Add parallel Print Page Options

Israels umoral og afgudsdyrkelse

57 Gode mennesker går til grunde, uden at nogen griber ind. Retskafne rives bort før tiden, og ingen lægger mærke til det. Det er på grund af ondskaben, at de lider den skæbne. Men de hviler i fred i deres grave, for de levede i lydighed mod Gud.

Herren siger: „Hør engang, I horeunger og hekseyngel! Hvor tør I gøre nar af mig? I rækker tunge og laver grimasser. I er fulde af løgn og synd. I kommer i ekstase ved jeres orgier i offerlundene. I slagter jeres egne børn, ofrer mennesker i dalene og i kløfter mellem klipperne. I har valgt at dyrke guder af sten i stedet for mig, og I bringer dem drikofre og afgrødeofre. Skal jeg finde mig i det? 7-8 I udstiller åbenlyst jeres utroskab imod mig ved at ofre til afguderne på højene. Men også bag hjemmets vægge har I opstillet jeres afguder. I har vendt mig ryggen og overgivet jer til dem med hud og hår. I har prostitueret jer selv. I betaler til afguderne for at tilfredsstille jeres lyst med dem. I ofrer parfume og vellugtende olier til Molok, mens I søger med lys og lygte efter nye afguder overalt—ja, selv blandt de døde. 10 I er udmattede af at søge, men I giver alligevel ikke op. Tanken om nye afguder giver jer styrke til at fortsætte. 11 Hvorfor er I mere bange for dem end for mig? Hvorfor er I utro mod mig og lever på en løgn? Hvorfor har I glemt mig? Er det, fordi jeg stiltiende har båret over med jer så længe?

12 Lad mig sige jer en ting: Jeres afgudsdyrkelse vil ikke gavne jer. 13 Når I råber om hjælp, så lad jeres guder redde jer! De er selv så hjælpeløse, at et vindstød kan vælte dem omkuld. Men den, der søger hjælp hos mig, skal få landet og mit hellige bjerg i eje.

Gud vil genoprette sit folk

14 Jeg, Herren, siger: Ban vej! Ban vej for mit folk! Ryd sten og forhindringer af vejen, hvor mit folk skal gå.”

15 Den evige og højhellige Gud siger: „Jeg er hellig, jeg bor i det høje. Men jeg bor også hos mennesker med ydmyge og sønderknuste hjerter. Jeg trøster dem og heler deres brudte hjerter. 16 Jeg vil ikke blive ved at være vred på mit folk og anklage dem, for så ville de miste livsmodet og give op. 17 Jeg blev vred over deres grådighed og skjulte mig for dem, men de fremturede bare i deres synd og fortsatte med at gøre, som de ville. 18 Jeg har set deres elendighed og frafald, men nu vil jeg genoprette dem. Jeg vil trøste dem, der sørger over deres synd. 19 Jeg tilbyder fred til alle, både fjern og nær, for jeg vil føre mit folk hjem. 20 Men de gudløse, som forkaster mig, er som et oprørt hav, der ikke kan falde til ro, men skyller mudder og snavs op på stranden.”

21 De gudløse har ingen fred, siger min Gud.

57 Den retfærdige omkom, og ingen tænkte derover, fromme Mænd reves bort, det ænsede ingen; thi bort blev den retfærdige revet for Ondskabens Skyld og gik ind til Fred; på Gravlejet hviler nu de, som vandrede ret.

Men I, kom nu her, I Troldkvindens Børn, I, Horkarls og Skøges Yngel: Hvem er det, I spotter? Hvem vrænger I Mund, hvem rækker I Tunge ad? Er I ej Syndens Børn og Løgnens Yngel? I, som er i Brynde ved Ege, under hvert grønt Træ, I, som slagter Børn i Dale. i Klippernes Kløfter! Dalenes glatte Sten er din Del og din Lod, du udgyder Drikofre for dem, bringer dem Gaver. Skal jeg være tilfreds med sligt? På høje og knejsende Bjerge redte du Leje, også der steg du op for at slagte dit Offer; bag Døren og Dørens Stolpe satte du dit Tegn; thi du sveg mig og blotted dig, steg op, gjorde lejet bredt, købte Samlejets Elskov af dem, så deres Skam; du salved dig med Olie for Molok og ødsled med Røgelse, sendte dine Bud til det fjerne, steg ned til Dødsriget, 10 du blev træt af den lange Vej, men opgav ej Ævred; du samlede atter din Kraft og gav ikke op. 11 For hvem var du ræd og angst? Thi på Løgn var du inde, og mig kom du ikke i Hu, brød dig ikke om mig. Jeg er jo stum og blind, mig frygted du ikke. 12 Ja, jeg vil forkynde din Retfærd og dine Gerninger; 13 din Gudeflok hjælper og redder dig ej på dit Råb; en Storm bortfejer dem alle, el Vindstød tager dem. Men den, der lider på mig, skal arve Landet og eje mit hellige Bjerg.

