Font Size
Jeremias 50
Bibelen på hverdagsdansk
Jeremias 50
Bibelen på hverdagsdansk
Profeti om Babylons ødelæggelse
50 Det følgende budskab fra Herren drejer sig om Babylon og det babyloniske folk:
2 „Råb det ud til hele verden, så alle kan høre det. Hold det ikke for dig selv, men hejs et signalflag og bekendtgør budskabet overalt. Babylon bliver erobret. Deres store gud Marduk bliver ydmyget, deres ‚herre’[a] svigter dem, alle deres afguder står magtesløse. 3 Et folk vil tromle ind over landet fra nord og lægge det øde. Både mennesker og dyr flygter, så landet står tomt tilbage.
4 Til den tid vil Israels og Judas folk samles og søge tilbage til mig som deres Gud med anger og gråd. 5 De vil spørge om vej til Zion, for nu vil de hjem. De vil forny pagten med mig og love aldrig at bryde den igen.
6 Mit folk var fortabt som får, der gik vild. Deres hyrder ledte dem bort og lod dem strejfe om i bjergene, så de fór vild og ikke kunne finde vej tilbage til folden. 7 Enhver, der mødte dem, gik til angreb på dem. Fjenderne sagde: ‚De har syndet imod Herren, den Gud, som deres forfædre tilbad, for de har ikke holdt sig til ham. Derfor har vi lov at angribe dem.’
8 Skynd jer væk fra Babylonien, mit folk. Sæt en ære i at være de første, der kommer af sted. 9 Jeg vil nemlig samle en mægtig hær fra mange folkeslag i nord og sende den imod Babylonien for at erobre landet. Det er dygtige krigere, og deres pile rammer plet. 10 Babylonien bliver plyndret, indtil angriberne er fuldt belæssede med krigsbytte, siger Herren.
11 Hør her, I babyloniere, som plyndrede mit folk. I blev glade og hoppede rundt som kåde kalve eller unge heste på engen. 12 Men nu bliver jeres land ydmyget, så det bliver ringere end alle andre lande, en udtørret og øde vildmark. 13 Når min vrede har ramt landet, bliver det en øde og forladt ørken. Alle, der går forbi, standser chokeret og ryster på hovedet over den ødelæggelse, der har ramt landet.
14 Hør, I folkeslag, gør jer klar til at angribe Babylon. Lad bueskytterne omringe byen. Spar ikke på pilene, for de har syndet imod mig. 15 Lad krigsråbet lyde fra alle sider. Se, byen overgiver sig, murene styrter sammen. Nu oplever Babylon min straf. Giv byen den samme behandling, som den har givet andre. 16 Dræb alle i Babylonien, der er i færd med at så eller høste. Lad alle de fremmede i landet flygte for den fremstormende hær og vende tilbage til deres hjemlande.”
17 Israels folk er som får, der jages af løver. Først angreb assyrerkongen dem og åd sin del, og senere gnavede kong Nebukadnezar kødet af deres knogler.
18 Derfor siger Herren, den Almægtige, Israels Gud: „Nu er tiden kommet, hvor jeg vil straffe den babyloniske konge, som jeg straffede assyrerkongen. 19 Men jeg vil føre mit folk hjem til deres eget land, så de kan bosætte sig på Karmels og Bashans marker og hvile sig mætte og tilfredse i Efraims og Gileads bjergland. 20 Til den tid er der ingen skyld tilbage i Israel eller Juda, for jeg tilgiver den rest, der overlever.
21 Mine krigere, ryk ud mod Meratajim[b] og Pekod. Udryd dem totalt. Gør, som jeg har befalet jer. 22 Krigslarmen høres over hele landet, og den voldsomme ødelæggelse er begyndt. 23 Den store hammer, der knuste jordens folk, er nu selv knækket og knust. Babylon er blevet en ødemark til skræk og advarsel for alle verdens folkeslag. 24 Jeg lagde en fælde for dig, Babylon, og du opdagede det ikke. Men nu sidder du uhjælpelig fast i fælden, for du kæmpede mod mig, Herren.
