. 27 Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt! 28 Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!" 29 Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket 30 for at redde hans Sjæl fra Graven, så han skuer Livets Lys!

31 Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale! 32 Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret; 33 hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!