Add parallel Print Page Options

56 Så siger Herren: Tag vare på Ret og øv Retfærd! Thi min Frelses komme er nær, min Ret skal snart åbenbares. Salig er den; der gør så, det Menneske, som fastholder dette: holder Sabbatten hellig og varer sin Hånd fra at øve noget ondt. Ej sige den fremmede, som slutter sig til Herren: "Herren vil skille mig ud fra sit Folk!" Og Gildingen sige ikke: "Se, jeg er et udgået Træ!" Thi så siger Herren: Gildinger, som holder mine Sabbatter, vælger, hvad jeg har Behag i, og holder fast ved min Pagt, dem vil jeg give i mit Hus, på mine Mure et Minde, et Navn, der er bedre end Sønner og Døtre; jeg giver dem et evigt Navn, et Navn, der ikke skal slettes. Og de fremmede, som slutter sig til Herren for at tjene ham og elske hans Navn, for at være hans Tjenere, alle, som helligholder Sabbatten og holder fast ved min Pagt, vil jeg bringe til mit hellige Bjerg og glæde i mit Bedehus; deres Brændofre og deres Slagtofre bliver til Behag på mit Alter; thi mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folk. Det lyder fra den Herre Herren: Når jeg samler Israels bortstødte,,samler jeg andre dertil, til dets egen samlede Flok.

Alle I Markens Dyr, kom hid og æd, alle I Dyr i Skoven! 10 Blinde er alle dets Vogtere, intet ved de, alle er stumme Hunde, som ikke kan gø, de ligger og drømmer, de elsker Søvn; 11 grådige er de Hunde, kender ikke til Mæthed. Og sådanne Folk er Hyrder! De skønner intet, de vender sig hver sin Vej, hver søger sin Fordel: 12 Kom, så henter jeg Vin, vi drikker af Mosten; som i Dag skal det være i Morgen, ovenud herligt!"

Frelse for alle, som gør Guds vilje

56 „Gør det rette og udfør min vilje,” siger Herren, „for jeg kommer snart for at redde og befri jer. Velsignede er de, som holder fast ved min vilje, holder sabbatten hellig og afstår fra at handle ondt.

Den fremmede, som ønsker at tjene mig, må ikke sige: ‚Herren regner mig ikke med til sit folk.’ Den kastrerede må ikke sige: ‚Jeg er som et udtørret træ.’ For jeg, Herren, siger til den kastrerede, som holder sabbatten, gør min vilje og ikke bryder min pagt: Jeg vil give dig en anerkendelse og ære inden for murene af mit tempel, som overgår det at have sønner og døtre. Det bliver en anerkendelse, som skal vare evigt. Og til de fremmede, som ønsker at tjene og elske mig, og som holder sabbatsdagen hellig og ikke bryder min pagt, siger jeg: Jeg vil føre jer til mit hellige bjerg, så I oplever glæden ved at tilbede mig i mit tempel. Jeg vil tage imod jeres brændofre og slagtofre, for mit tempel skal være et bønnens hus for alle folkeslag. Når jeg samler Israels fordrevne folk, vil jeg lægge flere til dem, som allerede er samlet.”

Israels korrupte ledere

Kom her, I vilde dyr fra skoven, kom og æd, tag for jer af retterne. 10 Folkets ledere er som blinde vagtposter, der intet sanser. De er som vagthunde, der ikke kan gø, men ligger og daser og drømmer. 11 Men samtidig er de grådige, altid på udkig efter rov. Som hyrder er de uduelige. De aner ikke, hvad der foregår. De gør, som de vil, og tænker kun på at mele deres egen kage.

12 „Kom venner,” siger de, „lad os feste. Jeg henter vin og øl, så vi kan drikke os fulde. Sådan vil vi have det hver dag. Hvor er det skønt!”