25 Jeg har åbnet mit våbenlager og taget min vredes våben frem. Jeg er Herren, den Almægtige, og det er mig, der står bag Babyloniens ødelæggelse. 26 Træng ind i landet fra alle sider, bryd ind i kornlagrene. Gør mure og huse til dynger af grus, skån ingen og intet. 27 Hug alle krigsheltene[c] ned, for nu er tiden kommet, hvor Babylonien får sin straf.”
28 De judæere, som undslipper og flygter fra Babylonien, vil fortælle hjemme i Jerusalem, hvordan Herren, deres Gud, tog hævn over dem, der ødelagde hans tempel.
29 Herren siger: „Send bud efter bueskytterne og lad dem omringe Babylon, så ingen kan undslippe. Gør imod hende, hvad hun gjorde imod andre, for hun trodsede Israels hellige Gud. 30 Hendes unge mænd skal falde i byens gader, alle krigerne bliver dræbt. 31 Jeg er Herren, den Almægtige, og jeg kommer imod dig, du stolte folk, for at gøre regnskabet op med dig. 32 Du stædige og stolte land, du skal snuble og falde, og ingen rejser dig op, for jeg sætter ild på Babyloniens byer, og ilden tilintetgør alt omkring dem.”
33 Hør hvad Herren, den Almægtige, siger: Både Israels og Judas folk er blevet mishandlet. Deres bortførere har holdt dem fanget og nægtet at lade dem rejse hjem. 34 Men deres befrier er stærk, hans navn er Herren, den Almægtige. Han vil kæmpe for dem og skabe fred i deres eget land, men Babylons indbyggere kommer til at skælve i rædsel.
35 „En mægtig hær er på vej mod Babylon,” siger Herren. „Den hugger alle indbyggerne ned. Fyrster og vismænd falder. 36 Spåmændene viser sig at være tåber, og krigerne gribes af rædsel. 37 Stridsvognene bliver slået i stykker og hestene dræbt. Lejesoldaterne ryster af skræk som skræmte kvinder. Fjenden vil plyndre alle landets skatte. 38 Der bliver tørke i landet, så floder og kanaler tørrer ud. Hvorfor? Fordi landet er fyldt med afgudsbilleder, og folket er stolte af dem. 39 Snart bliver Babylon beboet af strudse, sjakaler og andre af ørkenens vilde dyr. Aldrig mere vil der bo mennesker i byen. Den vil ligge øde og forladt for altid. 40 Jeg vil udslette Babylon, som jeg udslettede Sodoma og Gomorra og de omliggende landsbyer. De har ligget øde og forladte lige siden.
41 Se, en mægtig hær rykker frem fra nord, et stort antal konger fra mange lande kommer imod dig. 42 De er bevæbnet til tænderne, de er grusomme og skånselsløse. Når de kommer farende på deres heste, lyder det som larmen fra et oprørt hav. De rykker frem imod dig, Babylon, klar til kamp.
43 Babyloniens konge får bud om den angribende hær. Hans arme synker, han gribes af rædsel, han vrider sig i smerte som en kvinde i fødselsveer.
44 Som en løve, der springer ud fra Jordanflodens vildnis og jager fårene væk i alle retninger, vil jeg i et nu jage babylonierne væk og udpege en leder, som jeg selv vælger. Hvem kan måle sig med mig? Hvem tør kræve mig til regnskab? Hvilken fyrste kan modsætte sig mine planer? 45 Hør da min plan for Babyloniens folk: Selv børnene sender jeg i eksil. Landet bliver lagt øde. 46 Hele verden vil skælve ved nyheden om Babyloniens fald. Folkets dødsskrig høres over hele jorden.”
Footnotes
- 50,2 Eller „Bel”, et andet tilnavn for den babyloniske gud, Marduk. Bel betyder „herre”.
- 50,21 Meratajim var et område i det sydlige Babylonien mellem Eufrat og Tigris. Pekod var et folkeslag øst for Tigris, der var allieret med babylonierne. Symbolikken i navnene er tilsigtet. Meratajim betyder „dobbelt genstridig” og Pekod betyder „straf”.
