Add parallel Print Page Options

32 I det tolvte År på den første dag i den tolvte måned kom Herrens Ord til mig således: Menneskesøn, istem en Klagesang over Farao, Ægyptens Konge, og sig til ham: Du Folkenes Løve, det er ude med dig! Du var som en Drage i Havet med prustende Næse, med Fødderne plumred du Vandet, oproded dets Strømme. Så siger den Herre Herren: Jeg breder mit Garn over dig ved en Sværm af mange Folk, de skal drage dig op i mit Net. Jeg kaster dig på Land og slænger dig hen på Marken, lader alle Himlens Fugle slå sig ned på dig og al Jordens Dyr blive mætte ved dig. Jeg lægger dit Kød på Bjergene, fylder Dalene op med dit Ådsel, vander med dit Udflåd Jorden lige til Bjergene, Kløfterne skal fyldes af dit Blod. Jeg skjuler Himlen, når du slukkes, klæder dens Stjerner i Sorg, jeg skjuler Solen i Skyer, og Månen skinner ej mer. Alle Himmellys klæder jeg i Sorg for dig, hyller dit Land i Mørke, lyder det fra den Herre Herren. Jeg volder mange Folkeslags Hjerter Kvide, når jeg bringer dine Fanger til Folkene, til Lande du ikke kender; 10 jeg lader mange Folkeslag stivne af Rædsel over dig, og deres Konger skal gyse over dig, når jeg svinger mit Sværd for deres Ansigter; de skal ængstes uafbrudt, hver for sit Liv, den Dag du falder. 11 Thi så siger den Herre Herren: Babels Konges Sværd skal komme over dig. 12 Jeg styrter din Hob ved Heltes Sværd, de grummeste af alle Folkene; de hærger Ægyptens Pragt, og al dets Hob lægges øde. 13 Jeg udrydder alt dets kvæg ved de mange Vande, Menneskefod skal ej plumre dem mer, ej Dyreklov rode dem op; 14 så lader jeg Vandene klares og Strømmene flyde som Olie - lyder det fra den Herre Herren - 15 når jeg gør Ægypten til Ørk, så Landet og dets Fylde er øde, når jeg nedhugger alle, som bor der, så de kender, at jeg er Herren. 16 Dette er en Klagesang, som du skal kvæde; Folkenes Kvinder skal kvæde den; over Ægypten og al dets larmende Hob skal de kvæde den, lyder det fra den Herre Herren.

17 I det tolvte År på den femtende Dag i..." Måned kom Herrens Ord til mig således: 18 Menneskesøn, klag over Ægyptens larmende Hob; syng Klagesang over den, du og Folkenes Kvinder! Far ned i Underverdenen blandt dem, der steg ned i Dybet! 19 Er du lifligere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne! 20 Midt iblandt sværdslagne skal han segne, og al hans larmende Hob skal ligge hos ham. 21 Heltenes Førere skal tale til ham midt i Dødsriget: "Er du mægtigere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne!" 22 Der er Assur og hele hans Flok rundt om hans Grav; alle er de dræbt, faldet for Sværd; 23 han fik sin Grav i en krog af Dybet, og hans Flok ligger rundt om hans Grav; alle er de dræbt, faldet for Sværd, de, som spredte Rædsel i de levendes Land. 24 Der er Elam med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er de dræbt, faldet før Sværd, og de for uomskårne ned i Underverdenen, de, som spredte Rædsel i de levendes Land; nu bærer de deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet. 25 Iblandt dræbte fik han et Leje med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi Rædsel for dem bredte sig i de levendes Land; nu bærer de deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet; de lagdes blandt dræbte. 26 Der er Mesjek og, Tubal med al deres larmende Hob rundt om deres Grave; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi de spredte Rædsel i de levendes Land; 27 de kom ikke til at ligge hos Heltene, Fortidens Kæmper, som for til Dødsriget i deres Rustninger, hvis Sværd blev lagt under deres Hoveder, og hvis Skjolde dækkede deres knogler; thi Rædsel for Heltene rådede i de levendes Land. 28 Også du skal ligge knust imellem de uomskårne, blandt de sværdslagne. 29 Der er Edom med sine Konger og alle sine Fyrster, som fik deres Grave hos de sværdslagne; hos de uomskårne ligger de, hos dem, der steg ned i Dybet. 30 Der er Nordens Herskere alle sammen og alle Zidoniere, som for ned til de dræbte, beskæmmede trods den Rædsel, de spredte ved deres Heltekraft; de ligger uomskårne blandt de sværdslagne, de bærer deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet. 31 Dem ser Farao og trøster sig over al sin larmende Hob, lyder det fra Herren. 32 Thi han spredte Rædsel i de levendes Land, men nu ligger han imellem uomskårne, blandt de sværdslagne, Farao med al sin larmende Hob, lyder det fra den Herre Herren.

