Add parallel Print Page Options

12 Følgende er de, der kom til David i Ziklag, medens han måtte holde sig skjult for Saul, Kisj's Søn. De hørte til Heltene, som hjalp til i Kampen; de var væbnet med Bue og øvet i Stenkast og Pileskydning både med højre og venstre Hånd; de hørte til Sauls Brødre, Benjaminiterne. Deres Overhoved var Ahiezer; dernæst Joasj, Sjema'as Søn, fra Gibea, Jeziel og Pelet, Azmavets Sønner, Beraka, Jehu fra Anatot, Jisjmaja fra Gibeon, en Helt blandt de tredive og Høvedsmand over de tredive, Jirme'ja, Jahaziel, Johanan, Jozabad fra Gedera, El'uzaj, Jerimot, Bealja, Sjemarja, Sjefatja fra Harif, Elkana, Jissjija, Azar'el, Jo'ezer og Jasjobam, Koraiterne, Joela og Zebadja, Sønner af Jeroham fra Gedor.

Af Gaditerne slutfede nogle sig dygtige Krigere, øvede Krigsmænd, væbnet med Skjold og Spyd; de var som Løver at se på og rappe som Gazellerne på Bjergene. Deres Overhoved var Ezer, Obadja den anden, Eliab den tredje, 10 Masjmanna den fjerde, Jirmeja den femte, 11 Attaj den sjette, Eliel den syvende, 12 Johanan den ottende, Elzabad den niende, 13 Jirmeja den tiende, Makbannaj den ellevte. 14 De var Anførere blandt Gaditerne; den mindste af dem tog det op med hundrede, den største med tusind. 15 Det var dem, der gik over Jordan i den første Måned, engang den overalt var gået over sine Bredder, og slog alle Dalboerne på Flugt både mod Øst og Vest.

16 Engang kom nogle Benjaminiter og Judæere til David i Klippeborgen; 17 David gik ud til dem, tog til Orde og sagde: "Hvis I kommer til mig i fredelig Hensigt, for at hjælpe mig, er jeg af Hjertet rede til at gøre fælles Sag med eder; men er det for at forråde mig til mine Fjender, skønt der ikke er Uret i mine Hænder, da se vore Fædres Gud til og straffe det!" 18 Så iførte Ånden sig Amasaj, de tredives Anfører, og han sagde: "For dig, David, og med dig, Isajs Søn! Fred, Fred være med dig, og Fred med dine Hjælpere, thi dig hjælper din Gud!" Da tog David imod dem og satte dem i Spidsen for Krigerskaren.

19 Af Manasse gik nogle over til David. Det var, dengang han sammen med Filisterne drog i Kamp mod Saul, uden at han dog blev dem til Hjælp, fordi Filisternes Fyrster efter at have holdt Rådslagning sendte ham bort, idet de sagde: "Det koster vore Hoveder, hvis han går over til sin Herre Saul!" 20 Da han så drog til Ziklag, gik følgende Manassiter over til ham: Adna, Jozabad, Jediael, Mikael, Jozabad, Elibu og Zilletaj, der var Overhoveder for Slægter i Manasse; 21 de hjalp siden David imod Strejfskarerne, thi de var alle dygtige Krigere og blev Førere i Hæren. 22 Der kom nemlig daglig Folk til David for at hjælpe ham, så det til sidst blev en stor Hær, stor som Guds Hær.

23 Følgende er Tallene på Førerne for de væbnede Krigere, der kom til David i Hebron for at gøre ham til Konge i Sauls Sted efter Herrens Bud: 24 Af Judæere, der har Skjold og Spyd, 6800 væbnede Krigere; 25 af Simeoniterne 7100 dygfige Krigshelte; 26 af Leviterne 4600, 27 dertil Øverstenover Arons Slægt, Jojada, fulgt af 3700, 28 og Zadok, en ung, dygtig Kriger, med sit Fædrenehus, 22 Førere; 29 af Benjaminiterne, Sauls Brødre, 3000, men de fleste af dem holdt endnu fast ved Sauls Hus; 30 af Efraimiterne 20800 dygtige Krigere, navnkundige Mænd i deres Fædrenehuse; 31 af Manasses halve Stamme 18.000 navngivne Mænd, der skulde gå hen og gøre David til Konge; 32 af Issakariterne, der forstod sig på Tiderne, så de skønnede, hvad Israel havde at gøre, 200 Førere og alle deres Brødre, der stod under dem; 33 af Zebulon 50.000, øvede Krigere, udrustet med alle Hånde Våben, med een Vilje rede til Kamp; 34 af Naftali 1.000 Førere, fulgt af 37.000 Mænd med Skjold og Spyd; 35 af Daniterne 28.600, udrustede Mænd; 36 af Aser 40.000, øvede Krigere, rustet til Kamp; 37 fra den anden Side af Jordan, fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme, 120.000 Mænd med alle Hånde Krigsvåben.

38 Med helt Hjerte og rede til Kamp kom alle disse Krigere til Hebron for at gøre David til Konge over hele Israel; men også det øvrige Israel var endrægtigt med til at gøre David til Konge. 39 De blev der hos David i tre Dage og spiste og drak, thi deres Brødre havde forsynet dem; 40 også de, der boede i deres Nærhed lige til Issakar, Zebulon og Naftali, bragte dem Levnedsmidler på Æsler, Kameler, Muldyr og Okser, Fødevarer af Mel, Figenkar, Rosinkager, Vin, Olie, Hornkvæg og Småkvæg i Mængde; thi der var Glæde i Israel.