- 50,27 Ordret: „unge tyre”, et billede på tapre, unge krigere.
Jeremias 50
Dette er Biblen på dansk
Jeremias 50
Dette er Biblen på dansk
50 Det ord Herren talte mod Babel, mod kaldærenes land, ved profeten Jeremias. 2 Forrkynd det blandt Folkene, kundgør det, rejs et Banner, kundgør det, dølg det ikke, sig: Babel er indtaget, Bel gjort til Skamme, Merodak knust, til Skamme er dets Afguder blevet, knust dets Afgudsbilleder. 3 Thi et Folk fra Nord drager op imod det og gør dets Land til en Ørken, så ingen bor der; både Mennesker og Dyr er flygtet.
4 I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra Herren, skal israeliterne, sammen med Judæerne, komme: de skal vandre under Gråd og søge Herren deres Gud; 5 de skal spørge om Vej til Zion, did er deres Ansigtervendt; de skal komme og klynge sig til Herren i en evig Pagt, der aldrig glemmes. 6 En Flok bortkomne Får var mit Folk, deres Hyrder havde ført dem vild, på Afveje i Bjergene; de flakkede fra Bjerg til Høj, glemte deres Hvilested. 7 Enhver, som traf på dem, fortærede dem; deres Fjender sagde: "Vi er sagesløse!" Det skete, fordi de syndede mod Herren, Retfærds græsgangen og deres fædres Håb, Herren.
8 Fly ud af Babel, drag bort fra kaldæernes Land, bliv som Bukke foran en Hjord! 9 Thi se, jeg vækker fra Nordens Land en Sværm af vældige Folk og fører dem frem mod Babel, og de skal ruste sig imod det; fra den Kant skal det indtages; dens Pile er som den sejrsæle Helts, der ikke vender tomhændet hjem. 10 Kaldæa gøres til Bytte; alle, som gør det til Bytte, mættes, lyder det fra Herren. 11 Glæd eder kun og jubl, I, som plyndrede min Arvelod, spring som Kalve i Engen, vrinsk som Hingste 12 eders Moder skal dybt beskæmmes; hun, som bar eder, skal blive til Skamme. Se, det ringeste af Folkene, en Ørken, tørt Land og Ødemark! 13 For Herrens Vredes Skyld skal det ligge ubeboet hen og overalt være en Ørken; alle, som kommer forbi Babel, skal slås af Rædsel og spotte over alle dets Sår. 14 Rust eder mod Babel på alle Kanter, alle, som spænder Bue; skyd på det, spar ikke på Pile, thi mod Herren har det syndet. 15 Jubl over det fra alle kanter: "Det har udrakt sin Hånd, dets Støttemure er faldet, dets Volde nedbrudt." Thi det er Herrens Hævn. Hævn eder på det, gør med det, som det selv har gjort! 16 Udryd af Babel den, der sår, og den, der svinger Le i Høstens Tid! For det hærgende Sværd vender enhver hjem til sit Folk, enhver flyr til sit Land.
