Add parallel Print Page Options

David og forsamlingen bringer gaver til Herren

29 Henvendt til hele forsamlingen sagde David: „Min søn Salomon, som Gud har udvalgt til at efterfølge mig på Israels trone, er endnu ung og uerfaren. Den opgave, der er ham betroet, er stor, for det er ikke et palads til et menneske, han skal bygge, men Herrens eget hus! Jeg har derfor gjort, hvad der stod i min magt for at forberede arbejdet. Jeg har samlet alt det guld, sølv, bronze, jern og træ, der skal bruges, foruden alle slags farvede smykkesten og mængder af marmor. For at bevise mit stærke ønske om at se Herrens hus blive bygget giver jeg derudover, hvad jeg personligt ejer af guld og sølv: 4-5 100 tons rent guld og 240 tons rent sølv til at overtrække bygningens vægge med og til anden udsmykning i templet. Hvem iblandt jer vil følge mit eksempel og bringe gaver til Herren?”

6-7 Straks kom stamme- og slægtsoverhovederne, officererne og de ledende embedsmænd frivilligt og gav følgende til opførelsen af Herrens hus: 170 tons guld og 10.000 guldmønter, 340 tons sølv, 610 tons bronze og 3400 tons jern. De, som ejede smykkesten, gav dem til Herrens hus, og de blev opbevaret i templets skatkammer under Jehiels varetægt. Alle glædede sig over at få lov at give, for de gav af hele deres hjerte til Herren, og David var rørt af glæde.

Davids takkesang til Herren

10 David brød ud i lovsang til Herren i hele folkets påhør:

„Priset være du, Israels Gud,
    vores fædres Gud fra evighed til evighed.
11 Storhed og magt, ære og herlighed tilhører dig, Herre,
    for alt i himlen og på jorden er dit.
Du er den almægtige hersker,
    højt ophøjet over alt og alle.
12 Rigdom og ære kommer fra dig,
    du regerer over alle mennesker.
        Du giver storhed og styrke til hvem, du vil.
13 Du er vores Gud, og vi priser dig.
    Vi lovsynger dit herlige navn.”

14 David fortsatte: „I virkeligheden kan hverken jeg eller mit folk give dig noget som helst, for alt, hvad vi ejer, har vi fået af dig, så vi giver dig kun, hvad der allerede er dit. 15 Vi er kun gæster på besøg i denne verden, ligesom vores forfædre var det. Vores liv på jorden er som en skygge, der passerer forbi. 16 Al den rigdom, som vi nu har skaffet til veje for at bygge dit hus, kom fra dig. Det hele tilhører dig. 17 Min Gud, jeg ved, at du kender menneskers motiver og glæder dig over et oprigtigt hjerte. Jeg gav med glæde og uden bagtanke, og nu har jeg set, at hele dit folk har givet frivilligt og med glæde.

18 Herre, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, jeg beder om, at dit folk altid må bevare den samme indstilling, og at du vil drage deres hjerter til dig. 19 Giv også min søn Salomon et helhjertet ønske om at adlyde alle dine befalinger, love og forordninger, så han kan bygge det tempel, som jeg har gjort forberedelser til.”

20 Derefter sagde David til hele forsamlingen: „Lovsyng Herren, jeres Gud!” Alle lovpriste nu deres fædres Gud og bøjede sig til jorden for Gud og for kongen.

Salomon anerkendes som konge

21 Dagen efter bragte forsamlingen 1000 unge tyre, 1000 væddere og 1000 lam som slagtofre og brændofre til Herren. Der var også drikofre og takofre i massevis, så der var nok at spise til hele forsamlingen. 22 Hele dagen spiste og drak de med stor glæde for Herrens ansigt. Derpå indsatte de endnu en gang kong Davids søn Salomon til konge. Ind for Herrens ansigt salvede de ham som regent, og de salvede samtidig Zadok som ypperstepræst. 23 Efter sin fars død overtog Salomon tronen. Han fik stor fremgang, og hele Israels folk adlød ham. 24 Alle landets ledere, hærens officerer og kong Davids andre sønner aflagde troskabsløfte over for ham. 25 Herren gjorde ham til en populær konge i Israel, som fik større ære og fremgang end nogen anden konge i Israel før ham.