Dommen over Egyptens konge

32 På den første dag i den 12. måned i det 12. år af vores eksil sagde Herren til mig: „Du menneske, syng en sørgesang for Egyptens konge:

Du var som en løve blandt nationerne,
    som et uhyre fra havet fór du frem,
piskede Nilens vande op
    og trampede bredderne til mudder.
Men hør, hvad Herren siger til dig:
Jeg fanger dig i mit fiskenet,
    sender min hær og trækker dig op,
lader dig ligge på bredden og dø,
    slænger dig ud i den øde ørken,
så himlens fugle slår ned på dig,
    og jordens rovdyr mættes med dit kød.
Jeg spreder dit kød ud over bjergene,
    kaster dine knogler i dalenes kløfter.
Jeg lader jorden drikke dit blod,
    og bjergenes kløfter fyldes deraf.
Når dommens dag rammer dig,
    tildækker jeg himlens stjerner.
Solen bliver gemt bag sorte skyer,
    og månens lys forsvinder.
Jeg slukker alle himlens lys,
    så hele dit land opsluges af mørke.
Rygtet om din skæbne vil nå ud til lande,
    som du aldrig har set eller hørt om,
    og folkene dér vil fyldes af frygt.
10 Mange folkeslag bliver lammet af rædsel,
    og deres konger ryster af skræk,
når de ser, hvordan jeg svinger mit sværd
    og lader det ramme dig med frygtelig kraft.
11 For det er, hvad Gud Herren siger:
    Babyloniens konges sværd skal ramme dig.
12 Jeg sender verdens vældigste hær imod dig,
    den er berømt for sin grusomhed.
Den raserer det, du er allermest stolt af,
    og udrydder både folk og husdyr.
13 Kvæget, der græsser langs floden, bliver udryddet.
    Ingen hove skal længere mudre vandet til,
        ingen menneskefødder forstyrre flodens ro.
14 Nilens vand bliver klart og gennemsigtigt,
    floden skal flyde som olivenolie, siger Herren.
15 Når jeg lægger dit land øde
    og udrydder din befolkning,
        da vil folk indse, at jeg er Herren.
16 Da skal denne klagesang synges.
    Alle folkeslag skal stemme i
        og sørge over Egyptens skæbne, siger Herren.”

17 På den 15. dag i samme måned sagde Herren til mig: 18 „Du menneske, sørg over Egypten, for jeg styrter landet ned i dødsriget sammen med andre, mægtige nationer.

19 Du Egypten, er du mon bedre end de andre?
    Kom ned og lig blandt de andre gudløse!
20 Egypterne skal dø som alle andre.
    Sværdet er draget og vil ramme dem alle.
21 Dødsrigets helte tager imod dem med skadefryd,
    giver dem plads iblandt alle de faldne.
‚Nu er de gudløse egyptere faldet,’ råber de.
    ‚Heltene er pludselig blevet så tavse.’
22 Der ligger Assyriens mægtige fyrster.
    Alle blev dræbt, de faldt for sværdet.
23 De ligger i dødsrigets inderste kroge.
    Skønt de spredte rædsel på jorden,
        endte dog alle som offer for sværdet.
24 Elams mægtige konger er der,
    omgivet af deres faldne krigere.
Alle blev dræbt, de faldt for sværdet.
    I live spredte de rædsel omkring sig.
Nu ligger de mellem de andre gudløse.
    Deres skæbne blev som alle andres.
25 Blandt dødsrigets dræbte fik de et hvilested,
    omgivet af deres faldne krigere.
Alle de gudløse segnede for sværdet,
    for de spredte rædsel i de levendes land.
Nu må de bide skammen i sig,
    for de faldt selv for sværdet til sidst.
26 Der ligger Mesheks og Tubals fyrster,
    omgivet af deres faldne krigere.
I live spredte de rædsel omkring sig.
    Nu ligger de mellem de andre gudløse.
27 De ligger ikke blandt de gamle helte,
    som fik en ærefuld begravelse
og fik deres våben med i dødsriget,
    sværdet under hovedet og skjoldet over kroppen,
        for de spredte rædsel i de levendes land.
28 Egypten, dine krigere må ligge mellem de gudløse,
    side om side med alle de andre dræbte.
29 Der ligger Edoms konger og fyrster,
    som fik deres grav blandt de slagne,
        blandt de gudløse, der endte i døden.
30 Alle nordens fyrster ligger slagne dernede,
    side om side med folkene fra Sidon.
Alle de gudløse segnede for sværdet.
    De spredte skræk og rædsel omkring sig,
men nu må de bide skammen i sig
    sammen med de andre gudløse i graven.
31 Når egypterkongen ender på det sted,
    kan han se på de andre og trøste sig med,
        at han ikke er den eneste, der tabte en krig.
32 Egypterkongen og hele hans hær
    spredte skræk og rædsel i de levendes land.
Nu ligger han blandt de gudløse og dræbte,
    der faldt for sværdet, siger Gud Herren.”