17 En adsplittet Hjord er Israel, Løver har spredt det. Først fortærede Assyrerkongen det, og nu sidst har Kong Nebukadrezar af Babel gnavet dets Knogler. 18 Derfor, så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Babels Konge og hans Land, som jeg hjemsøgte Assyrerkongen; 19 og jeg fører Israel tilbage til dets Græsgang; det skal græsse på Karmel og Basan og mættes i Efraims Bjerge og Gilead. 20 I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra Herren, skal man søge efter Israels Brøde, og den er der ikke, efter Judas Synder, og de findes ikke; thi jeg tilgiver dem, jeg lader blive til Rest, 21 Drag op mod Meratajims Land, drag op imod det og mod dem, som bor i Pekod, læg øde, læg Band på dem, så lyder det fra Herren, gør nøje, som jeg har budt dig! 22 Krigslarm lyder i Landet, alt bryder sammen. 23 Hvor er dog al Jordens Hammer knækket og brudt, hvor er dog Babel blevet til Rædsel blandt Folkene! 24 Jeg lagde dig Snarer, du fangedes, Babel, og mærked det ej; du grebes, og fast blev du holdt, thi du kæmped mod Herren. 25 Herren lukked op for sit Forråd og fremtog sin Vredes Værktøj. Thi et Værk har Herren, Hærskarers Herre, for i Kaldæernes Land. 26 Træng derind fra Ende til anden, luk op for dets Lader, dyng det op som Neg og læg Band derpå, lad intet levnes. 27 ødelæg alle dets Okser, før dem ned til Slagtning! Ve dem, deres Dag er kommet, Hjemsøgelsens Tid. 28 Hør, hvor de flyr og redder sig fra Babels Land for at melde i Zion om Hævnen fra Herren vor Gud, Hævn for hans Helligdom. 29 Kald Skytterne sammen mod Babel, enhver, som spænder Bue, slå Ring omkring det, lad ingen få Lov at slippe; gengæld det efter dets Gerning; efter alt, hvad det gjorde, skal I gøre imod det; thi Frækhed viste det mod Herren, Israels Hellige. 30 Derfor falder dets Ynglinge på dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer på hin Dag, lyder det fra Herren. 31 Se, jeg kommer over dig, "Frækhed", lyder det fra Herren, Hærskarers Herre, thi din Dag er kommet, Hjemsøgelsens Tid. 32 Da falder "Frækhed" og styrter, og ingen rejser det. Jeg sætter Ild på dets Byer, og den fortærer alt deromkring. 33 Så siger Hærskarers Herre: Både med Israeliterne og Judæerne er der handlet ilde; alle de, der bortførte dem, holder fast på dem, vægrer sig ved at give dem fri. 34 Deres Genløser er stærk, Hærskarers Herre er hans Navn; han vil føre deres Strid og give Jorden Ro og Babels Indbyggere Uro.
35 Sværd over Kaldæerne, lyder det fra Herren, og over Babels Indbyggere, over dets Fyrster og Vismænd! 36 Sværd over Sandsigerne, så de bliver Tåber! Sværd over dets Belte, så de taber Modet! 37 Sværd over dets Heste og Vogne og over alt det blandede Slæng i dets Midte, så de bliver til Kvinder! Sværd over dets Skatte, så de plyndres! 38 Tørke over dets Vande, så de tørres ud! Thi det er et Land for Gudebilleder, og de gør sig til af dem, de frygter. 39 Derfor skal Ørkendyr bo der sammen med Sjakaler, også Strudse skal bo der; aldrig mer skal det bebos, men være ubeboet fra Slægt til Slægt. 40 Som det gik, da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra og Nabobyerne, lyder det fra Herren, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der. 41 Se, der kommer et Folk fra Nord, et vældigt Folk og mange Konger bryder op fra det yderste af Jorden. 42 De fører Bue og Spyd, er grumme uden Barmhjertighed, deres Røst er som Havets Brusen, de rider på Heste, rustet som en Mand til Strid mod dig, Babels Datter! 43 Babels Konge hørte Rygtet derom, og hans Hænder blev slappe, Rædsel greb ham, Skælven som den fødende Kvindes. 44 Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, således vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til Regnskab? Hvem er den Hyrde, der står sig mod mig? 45 Hør derfor det Råd, Herren har for mod Babel, og de Tanker, han har tænkt mod Kaldæernes Land: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem. 46 Ved Råbet: "Babel er indtaget!" skal Jorden skælve, og deres Skrig skal høres blandt Folkene.
Jeremiah 50
New International Version
Jeremiah 50
New International Version
A Message About Babylon(A)
50 This is the word the Lord spoke through Jeremiah the prophet concerning Babylon(B) and the land of the Babylonians[a]:
2 “Announce and proclaim(C) among the nations,
lift up a banner(D) and proclaim it;
keep nothing back, but say,
‘Babylon will be captured;(E)
Bel(F) will be put to shame,(G)
Marduk(H) filled with terror.
Her images will be put to shame
and her idols(I) filled with terror.’
3 A nation from the north(J) will attack her
and lay waste her land.
