Add parallel Print Page Options

Bildads tredje tale til Job

25 Hertil svarede Bildad:

„Gud har al magt og autoritet.
    I himlen hersker der fred.
Hvem kan tælle himlens hære?
    Hvem står udenfor hans rækkevidde?
Hvordan kan nogen hævde sin uskyld overfor Gud?
    Hvordan kan et menneske påstå at være uden synd?
Selv månen er ikke pletfri,
    og stjernerne er ikke uden fejl.
Hvad så med et ubetydeligt menneske som dig?
    Hvordan kan du hævde at være uden skyld?”

25 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde: "Hos ham er der Vælde og Rædsel, han skaber Fred i sin høje Bolig. Er der mon Tal på hans Skarer? Mod hvem står ikke hans Baghold op? Hvor kan en Mand have Ret imod Gud, hvor kan en kvindefødt være ren? Selv Månen er ikke klar i hans Øjne og Stjernerne ikke rene endsige en Mand, det Kryb, et Menneskebarn, den Orm!