14 Og det lyder: "Byg Vej, byg Vej og ban den. ryd Hindringer bort for mit Folk!" 15 Thi så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis Navn er "Hellig": I Højhed og Hellighed bor jeg, hos den knuste, i Ånden bøjede for at kalde de bøjedes Ånd og de knustes Hjerte til Live. 16 Thi evigt går jeg ikke i Rette, evindelig vredes jeg ej; så vansmægted Ånden for mit Ansigt, Sjæle, som jeg har skabt, 17 For hans Gridskheds Skyld blev jeg vred, slog ham og skjulte mig i Harme; han fulgte i Frafald sit Hjertes Vej. 18 Jeg så hans Vej, men nu vil jeg læge og lede ham og give ham Trøst til Bod; 19 hos de sørgende skaber jeg Læbernes Frugt, Fred, Fred for fjern og nær, siger Herren, og nu vil jeg læge ham. 20 Men de gudløse er som det oprørte Hav, der ikke kan komme til Ro, hvis Bølger opskyller Mudder og Dynd. 21 De gudløse har ingen Fred, siger min Gud.

57 The righteous perish,(A)
    and no one takes it to heart;(B)
the devout are taken away,
    and no one understands
that the righteous are taken away
    to be spared from evil.(C)
Those who walk uprightly(D)
    enter into peace;
    they find rest(E) as they lie in death.

“But you—come here, you children of a sorceress,(F)
    you offspring of adulterers(G) and prostitutes!(H)
Who are you mocking?
    At whom do you sneer
    and stick out your tongue?
Are you not a brood of rebels,(I)
    the offspring of liars?
You burn with lust among the oaks(J)
    and under every spreading tree;(K)
you sacrifice your children(L) in the ravines
    and under the overhanging crags.
The idols(M) among the smooth stones of the ravines are your portion;
    indeed, they are your lot.
Yes, to them you have poured out drink offerings(N)
    and offered grain offerings.
    In view of all this, should I relent?(O)
You have made your bed on a high and lofty hill;(P)
    there you went up to offer your sacrifices.(Q)
Behind your doors and your doorposts
    you have put your pagan symbols.
Forsaking me, you uncovered your bed,
    you climbed into it and opened it wide;
you made a pact with those whose beds you love,(R)
    and you looked with lust on their naked bodies.(S)
You went to Molek[a](T) with olive oil
    and increased your perfumes.(U)
You sent your ambassadors[b](V) far away;
    you descended to the very realm of the dead!(W)
10 You wearied(X) yourself by such going about,
    but you would not say, ‘It is hopeless.’(Y)
You found renewal of your strength,(Z)
    and so you did not faint.

11 “Whom have you so dreaded and feared(AA)
    that you have not been true to me,
and have neither remembered(AB) me
    nor taken this to heart?(AC)
Is it not because I have long been silent(AD)
    that you do not fear me?
12 I will expose your righteousness and your works,(AE)
    and they will not benefit you.
13 When you cry out(AF) for help,
    let your collection of idols save(AG) you!
The wind will carry all of them off,
    a mere breath will blow(AH) them away.
But whoever takes refuge(AI) in me
    will inherit the land(AJ)
    and possess my holy mountain.”(AK)

Comfort for the Contrite

14 And it will be said:

“Build up, build up, prepare the road!(AL)
    Remove the obstacles out of the way of my people.”(AM)
15 For this is what the high and exalted(AN) One says—
    he who lives forever,(AO) whose name is holy:
“I live in a high(AP) and holy place,
    but also with the one who is contrite(AQ) and lowly in spirit,(AR)
to revive the spirit of the lowly
    and to revive the heart of the contrite.(AS)
16 I will not accuse(AT) them forever,
    nor will I always be angry,(AU)
for then they would faint away because of me—
    the very people(AV) I have created.
17 I was enraged by their sinful greed;(AW)
    I punished them, and hid(AX) my face in anger,
    yet they kept on in their willful ways.(AY)
18 I have seen their ways, but I will heal(AZ) them;
    I will guide(BA) them and restore comfort(BB) to Israel’s mourners,
19     creating praise on their lips.(BC)
Peace, peace,(BD) to those far and near,”(BE)
    says the Lord. “And I will heal them.”
20 But the wicked(BF) are like the tossing sea,(BG)
    which cannot rest,
    whose waves cast up mire(BH) and mud.
21 “There is no peace,”(BI) says my God, “for the wicked.”(BJ)

Footnotes

  1. Isaiah 57:9 Or to the king
  2. Isaiah 57:9 Or idols