Add parallel Print Page Options

Abija som konge over Juda

15 Abija kom til magten i Juda i kong Jeroboam af Israels 18. regeringsår, og han regerede i Jerusalem i tre år.[a] Hans mor hed Ma’aka og var barnebarn[b] af Absalom. Han syndede nøjagtig som sine forgængere, for han var ikke af hjertet overgivet til Herren, sådan som David var. Men for Davids skyld gav Herren ham alligevel en søn, der kunne overtage tronen i Juda og lade Jerusalem bestå. For David havde adlydt Gud livet igennem, bortset fra affæren med hittitten Urias.

Under hele sin opvækst oplevede Abija ikke andet end fjendtligheder mellem Jeroboam og Rehabeam, og da han selv blev konge, brød krigen ud for alvor. Resten af Abijas bedrifter er nedskrevet i Judas kongers krønikebog. Da han døde, blev han begravet i familiegravstedet i Davidsbyen, og hans søn Asa overtog tronen efter ham.

Asa som konge over Juda

Asa blev konge over Juda i kong Jeroboam af Israels 20. regeringsår, 10 og han regerede i Jerusalem i 41 år. Hans „mor”[c] hed Ma’aka og var barnebarn af Absalom. 11 Asa gjorde, hvad der var godt i Herrens øjne—ligesom hans forfar David. 12 Han landsforviste de mandlige og kvindelige prostituerede, som holdt til ved offerstederne på højene, og han fjernede alle de afgudsstøtter, som hans forfædre havde opstillet der. 13 Han fratog tilmed Ma’aka hendes privilegier som enkedronning, fordi hun havde ladet opstille et modbydeligt frugtbarhedssymbol for gudinden Ashera. Han huggede afgudsbilledet i stykker og brændte det i Kedrondalen. 14 Det lykkedes ham ikke at udrydde alle offerhøjene i landet, men ønsket om at gøre Herrens vilje kendetegnede hele hans liv. 15 I templet samlede han alle de kostbarheder, som hans far havde indviet til Herren, sammen med de sølv- og guldkar, han selv skænkede.

Israel optrapper krigen med Juda

16 Kong Asa af Juda lå i konstant krig med Israel i hele sin regeringsperiode, og situationen forværredes, da Basha blev konge i Israel. 17 Kong Basha drog straks i krig mod Juda. Han indtog og befæstede byen Rama i grænseområdet mellem de to riger og blokerede dermed de vigtigste handelsveje til og fra Judas rige.

18 Da tog kong Asa alt det guld og sølv, der var tilbage i Herrens hus og kongepaladset og befalede nogle af sine mænd at bringe det til den aramæiske konge, Ben-Hadad, som havde residens i Damaskus (han var søn af Tabrimmon, som var søn af Hezjon). De overbragte samtidig følgende besked fra kong Asa: 19 „Jeg sender dig hermed en gave af sølv og guld. Lad os slutte pagt med hinanden, som vores fædre gjorde. Jeg beder dig om at opsige din pagt med kong Basha af Israel. Så vil han forhåbentlig opgive blokaden af mit land.”

20 Ben-Hadad gik nu med til at sende sin hær mod en række af Israels byer, og han indtog Ijjon, Dan, Abel-Bet-Ma’aka, området omkring Galilæasøen og samtlige byer i Naftalis land. 21 Da kong Basha fik det at vide, indstillede han arbejdet med at befæste Rama og trak sig tilbage til hovedstaden, Tirtza.

22 Derefter sendte kong Asa en bekendtgørelse ud i hele Juda med en opfordring til alle, der kunne krybe og gå, om at være med til at nedbryde Ramas fæstningsværker, så både stenene og tømmeret kunne genbruges andre steder. Det blev så brugt til at befæste de strategiske byer Geba i Benjamins land og Mitzpa.