Davids død

26-27 David var konge over Israel i 40 år. I syv år regerede han fra Hebron og i 33 år fra Jerusalem. 28 Han døde i en høj alder som en velhavende og respekteret mand, og hans søn Salomon blev konge i hans sted. 29 Beskrivelser af kong Davids liv og bedrifter findes i profeterne Samuel, Natan og Gads bøger. 30 De fortæller i detaljer om hans regeringstid, og hvad der ellers skete med ham og Israels folk og nabolandene.

29 Fremdeles sagde Kong David til hele Forsamlingen: "Min Søn Salomo, som Gud har udvalgt, er ung og uudviklet, og Arbejdet er stort, thi Borgen er ikke bestemt for et Menneske, men for Gud Herren. Jeg har derfor sat al min Kraft ind på til min Guds Hus at tilvejebringe Guldet, Sølvet, Kobberet, Jernet og Træet til det, der skal laves af Guld, Sølv, Kobber, Jern og Træ, desuden Sjohamsten og Indfatningssten, Rubiner, brogede Sten, alle Slags Ædelsten og Marmorsten i Mængde. I min Glæde over min Guds Hus giver jeg der hos til min Guds Hus, hvad jeg ejer af Guld og Sølv, ud over alt, hvad jeg har bragt til Veje til det hellige Hus: 3.000 Talenter Guld, Offrguld, og 7.000 Talenter lutret Sølv til at overtrække Bygningernes Vægge med, Guldet til det, der skal forgyldes, og Sølvet til det, der skal forsølves, og til ethvert Arbejde, der skal udføres af Håndværkernes Hånd. Hvem er nu villig til i Dag at bringe Herren Gaver?"

Da kom Øversterne for Fædrenehusene, Øversterne for Israels Stammer, Tusind- og Hundredførerne og Øversterne i Kongens Tjeneste frivilligt og gav til Arbejdet på Guds Hus 5.000 Talenter og 10.000 Darejker Guld, 10.000 Talenter Sølv, 18.000 Talenter Kobber og 100.000 Talenter Jern; og de, som ejede Ædelsten, gav dem til Herrens Hus's Skat, der stod under Gersoniten Jehiels Tilsyn. Og Folket glædede sig over deres Vilje til at give, thi af et helt Hjerte gav de Herren frivillige Gaver; også Kong David følte stor Glæde.

10 Og David priste Herren i hele forsamlingens Nærværelse, og David sagde: "Lovet være du Herre, vor Fader Israels Gud fra Evighed til Evighed! 11 Din, Herre, er Storheden, Magten, Æren, Glansen og Herligheden, thi alt i Himmelen og på Jorden er dit; dit, o Herre, er Riget, og selv løfter du dig som Hoved over alle. 12 Rigdom og Ære kommer fra dig, og du hersker over alt; i din Hånd er Kraft og Vælde, og i din Hånd står det at gøre, hvem det skal være, stor og stærk. 13 Derfor priser vi dig nu, vor Gud, og lovsynger dit herlige Navn! 14 Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi selv skulde evne at give sådanne frivillige Gaver? Fra dig kommer det alt sammen, og af din egen Hånd har vi givet dig det. 15 Thi vi er fremmede for dit Åsyn og Gæster som alle vore Fædre; som em Skygge er vore Dage på Jorden, uden Håb! 16 Herre vor Gud, al denne Rigdom, som vi har bragt til Veje for at bygge dit hellige Navn et Hus, fra din Hånd kommer den, og dig tilhører det alt sammen. 17 Jeg ved, min Gud. at du prøver Hjerter og har Behag i Oprigtighed; af oprigtigt Hjerte har jeg villigt givet alt dette, og nu har jeg set med Glæde, at dit Folk, der er her til Stede, villigt har givet dig Gaver. 18 Herre, vore Fædre Abrahams, Isaks og Israels Gud, bevar til evig Tid et sådant Sind og sådanne Tanker i dit Folks Hjerte og vend deres Hjerter til dig! 19 Og giv min Søn Salomo et helt Hjerte til at holde dine Bud, Vidnesbyrd og Anordninger og udføre det alt sammen og bygge den Borg, jeg har truffet Forberedelser til at opføre!"

