Add parallel Print Page Options

Daniels syn om vædderen og gedebukken

I kong Belshazzars tredje regeringsår[a] fik jeg, Daniel, en ny drøm med endnu et syn. I drømmesynet fandt jeg mig selv stående ved Ulaj-kanalen i den befæstede by Susa i provinsen Elam. Da jeg så mig omkring, opdagede jeg ved bredden af kanalen en vædder med to lange horn. Det ene horn voksede og blev større end det andet. Vædderen stangede mod vest, mod nord og mod syd, og ingen kunne holde stand imod den eller redde dens ofre. Den gjorde, som det passede den, og fik stor magt.

Så kom der pludselig en gedebuk med et mægtigt horn i panden farende fra vest med en sådan fart, at dens klove ikke rørte jorden. Med rasende fart styrede den lige imod den tohornede vædder, som stod ved bredden af kanalen, og jeg så, hvordan den rasende buk stødte frontalt ind i vædderen med en sådan kraft, at vædderens to horn brækkede af. Vædderen kunne ikke klare sig imod gedebukken, men blev kastet om på jorden og trampet ned, uden at nogen kunne redde den.

Derefter voksede gedebukken og blev endnu stærkere. Men da den var allerstærkest, brækkede dens store horn af, og i stedet voksede fire mindre horn frem, der pegede mod hver sit verdenshjørne. Fra det ene af hornene voksede et andet horn frem. Det blev meget stærkt og udbredte sin magt mod syd og mod øst og mod Israels land. 10 Det voksede helt op til stjernehimlen og slyngede nogle af himlens hære[b] til jorden og trampede på dem. 11-12 Det satte sig op imod anføreren for himlens hære og standsede de daglige ofringer til Guds ære. Det vanhelligede templet med urene ofre og bekæmpede Guds folk.[c] Sandheden blev undertrykt, og ondskaben havde fremgang.

13 Da hørte jeg to af de hellige engle tale sammen. Den ene spurgte: „Hvor længe vil de daglige offerhandlinger være ophævet og erstattet af afskyeligheder? Hvor længe vil templet være vanhelliget og Guds folk undertrykt?” 14 Hertil svarede den anden engel: „Efter 2300 dage skal templet igen komme til sin ret.”

Betydningen af drømmesynet

15 Mens jeg prøvede at forstå, hvad synet betød, kom en, der lignede et menneske, hen imod mig, 16 og jeg hørte en menneskestemme råbe fra den anden side af kanalen: „Gabriel, forklar den mand, hvad synet betyder!”

17 Da Gabriel kom hen til mig, blev jeg så overvældet af rædsel, at jeg faldt om med ansigtet mod jorden. Så sagde han til mig: „Du må forstå, unge mand, at det, du her har set, vil ske i de sidste tider.” 18 Mens han talte til mig, lå jeg som bedøvet med ansigtet mod jorden. Men han rørte ved mig og hjalp mig på benene. 19 Derpå sagde han: „Jeg er kommet for at fortælle dig, hvad der skal ske i de sidste tider, når Gud udfører sin straf. Det vil alt sammen ske en gang i fremtiden, på den tid Gud har fastsat.”

20 „Vædderens to horn, som du så, er kongerne af Medien og Persien. 21 Gedebukken er det græske storrige, og det lange horn i dens pande symboliserer storrigets første konge. 22 At hornet blev brækket af og erstattet med fire mindre horn, betyder, at storriget vil blive delt op i fire mindre riger med hver sin konge.

23 Mod slutningen af disse fire rigers tid, når deres ondskab er på sit højeste, vil en brutal og bedragerisk konge komme til magten. 24 Han vil få stor magt, men ikke ved egen kraft. Han har heldet med sig og skaber store ødelæggelser. Han vil overvinde mægtige fjender og undertrykke Guds folk. 25 Hans ondskabsfulde planer vil lykkes, og det vil gøre ham stolt. Uden varsel vil han styrte mange i ulykke, og han vil ikke vige tilbage for at gå imod Fyrsten over alle fyrster! Men så vil han blive styrtet i ulykke, dog ikke af noget menneske.[d]

26 Som du allerede hørte i synet vil der gå 2300 dage,[e] før ofringerne i templet genindføres. Skriv synet ned og luk skriftrullen med segl, for det varer længe, før det vil ske.”

27 Efter dette syn var jeg helt slået ud og lå syg i lang tid. Til sidst stod jeg op og genoptog mit arbejde i kongens tjeneste, men jeg var stadig rædselsslagen over synet og forstod ikke betydningen af det.

