Add parallel Print Page Options

15 Gud satte mennesket, Adam, i Edens have, for at han skulle passe den, 16-17 og han sagde til ham: „Du må spise frugten fra alle træerne i haven undtagen det træ, som giver kendskab til både godt og ondt. Hvis du spiser af den frugt, skal du dø.”

18 Derpå sagde Gud: „Det er ikke godt for Adam at være alene. Jeg vil give ham en livsledsager,[a] der passer til ham.” 19 Gud havde af jorden formet alle slags dyr og fugle. Dem førte han nu hen til Adam for at se, hvad han ville kalde dem; og hvad Adam kaldte dem, blev deres navn. 20 Adam navngav alle fuglene og de vilde og tamme dyr, men han fandt ikke nogen passende ledsager iblandt dem. 21 Derfor lod Gud Adam falde i en dyb søvn. Mens han sov, tog Gud et af hans ribben og lukkede stedet til igen med kød. 22 Af ribbenet byggede han en kvinde og førte hende hen til Adam.

23 „Ja!” udbrød Adam. „Det er knogler af mine knogler og kød af mit kød! Hun skal hedde kvinde, for hun er taget ud af manden.[b]

Read full chapter

Footnotes

  1. 2,18 Mere ordret: „en hjælper, der passer til ham.” Også i v. 20.
  2. 2,23 På hebraisk er ordet for „kvinde” (isha) afledt af ordet for „mand” (ish).