20 Derpå sagde David til hele Forsamlingen: "Lov Herren eders Gud!" Og hele Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og kastede sig ned for Herren og Kongen. 21 Så ofrede de Slagtofre til Herren, og Dagen efter bragte de ham som Brændoffer l000 Tyre, 1000 Vædre og 1000 Lam med tilhørende Drikofre og en Mængde Slagtofre for hele Israel; 22 og de spiste og drak den Dag for Herrens Åsyn med stor Glæde. Derefter indsatte de på ny Davids Søn til Konge, og de hyldede ham som Herrens Fyrste og Zadok som Præst; 23 og Salomo satte sig på Herrens Trone som Konge i sin Fader Davids Sted; Lykken var med ham, og hele Israel var ham lydigt; 24 og alle Øversterne og Kærnetropperne, ligeledes alle Kong Davids Sønner hyldede Kong Salomo. 25 Herren gjorde Salomo overmåde mægtig for hele Israels Øjne og gav ham en kongelig Herlighed, som ingen Konge før ham havde haft i Israel.

26 David, Isajs Søn, havde hersket over hele Israel. 27 Tiden, han var Konge over Israel, udgjorde fyrretyve År; i Hebron herskede han syv År, i Jerusalem tre og tredive År. 28 Han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære; og hans Søn Salomo blev Konge i hans Sted.

29 Kong Davids Historie fra først til sidst står optegnet i Seeren Samuels Krønike, Profeten Natans Krønike og Seeren Gads Krønike 30 tillige med hele hans Regering og hans Heltegerninger og de Tildragelser, som hændtes ham og Israel og alle Lande og Riger.

Gifts for Building the Temple

29 Then King David said to the whole assembly: “My son Solomon, the one whom God has chosen, is young and inexperienced.(A) The task is great, because this palatial structure is not for man but for the Lord God. With all my resources I have provided for the temple of my God—gold(B) for the gold work, silver for the silver, bronze for the bronze, iron for the iron and wood for the wood, as well as onyx for the settings, turquoise,[a](C) stones of various colors, and all kinds of fine stone and marble—all of these in large quantities.(D) Besides, in my devotion to the temple of my God I now give my personal treasures of gold and silver for the temple of my God, over and above everything I have provided(E) for this holy temple: three thousand talents[b] of gold (gold of Ophir)(F) and seven thousand talents[c] of refined silver,(G) for the overlaying of the walls of the buildings, for the gold work and the silver work, and for all the work to be done by the craftsmen. Now, who is willing to consecrate themselves to the Lord today?”

Then the leaders of families, the officers of the tribes of Israel, the commanders of thousands and commanders of hundreds, and the officials(H) in charge of the king’s work gave willingly.(I) They(J) gave toward the work on the temple of God five thousand talents[d] and ten thousand darics[e] of gold, ten thousand talents[f] of silver, eighteen thousand talents[g] of bronze and a hundred thousand talents[h] of iron. Anyone who had precious stones(K) gave them to the treasury of the temple of the Lord in the custody of Jehiel the Gershonite.(L) The people rejoiced at the willing response of their leaders, for they had given freely and wholeheartedly(M) to the Lord. David the king also rejoiced greatly.