Footnotes

  1. 8,1 Ca. 551 f.Kr.
  2. 8,10 Med „himlens hære” hentydes måske til stjernerne, men nok snarere til Guds engle og dermed også til Guds folk, som englene beskytter.
  3. 8,11-12 Teksten er uklar.
  4. 8,25 Blev opfyldt af Antiochus IV, som døde i 164 f.Kr. enten ved sygdom eller en ulykke.
  5. 8,26 Eller: „tidsperioder”.

I Kong Belsazzars tredje regeringsår viste der sig et syn for mig, Daniel; det kom efter det, som tidligere havde vist sig for mig. Jeg skuede i Synet, og det var mig, som om jeg var i Borgen Susan i Landskabet Elam; og jeg så mig i Synet stående ved Floden Ulaj. Da løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, en Væder stod ved Floden; den havde to store Horn, det ene større end det andet, og det største skød op sidst. Jeg så Væderen stange mod Vest, Nord og Syd; intet Dyr kunde modstå den, ingen kunde redde af dens Vold, og den gjorde, hvad den vilde, og blev mægtig.

Videre så jeg nøje til, og se, en Gedebuk kom fra Vest farende hen over hele Jorden, men uden at røre den; og Bukken havde et anseligt Horn i Panden.

Den kom hen til den tvehornede Væder, som jeg havde set stå ved Floden, og løb imod den med ubændig Kraft; og jeg så, hvorledes den, da den nåede Væderen, rasende stormede imod den, stødte til den og sønderbrød begge dens Horn; og Væderen havde ikke kraft til at modstå den, men Bukken kastede den til Jorden og trampede på den, og ingen reddede Væderen af dens Vold.

Derpå blev Gedebukken såre mægtig; men som den var allermægtigst, brødes det store Horn af, og i Stedet voksede fire andre frem mod alle fire Verdenshjørner. Men fra det ene af dem skød et andet og lille Horn op, og det voksede umådeligt mod Syd og Øst og mod det herlige Land; 10 og det voksede helt op til Himmelens Hær, styrtede nogle af Hæren og af Stjernerne til Jorden og trampede på dem. 11 Og det hovmodede sig mod Hærens Øverste; hans daglige Offer blev ophævet, og hans Helligdoms Sted kastedes til Jorden. 12 Og på Alteret for det daglige Offer lagdes en Misgerning; Sandheden kastedes til Jorden, og Hornet havde Lykke med, hvad det gjorde.

13 Da hørte jeg en hellig tale, og en anden hellig spurgte den talende: "Hvor lang Tid gælder Synet om, at det daglige Offer ophæves, Ødelæggelsens Misgerning opstilles, og Helligdommen og Hæren nedtrampes?" 14 Han svarede: "2300 Aftener og Morgener; så skal Helligdommen komme til sin Ret igen!"

15 Medens jeg, Daniel, nu så Synet og søgte at forstå det, se, da stod der for mig en som en Mand at se til, 16 og jeg hørte en menneskelig Røst råbe over Ulaj: "Gabriel, udlæg ham Synet!" 17 Så kom han hen, hvor jeg stod, og ved hans Komme blev jeg overvældet af Rædsel og faldt på mit Ansigt. Og han sagde til mig: "Se nøje til, Menneskesøn, thi Synet gælder Endens Tid!" 18 Medens han taledemed mig, lå jeg bedøvet med Ansigtet mod Jorden; men han rørte ved mig og fik mig på Benene 19 og sagde: "Se, jeg vil kundgøre dig, hvad der skal ske i Vredens sidste Tid; thi Synet gælder Endens bestemte Tid. 20 Den tvehornede Væder, du så, er Kongerne af Medien og Persien, 21 den lådne Buk er Kongen af Grækenland, og det store Horn i dens Pande er den første Konge. 22 At det brødes af, og at fire andre voksede frem i Stedet, betyder, at fire Riger skal fremstå af hans Folk, dog uden hans Kraft. 23 Men i deres Herredømmes sidste Tid, når Overtrædelserne har gjort Målet fuldt, skal en fræk og rænkefuld konge fremstå. 24 Hans Magt skal blive stor, dog ikke som hins; han skal tale utrolige Ting og have Lykke med, hvad han gør, og gennemføre sine Råd og ødelægge mægtige Mænd. 25 Mod de hellige skal hans Tanke rettes; hans svigefulde Råd skal lykkes ham, og han skal sætte sig store Ting for og styrte mange i Ulykke i deres Tryghed. Mod Fyrsternes Fyrste skal han rejse sig, men så skal han knuses, dog ikke ved Menneskehånd. 26 Synet om Affenerne og Morgenerne, hvorom der var Tale, er Sandhed. Men du skal lukke for Synet; thi det gælder en fjern Fremtid."

27 Men jeg, Daniel, lå syg en Tid lang; så stod jeg op og udførte min Gerning i kongens Tjeneste. Jeg var rædselslagen over Synet og forstod det ikke.