23 Resten af Asas bedrifter, hans erobringer og de byer, han befæstede, kan man læse om i Judas kongers krønikebog. På sine gamle dage fik han en alvorlig sygdom i benene. 24 Efter sin død blev han begravet i Davidsbyen, hvor de andre konger lå begravet, og hans søn Joshafat efterfulgte ham som konge i Juda.

Nadab som konge over Israel

25 I mellemtiden var Jeroboams søn Nadab blevet konge i Israel. Det skete i kong Asa af Judas andet regeringsår, og han regerede to år.[d] 26 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, for han fulgte i sin fars fodspor og fortsatte den afgudsdyrkelse, hans far havde indført. 27-31 Basha, som var søn af Ahija af Issakars stamme, lavede en sammensværgelse imod ham og myrdede ham under belejringen af filisterbyen Gibbeton.

De øvrige enkeltheder om Nadab og hans bedrifter er nedskrevet i Israels kongers krønikebog.

Basha som konge i Israel

Da Basha havde dræbt kong Nadab, tog han selv magten i Israel. Det skete i kong Asa af Judas tredje regeringsår.

Han dræbte straks alle kong Jeroboams efterkommere og udryddede dermed kongefamilien, sådan som Herren havde forudsagt gennem profeten Ahija fra Shilo, for Jeroboam havde jo fremkaldt Herrens, Israels Guds, vrede ved at synde og lede resten af Israels folk ud i synd.

32 Kong Asa af Juda og kong Basha af Israel lå i konstant krig med hinanden. 33 Basha blev som sagt konge i Asas tredje regeringsår, og han regerede i 24 år ud fra Tirtza. 34 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne ved at fortsætte med den afgudsdyrkelse, som Jeroboam havde indført i Israel.

Footnotes

  1. 15,2 På normalt dansk ville vi sige „to år”, fra Abijas 18. til 20. regeringsår. (På hebraisk vil f.eks. to år og en måned blive talt som tre år. Et påbegyndt år tælles med på grund af den inklusive måde at tælle på.)
  2. 15,2 Ordret: „datter”, men det hebraiske ord for „datter” kan ligesom ordet for „søn” betyde barnebarn eller efterkommer. Sandsynligvis blev Absaloms datter Tamar gift med en mand ved navn Uriel og fik datteren Ma’aka, jf. 2.Krøn. 13,2.
  3. 15,10 Ifølge vers 2 og 2.Krøn. 11,20-22 er Ma’aka Asas farmor. Det hebraiske ord „mor” har en videre betydning end på dansk. Det kan inkludere bedstemor, dronningemoder, enkedronning eller ledende kvinde.
  4. 15,25 På normalt dansk: „et år”, se noten til 15,2.

15 I Kong Jeroboams, Nebats Søns, attende Regeringsår blev Abija Konge over Juda. Tre År herskede han i Jerusalem. Hans Moder hed Ma'aka og var en datter af Absalom. Han vandrede i alle de Synder, hans Fader havde begået før ham, og hans Hjerte var ikke helt med Herren hans Gud som hans Fader Davids. Men for Davids Skyld lod Herren hans Gud ham få en Lampe i Jerusalem, idet han ophøjede hans Sønner efter ham og lod Jerusalem bestå, fordi David havde gjort, hvad der var ret i Herrens Øjne, og ikke, så længe han levede, var veget fra noget af, hvad han havde pålagt ham, undtagen over for Hetiten Urias. (Rehabeam lå i Krig med Jeroboam, så længe han levede).

Hvad der ellers er at fortælle om Abija, alt, hvad han gjorde, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike. Abija og Jeroboam lå i Krig med hinanden. Så lagde Abija sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham i Davidsbyen; og hans Søn Asa blev Konge i hans Sted.

