Add parallel Print Page Options

Den unge pige:

„Jeg er som en rose fra Saronsletten,
    som en lilje fra den frodige dal.”

Den unge mand:

„Du er som en lilje blandt torne, min elskede,
    langt smukkere end de andre piger.”

Den unge pige:

„Og du, min elskede, er som et æbletræ[a] i en fyrreskov,
    langt ædlere end de andre mænd.
Jeg nyder at sidde i din skygge
    og smage dine søde kys.
Du fører mig til bords med kærlige blikke.
    Åh, styrk mig med rosinkager og æbler,
        for jeg er syg af kærlighed.
Din venstre arm er under mit hoved,
    med din højre omfavner du mig.”

Den unge pige til de andre piger:

„Jerusalems unge piger,
    lov mig ved gazeller og markens dådyr,
        at I ikke vækker kærligheden, før tiden er inde.”

Anden sang: De elskende finder sammen

Den unge pige:

8-9 „Jeg kan høre min elskedes stemme.
    Han er på vej hen til mig!
Se, dér kommer han løbende over bjergene,
    springende ned ad bakkerne som en gazelle.
Se, nu står han uden for muren,
    han kigger ind gennem vinduesgitteret.
10 Min elskede siger til mig:
    ‚Stå op, min smukke! Kom med!
11 Se, vinteren er forbi, nu er det forår.
12     Blomster skyder op af jorden,
fuglene synger af glæde,
    turtelduerne kurrer overalt i landet.
13 De første figner er kommet,
    vinrankens blomster spreder deres duft.
Stå op, min elskede!
    Kom, du skønne, kom med mig!’ ”

Den unge mand:

14 „Min due, hvorfor gemmer du dig bag klippen?
    Lad mig se dit ansigt og høre din stemme,
        for din stemme er bedårende, og dit ansigt er yndigt.
15 Lad os fange alle de små ræve,
    som vil ødelægge vores kærligheds blomstrende vingård.”

Den unge pige:

16 „Min elskede, du er min, og jeg er din.
Du græsser din flok mellem liljerne,
17     til dagen bliver sval og skyggerne lange.
Kom springende tilbage som en gazelle
    hen over de ujævne bakkeskråninger.”

Footnotes

  1. 2,3 Det vides ikke med sikkerhed, om det hebraiske ord henviser til æbler, ferskener eller abrikoser. Det mest sandsynlige er nok abrikos.

Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.

Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane.

Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed. Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed. Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn. Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!

Hør! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Løb over Bjergene, i Spring over Højene. Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu står han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret. 10 Min Ven stemmer i og siger så til mig: Stå op, min Veninde, du fagre, kom! 11 Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen, 12 Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren høres i vort Land; 13 Figentræets Småfrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder Duft. Stå op, min Veninde, du fagre, kom, 14 min Due i Fjeldets Kløfter, i Bjergvæggens Skjul! Lad mig skue din Skikkelse, høre din Røst, thi sød er din Røst og din Skikkelse yndig.

15 Fang os de Ræve, de Ræve små,som hærger Vinen, vor blomstrende Vin!

16 Min Ven er min, og jeg er hans,som vogter blandt Liljer; 17 til Dagen svales og Skyggerne længes, kom hid, min Ven, og vær som Gazellen, som den unge Hjort på duftende Bjerge!