David’s Prayer

10 David praised the Lord in the presence of the whole assembly, saying,

“Praise be to you, Lord,
    the God of our father Israel,
    from everlasting to everlasting.
11 Yours, Lord, is the greatness and the power(N)
    and the glory and the majesty and the splendor,
    for everything in heaven and earth is yours.(O)
Yours, Lord, is the kingdom;
    you are exalted as head over all.(P)
12 Wealth and honor(Q) come from you;
    you are the ruler(R) of all things.
In your hands are strength and power
    to exalt and give strength to all.
13 Now, our God, we give you thanks,
    and praise your glorious name.

14 “But who am I, and who are my people, that we should be able to give as generously as this?(S) Everything comes from you, and we have given you only what comes from your hand.(T) 15 We are foreigners and strangers(U) in your sight, as were all our ancestors. Our days on earth are like a shadow,(V) without hope. 16 Lord our God, all this abundance that we have provided for building you a temple for your Holy Name comes from your hand, and all of it belongs to you. 17 I know, my God, that you test the heart(W) and are pleased with integrity. All these things I have given willingly and with honest intent. And now I have seen with joy how willingly your people who are here have given to you.(X) 18 Lord, the God of our fathers Abraham, Isaac and Israel, keep these desires and thoughts in the hearts of your people forever, and keep their hearts loyal to you. 19 And give my son Solomon the wholehearted devotion(Y) to keep your commands, statutes and decrees(Z) and to do everything to build the palatial structure for which I have provided.”(AA)

20 Then David said to the whole assembly, “Praise the Lord your God.” So they all praised the Lord, the God of their fathers; they bowed down, prostrating themselves before the Lord and the king.

Solomon Acknowledged as King(AB)

21 The next day they made sacrifices to the Lord and presented burnt offerings to him:(AC) a thousand bulls, a thousand rams and a thousand male lambs, together with their drink offerings, and other sacrifices in abundance for all Israel.(AD) 22 They ate and drank with great joy(AE) in the presence of the Lord that day.

Then they acknowledged Solomon son of David as king a second time, anointing him before the Lord to be ruler and Zadok(AF) to be priest. 23 So Solomon sat(AG) on the throne(AH) of the Lord as king in place of his father David. He prospered and all Israel obeyed him. 24 All the officers and warriors, as well as all of King David’s sons,(AI) pledged their submission to King Solomon.

25 The Lord highly exalted(AJ) Solomon in the sight of all Israel and bestowed on him royal splendor(AK) such as no king over Israel ever had before.(AL)

The Death of David(AM)

26 David son of Jesse was king(AN) over all Israel.(AO) 27 He ruled over Israel forty years—seven in Hebron(AP) and thirty-three in Jerusalem.(AQ) 28 He died(AR) at a good old age, having enjoyed long life, wealth and honor. His son Solomon succeeded him as king.(AS)

29 As for the events of King David’s reign, from beginning to end, they are written in the records of Samuel the seer,(AT) the records of Nathan(AU) the prophet and the records of Gad(AV) the seer, 30 together with the details of his reign and power, and the circumstances that surrounded him and Israel and the kingdoms of all the other lands.

Footnotes

  1. 1 Chronicles 29:2 The meaning of the Hebrew for this word is uncertain.
  2. 1 Chronicles 29:4 That is, about 110 tons or about 100 metric tons
  3. 1 Chronicles 29:4 That is, about 260 tons or about 235 metric tons
  4. 1 Chronicles 29:7 That is, about 190 tons or about 170 metric tons
  5. 1 Chronicles 29:7 That is, about 185 pounds or about 84 kilograms
  6. 1 Chronicles 29:7 That is, about 380 tons or about 340 metric tons
  7. 1 Chronicles 29:7 That is, about 675 tons or about 610 metric tons
  8. 1 Chronicles 29:7 That is, about 3,800 tons or about 3,400 metric tons