I Kong Jeroboam af Israels tyvende Regeringsår blev Asa Konge over Juda, 10 og han herskede een og fyrretyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Ma'aka og var en Datter af Absalom. 11 Asa gjorde, hvad der var ret i Herrens Øjne, ligesom hans Fader David; 12 han jog Mandsskøgerne ud af Landet og fjernede alle Afgudsbillederne, som hans Fædre havde ladet lave. 13 Han fratog endog sin Moder Ma'aka Værdigheden som Herskerinde, fordi hun havde ladet lave et Skændselsbillede til Ære for Asjera; Asa lod hendes Skændselsbillede nedbryde og brænde i Kedrons Dal. 14 Vel forsvandt Offerhøjene ikke, men alligevel var Asas Hjerte helt med Herren, så længe han levede. 15 Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i Herrens Hus, Sølv, Guld og forskellige Kar.

16 Asa og Kong Basja af Israel lå i Krig med hinanden, så længe de levede. 17 Kong Basja af Israel drog op imod Juda og befæstede Rama for at hindre, at nogen af Kong Asa af Judas Folk drog ud og ind. 18 Da tog Asa alt det Sølv og Guld, der var tilbage i Skatkamrene i Herrens Hus og i Kongens Palads, overgav det til sine Folk og sendte dem til Kong Benhadad af Aram, en Søn af Hezjons Søn Tabrimmon, som boede i Damaskus, idet han lod sige: 19 "Der består en Pagt mellem mig og dig, mellem min Fader og din Fader; her sender jeg dig en Gave af Sølv og Guld; bryd derfor din Pagt med Kong Basja af Israel, så at han nødes til at drage bort fra mig!" 20 Benhadad gik ind på Kong Asas Forslag og sendte sine Hærførere mod Israels Byer og indtog Ijjon, Dan, Abel-Bet-Ma'aka og hele Kinnerot tillige med hele Naftalis Land. 21 Da Basja hørte det, opgav han at befæste Rama og vendte tilbage til Tirza. 22 Men Kong Asa stævnede hver eneste Mand i hele Juda sammen, og de førte Stenene og Træværket bort, som Basja havde brugt ved Befæstningen af Rama; dermed befæstede Kong Asa så Geba i Benjamin og Mizpa.

23 Hvad der ellers er at fortælle om Asa, alle hans Heltegerninger, alt, hvad han gjorde, og de Byer, han befæstede, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike. I øvrig led han i sin Alderdom af en Sygdom i Fødderne. 24 Så lagde han sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i sin Fader Davids By; og hans Søn Josafat blev Konge i hans Sted.

25 Nadab, Jeroboams Søn, blev Konge over Israel i Kong Asa af Judas andet Regeringsår, og han herskede to År over Israel. 26 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne, og vandrede i sin Faders Spor og i de Synder, han havde forledt Israel til. 27 Da stiftede Basja, Ahijas Søn af Issakars Hus, en Sammensværgelse imod ham, og Basja huggede ham ned ved Gibbeton, der tilhørte Filisterne, medens Nadab og hele Israel belejrede Byen. 28 Basja dræbte ham i Kong Asa af Judas tredje Regeringsår og blev Konge i hans Sted; 29 nu da han var blevet Konge, lod han hele Jeroboams Hus nedhugge, idet han ikke skånede en eneste Sjæl af Jeroboams Slægt, men udryddede dem efter det Ord, Herren havde talet ved sin Tjener Ahija fra Silo, 30 for de Synders Skyld, Jeroboam havde begået og forledt Israel til, for den Krænkelse, han havde tilføjet Herren, Israels Gud.

31 Hvad der ellers er at fortælle om Nadab, alt, hvad han gjorde, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike 32 ( Asa og kong Ba'sja af Israel lå i Krig med hinanden, så længe de levede.)

33 I Kong Asa af Judas tredje Regeringsår blev Basja, Ahijas Søn, Konge over hele Israel, og han herskede tre og tyve År i Tirza. 34 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne, og vandrede i Jeroboams Spor og de Synder, han havde forledt Israel til.