Davids voksende hær

12 Følgende krigere sluttede sig til David i Ziklag, mens han skjulte sig for kong Saul. De kæmpede tappert ved hans side, og de var alle fremragende bueskytter og slyngekastere—og de skød lige så godt med venstre som med højre hånd. Ligesom kong Saul hørte de til Benjamins stamme.

Deres anfører var Ahiezer, Shema’as søn fra Gibea, som blev assisteret af sin bror, Joash. Dernæst var der Jeziel og Pelet, Azmavets sønner; Beraka; Jehu fra Anatot; Jishmaja fra Gibeon—en berømt kriger, som var en af lederne blandt „De Tredive”; Jirmeja; Jahaziel; Johanan; Jozabad fra Gedera; Eluzaj; Jerimot; Bealja; Shemarja; Shefatja fra Haruf; Elkana; Jishija; Azarel; Joezer; Jashobeam—alle af Koras slægt. Desuden Joela og Zebadja, Jerohams sønner fra Gedor.

Mens David opholdt sig i klippeborgen i ørkenen, sluttede flere mænd fra Gads stamme sig til ham. Det var elitesoldater, trænet i at håndtere skjold og spyd, frygtindgydende som løver og hurtige som gazeller.

10 Deres øverste anfører hed Ezer. De øvrige var efter rang: Obadja, Eliab, 11 Mishmanna, Jirmeja, 12 Attaj, Eliel, 13 Johanan, Elzabad, 14 Jirmeja og Makbannaj. 15 Disse 11 mænd var officerer i hæren. Den ringeste af dem havde 100 soldater under sig, og den bedste 1000. 16 Engang da Jordanfloden gik over sine bredder, som den plejer i årets første måned, satte disse mænd over floden og fordrev alle indbyggerne i dalene fra øst til vest.

17 En anden gang opsøgte en flok mænd fra Benjamins og Judas stammer David i klippeborgen for at slutte sig til ham. 18 David gik dem i møde og sagde: „Hvis I kommer for at hjælpe mig, er vi venner; men hvis jeres hensigt er at forråde mig til mine fjender, skønt jeg er uskyldig, vil vores fædres Gud føre min sag og dømme jer.”

19 Da kom Guds Ånd over Amasaj, der senere blev en af lederne blandt „De Tredive”, og han udbrød:

„Vi står bag dig, David!
    Vi er med dig, Isajs søn!
Fred og fremgang til dig!
    De, der hjælper dig, får succes,
        for din Gud er med dig!”

Da bød David dem velkommen og gjorde dem til officerer i sin hær.

20 En flok mænd fra Manasses stamme deserterede fra Sauls hær til David, da han var sammen med filistrenes hær og klar til kamp mod Saul. Filistrenes officerer nægtede imidlertid at lade David og hans mænd deltage i slaget. Efter at have diskuteret sagen sendte filistrene dem hjem til Ziklag. De var bange for at miste livet, hvis David pludselig gik tilbage til sin tidligere herre.

21 Følgende højtstående officerer fra Manasses stamme fulgte med David tilbage til Ziklag: Adna, Jozabad, Jediael, Mikael, Jozabad, Elihu og Zilletaj. 22 Det var tapre og dygtige krigere, som ved tilbagekomsten til Ziklag hjalp David med at bekæmpe de amalekitiske plyndringsbander, og de blev senere officerer i Davids hær.

23 For hver dag der gik, sluttede flere og flere sig til David, indtil han rådede over en mægtig hær. 24 Kort efter flyttede David til Hebron med hele sit følge, og de var alle opsat på at få David til konge i stedet for Saul, sådan som Herren havde lovet. Hæren inkluderede krigere fra alle stammerne:

25 Fra Judas stamme: 6800 krigere bevæbnet med skjolde og spyd; 26 fra Simeons stamme: 7100 erfarne krigere; 27 fra Levis stamme: 4600; 28 fra præsteslægten, Arons efterkommere: 3700 mænd under ledelse af Jojada 29 samt en ung dygtig kriger, Zadok, med 22 ledende medlemmer af sin slægt; 30 fra Benjamins stamme, som Saul tilhørte: 3000 mænd—hovedparten af denne stamme var stadig loyale over for Saul; 31 fra Efraims stamme: 20.800 tapre krigere, der var fremtrædende mænd i deres respektive slægter; 32 fra Manasses halve stamme blev 18.000 mænd sendt af sted for at hjælpe David til at vinde kongemagten; 33 fra Issakars stamme: 200 ledere og deres slægtninge, som alle forstod at tolke tidens tegn og forstod, hvad der var bedst for Israels fremtid; 34 fra Zebulons stamme: 50.000 dygtige, fuldt bevæbnede krigere, der var 100 procent loyale mod David; 35 fra Naftalis stamme: 1000 officerer og 37.000 krigere udrustet med skjolde og spyd; 36 fra Dans stamme: 28.600 mænd rede til kamp; 37 fra Ashers stamme: 40.000 veltrænede og kamplystne krigere; 38 fra den anden side af Jordanfloden hvor Ruben, Gad og Manasses anden halve stamme hørte hjemme: 120.000 fuldt rustede krigere.

39 Alle disse krigere kom til Hebron rede til kamp og fast besluttet på at gøre David til konge over Israel, for hele folket ønskede, at David skulle være deres konge. 40 I tre dage fejrede de kroningen af David; de spiste og drak af de forsyninger, deres slægtninge kom med. 41 Folk kom fra nær og fjern—ja, helt fra Issakars, Zebulons og Naftalis egne—med madvarer på æsler, kameler, muldyr og okser: store mængder mel, figenkager, rosiner, vin, olivenolie, kvæg og får. Al denne overflod var udtryk for den forventningens glæde, der havde bredt sig ud over hele Israel.