No one will live(K) in it;
both people and animals(L) will flee away.
4 “In those days, at that time,”
declares the Lord,
“the people of Israel and the people of Judah together(M)
will go in tears(N) to seek(O) the Lord their God.
5 They will ask the way(P) to Zion
and turn their faces toward it.
They will come(Q) and bind themselves to the Lord
in an everlasting covenant(R)
that will not be forgotten.
6 “My people have been lost sheep;(S)
their shepherds(T) have led them astray(U)
and caused them to roam on the mountains.
They wandered over mountain and hill(V)
and forgot their own resting place.(W)
7 Whoever found them devoured(X) them;
their enemies said, ‘We are not guilty,(Y)
for they sinned against the Lord, their verdant pasture,
the Lord, the hope(Z) of their ancestors.’
8 “Flee(AA) out of Babylon;(AB)
leave the land of the Babylonians,
and be like the goats that lead the flock.
9 For I will stir(AC) up and bring against Babylon
an alliance of great nations(AD) from the land of the north.(AE)
They will take up their positions against her,
and from the north she will be captured.(AF)
Their arrows(AG) will be like skilled warriors
who do not return empty-handed.
10 So Babylonia[b] will be plundered;(AH)
all who plunder her will have their fill,”
declares the Lord.
11 “Because you rejoice and are glad,
you who pillage my inheritance,(AI)
because you frolic like a heifer(AJ) threshing grain
and neigh like stallions,
12 your mother will be greatly ashamed;
she who gave you birth will be disgraced.(AK)
She will be the least of the nations—
a wilderness, a dry land, a desert.(AL)
13 Because of the Lord’s anger she will not be inhabited
but will be completely desolate.(AM)
All who pass Babylon will be appalled;(AN)
they will scoff(AO) because of all her wounds.(AP)
14 “Take up your positions around Babylon,
all you who draw the bow.(AQ)
Shoot at her! Spare no arrows,(AR)
for she has sinned against the Lord.
15 Shout(AS) against her on every side!
She surrenders, her towers fall,
her walls(AT) are torn down.
Since this is the vengeance(AU) of the Lord,
take vengeance on her;
do to her(AV) as she has done to others.(AW)
16 Cut off from Babylon the sower,
and the reaper with his sickle at harvest.
Because of the sword(AX) of the oppressor
let everyone return to their own people,(AY)
let everyone flee to their own land.(AZ)
17 “Israel is a scattered flock(BA)
that lions(BB) have chased away.
The first to devour(BC) them
was the king(BD) of Assyria;
the last to crush their bones(BE)
was Nebuchadnezzar(BF) king(BG) of Babylon.”
18 Therefore this is what the Lord Almighty, the God of Israel, says:
“I will punish the king of Babylon and his land
as I punished the king(BH) of Assyria.(BI)
19 But I will bring(BJ) Israel back to their own pasture,
and they will graze on Carmel and Bashan;
their appetite will be satisfied(BK)
on the hills(BL) of Ephraim and Gilead.(BM)
20 In those days, at that time,”
declares the Lord,
“search will be made for Israel’s guilt,
but there will be none,(BN)
and for the sins(BO) of Judah,
but none will be found,
for I will forgive(BP) the remnant(BQ) I spare.
21 “Attack the land of Merathaim
and those who live in Pekod.(BR)
Pursue, kill and completely destroy[c] them,”
declares the Lord.
“Do everything I have commanded you.
22 The noise(BS) of battle is in the land,
the noise of great destruction!
23 How broken and shattered
is the hammer(BT) of the whole earth!(BU)
How desolate(BV) is Babylon
among the nations!
24 I set a trap(BW) for you, Babylon,
and you were caught before you knew it;
you were found and captured(BX)
because you opposed(BY) the Lord.
25 The Lord has opened his arsenal
and brought out the weapons(BZ) of his wrath,
for the Sovereign Lord Almighty has work to do
in the land of the Babylonians.(CA)
26 Come against her from afar.(CB)
Break open her granaries;
pile her up like heaps of grain.(CC)
Completely destroy(CD) her
and leave her no remnant.
