Add parallel Print Page Options

Guds dom over de fjendltige nationer og løfter til Guds folk

33 Ve dig, Undertrykker![a] Du har undertrykt andre, men du er aldrig selv blevet undertrykt. Du svigter dine forbundsfæller, selv om de ikke svigter dig. Nu er det din tur til at blive undertrykt og svigtet.

Herre, vær os nådig, for vi sætter vores lid til dig. Styrk os hver morgen og red os, når vi er undergangen nær. Vores fjender flygter, når de hører dig komme. Når du går til angreb, spredes vores fjender for alle vinde. De bliver berøvet alt, som når en græshoppesværm æder alt, hvad den passerer.

Herren er mægtig, han bor i Himlen. Han vil gøre Jerusalem til retfærdighedens og sandhedens højborg. Han vil give tryghed og fuld beskyttelse, visdom og kundskab. Gudsfrygt er kilden til velsignelse.

De tapre krigere[b] klynker i Jerusalems gader, fredsudsendingene vender grædende tilbage. Vejene er øde, for ingen tør vove sig ud. Fredstraktater annulleres, og løfter brydes, selv om de var afgivet i vidners nærvær. Hele Israels land er i vanskeligheder, Libanon er skamferet, Saronsletten lagt øde, Bashan og Karmel plyndret.

10 Men Herren siger: „Jeg vil rejse mig og vise min mægtige styrke. 11 I fjendtlige nationer får intet som helst ud af jeres anstrengelser. Jeres egen ånde bliver til ild, der brænder jer op. 12 Jeres hære skal smuldre som sten, der brændes til kalk, og forgå som tjørn, der fortæres af ilden. 13 Alle lande, både nær og fjern, skal høre om, hvad jeg har gjort og anerkende min magt.”

14 Synderne i Jerusalem skal ryste af skræk, de gudløse råbe i rædsel: „Hvem kan holde stand over for Herrens fortærende og evige ild?” 15 Det kan kun de, som handler ret og taler sandt, som nægter at udnytte og bedrage andre, som ikke tager imod bestikkelse, som nægter at lytte til planer om mord, og som overvinder fristelsen til at handle ondt. 16 De får lov at bo på højene, i fæstninger på klipperne, og de skal få alt det mad og vand, de har brug for.

17 Jeres øjne skal få kongen at se i al hans skønhed, og I skal se et stort og vidtstrakt land. 18 Da bliver fortidens fjendtlige regenter, som krævede store skatter af jer, kun et uhyggeligt minde. 19 Snart er de borte, de grusomme barbarer med det fremmedartede sprog, som I ikke forstår.

20 Da vil I se Jerusalem som et sted, hvor man samles til højtidsfester. Byen skal være tryg og urokkelig. 21 Herren giver os et sted med brede floder og vandstrømme, hvor ingen af fjendens mægtige skibe kan sejle. 22 For Herren er vores Dommer, Hersker og Konge. Han tager sig af os og redder os. 23 Fjendens reb hænger slappe, masten er ved at vælte, og sejlene er ikke spændt ud. Byttet skal deles ud mellem Guds folk, selv de lamme får del i det. 24 Ingen i Israel vil længere sige: „Jeg er syg.” For Herren har tilgivet deres synder.

Footnotes

  1. 33,1 Der henvises primært til Assyrien.
  2. 33,7 Teksten er uklar, måske „Ariels beboere”. Ariel kan også betyde „Guds løve” og bruges blandt andet om en helt. Esajas brugte det som et navn for Jerusalem i kap. 29.

33 Ve dig, du Hærværksmand, selv ikke hærget, du Ransmand, skånet for Ran! Når dit Hærværk er endt, skal du hærges, når din Ranen har Ende, skal der ranes fra dig!

Herre, vær os nådig, vi bier på dig, vær du vor Arm hver Morgen, vor Frelse i Nødens Stund!

For Bulderet må Folkeslag fly; når du rejser dig, splittes Folkene. Som Græshopper bortriver, bortrives Bytte, man styrter derover som Græshoppesværme. Ophøjet er Herren, thi han bor i det høje, han fylder Zion med Ret og Retfærd. Trygge Tider skal du have, en Frelsesrigdom er Visdom og Indsigt, Herrens Frygt er din Skat.

Se, deres Helte skriger derude, Fredens Sendebud græder bittert; Vejene er øde, vejfarende borte. Han brød sin Pagt, agted Byer ringe, Mennesker regned han ikke. Landet blegner og sygner, Libanon skæmmes og visner; Saron er som en Ørken, Basan og Karmel uden Løv.

10 Nu står jeg op, siger Herren, nu vil jeg rejse mig, nu træde frem! 11 I undfanger Strå og føder Halm, eders Ånde er Ild, der fortærer jer selv; 12 til Kalk skal Folkene brændes som afhugget Torn, der brænder i Ild. 13 Hvad jeg gør, skal rygtes til fjerne Folk, nære skal kende min Vælde.

14 På Zion skal Syndere bæve, Niddinger gribes af Skælven: "Hvem kan bo ved fortærende Ild, hvem kan bo ved evige Bål?" 15 Den, der vandrer i Retfærd og taler oprigtigt, ringeagter Vinding, vundet ved Uret, vægrer sig ved at tage mod Gave, tilstopper Øret over for Blodråd og lukker Øjnene over for det onde - 16 højt skal en sådan bo, hans Værn skal Klippeborge være; han får sit Brød, og Vand er ham sikret.

17 Dine Øjne får Kongen at se i hans Skønhed, de skuer et vidtstrakt Land. 18 Dit Hjerte skal tænke på Rædselen: "Hvor er nu han, der talte og vejede, han, der talte Tårnene?" 19 Du ser ej det vilde Folk med dybt, uforståeligt Mål, med stammende, ufattelig Tunge. 20 Se på Zion, vore Højtiders By! Dine Øjne skal skue Jerusalem, et sikkert Lejrsted, et Telt, der ej flytter, hvis Pæle aldrig rykkes op, hvis Snore ej rives over. 21 Nej der træder Herrens Bæk for os i Floders og brede Strømmes Sted; der kan ej Åreskib gå, ej vældigt Langskib sejle. 22 Thi Herren er vor Dommer, Herren er vor Hersker, Herren er vor Konge, han bringer os Frelse. 23 Slapt hænger dit Tovværk, det holder ej Råen og spænder ej Sejlet. Da uddeles røvet Bytte i Overflod, halte tager Del i Rovet. 24 Ingen Indbygger siger: "Jeg er syg!" Folket der har sin Synd forladt.

Distress and Help

33 Woe(A) to you, destroyer,
    you who have not been destroyed!
Woe to you, betrayer,
    you who have not been betrayed!
When you stop destroying,
    you will be destroyed;(B)
when you stop betraying,
    you will be betrayed.(C)

Lord, be gracious(D) to us;
    we long for you.
Be our strength(E) every morning,
    our salvation(F) in time of distress.(G)
At the uproar of your army,(H) the peoples flee;(I)
    when you rise up,(J) the nations scatter.
Your plunder,(K) O nations, is harvested(L) as by young locusts;(M)
    like a swarm of locusts people pounce on it.

The Lord is exalted,(N) for he dwells on high;(O)
    he will fill Zion with his justice(P) and righteousness.(Q)
He will be the sure foundation for your times,
    a rich store of salvation(R) and wisdom and knowledge;
    the fear(S) of the Lord is the key to this treasure.[a](T)

Look, their brave men(U) cry aloud in the streets;
    the envoys(V) of peace weep bitterly.
The highways are deserted,
    no travelers(W) are on the roads.(X)
The treaty is broken,(Y)
    its witnesses[b] are despised,
    no one is respected.
The land dries up(Z) and wastes away,
    Lebanon(AA) is ashamed and withers;(AB)
Sharon(AC) is like the Arabah,
    and Bashan(AD) and Carmel(AE) drop their leaves.

10 “Now will I arise,(AF)” says the Lord.
    “Now will I be exalted;(AG)
    now will I be lifted up.
11 You conceive(AH) chaff,
    you give birth(AI) to straw;
    your breath is a fire(AJ) that consumes you.
12 The peoples will be burned to ashes;(AK)
    like cut thornbushes(AL) they will be set ablaze.(AM)

13 You who are far away,(AN) hear(AO) what I have done;
    you who are near, acknowledge my power!
14 The sinners(AP) in Zion are terrified;
    trembling(AQ) grips the godless:
“Who of us can dwell with the consuming fire?(AR)
    Who of us can dwell with everlasting burning?”
15 Those who walk righteously(AS)
    and speak what is right,(AT)
who reject gain from extortion(AU)
    and keep their hands from accepting bribes,(AV)
who stop their ears against plots of murder
    and shut their eyes(AW) against contemplating evil—
16 they are the ones who will dwell on the heights,(AX)
    whose refuge(AY) will be the mountain fortress.(AZ)
Their bread will be supplied,
    and water will not fail(BA) them.

17 Your eyes will see the king(BB) in his beauty(BC)
    and view a land that stretches afar.(BD)
18 In your thoughts you will ponder the former terror:(BE)
    “Where is that chief officer?
Where is the one who took the revenue?
    Where is the officer in charge of the towers?(BF)
19 You will see those arrogant people(BG) no more,
    people whose speech is obscure,
    whose language is strange and incomprehensible.(BH)

20 Look on Zion,(BI) the city of our festivals;
    your eyes will see Jerusalem,
    a peaceful abode,(BJ) a tent(BK) that will not be moved;(BL)
its stakes will never be pulled up,
    nor any of its ropes broken.
21 There the Lord will be our Mighty(BM) One.
    It will be like a place of broad rivers and streams.(BN)
No galley with oars will ride them,
    no mighty ship(BO) will sail them.
22 For the Lord is our judge,(BP)
    the Lord is our lawgiver,(BQ)
the Lord is our king;(BR)
    it is he who will save(BS) us.

23 Your rigging hangs loose:
    The mast is not held secure,
    the sail is not spread.
Then an abundance of spoils will be divided
    and even the lame(BT) will carry off plunder.(BU)
24 No one living in Zion will say, “I am ill”;(BV)
    and the sins of those who dwell there will be forgiven.(BW)

Footnotes

  1. Isaiah 33:6 Or is a treasure from him
  2. Isaiah 33:8 Dead Sea Scrolls; Masoretic Text / the cities