27 Kill all her young bulls;(CE)
let them go down to the slaughter!(CF)
Woe to them! For their day(CG) has come,
the time(CH) for them to be punished.
28 Listen to the fugitives(CI) and refugees from Babylon
declaring in Zion(CJ)
how the Lord our God has taken vengeance,(CK)
vengeance for his temple.(CL)
29 “Summon archers against Babylon,
all those who draw the bow.(CM)
Encamp all around her;
let no one escape.(CN)
Repay(CO) her for her deeds;(CP)
do to her as she has done.
For she has defied(CQ) the Lord,
the Holy One(CR) of Israel.
30 Therefore, her young men(CS) will fall in the streets;
all her soldiers will be silenced in that day,”
declares the Lord.
31 “See, I am against(CT) you, you arrogant one,”
declares the Lord, the Lord Almighty,
“for your day(CU) has come,
the time for you to be punished.
32 The arrogant(CV) one will stumble and fall(CW)
and no one will help her up;(CX)
I will kindle a fire(CY) in her towns
that will consume all who are around her.”
33 This is what the Lord Almighty says:
“The people of Israel are oppressed,(CZ)
and the people of Judah as well.
All their captors hold them fast,
refusing to let them go.(DA)
34 Yet their Redeemer(DB) is strong;
the Lord Almighty(DC) is his name.
He will vigorously defend their cause(DD)
so that he may bring rest(DE) to their land,
but unrest to those who live in Babylon.
35 “A sword(DF) against the Babylonians!”(DG)
declares the Lord—
“against those who live in Babylon
and against her officials and wise(DH) men!
36 A sword against her false prophets!
They will become fools.
A sword against her warriors!(DI)
They will be filled with terror.(DJ)
37 A sword against her horses and chariots(DK)
and all the foreigners in her ranks!
They will become weaklings.(DL)
A sword against her treasures!(DM)
They will be plundered.
38 A drought on[d] her waters!(DN)
They will dry(DO) up.
For it is a land of idols,(DP)
idols that will go mad with terror.
39 “So desert creatures(DQ) and hyenas will live there,
and there the owl will dwell.
It will never again be inhabited
or lived in from generation to generation.(DR)
40 As I overthrew Sodom and Gomorrah(DS)
along with their neighboring towns,”
declares the Lord,
“so no one will live there;
no people will dwell in it.(DT)
41 “Look! An army is coming from the north;(DU)
a great nation and many kings
are being stirred(DV) up from the ends of the earth.(DW)
42 They are armed with bows(DX) and spears;
they are cruel(DY) and without mercy.(DZ)
They sound like the roaring sea(EA)
as they ride on their horses;
they come like men in battle formation
to attack you, Daughter Babylon.(EB)
43 The king of Babylon has heard reports about them,
and his hands hang limp.(EC)
Anguish has gripped him,
pain like that of a woman in labor.(ED)
44 Like a lion coming up from Jordan’s thickets(EE)
to a rich pastureland,
I will chase Babylon from its land in an instant.
Who is the chosen(EF) one I will appoint for this?
Who is like me and who can challenge me?(EG)
And what shepherd can stand against me?”
45 Therefore, hear what the Lord has planned against Babylon,
what he has purposed(EH) against the land of the Babylonians:(EI)
The young of the flock will be dragged away;
their pasture will be appalled at their fate.
46 At the sound of Babylon’s capture the earth will tremble;(EJ)
its cry(EK) will resound among the nations.
Footnotes
- Jeremiah 50:1 Or Chaldeans; also in verses 8, 25, 35 and 45
- Jeremiah 50:10 Or Chaldea
- Jeremiah 50:21 The Hebrew term refers to the irrevocable giving over of things or persons to the Lord, often by totally destroying them; also in verse 26.
- Jeremiah 50:38 Or A sword against
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
New International Version (NIV) 
Holy Bible, New International Version®, NIV® Copyright ©1973, 1978, 1984, 2011 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
NIV Reverse Interlinear Bible: English to Hebrew and English to Greek. Copyright © 2019 by Zondervan.