Anden Krønikebog 13
Bibelen på hverdagsdansk
Abija som konge over Juda(A)
13 Abija kom til magten i Juda i kong Jeroboam af Israels 18. regeringsår, 2 og han regerede i Jerusalem i tre år. Hans mor hed Ma’aka og var datter af Uriel fra Gibea.
Da Abija blev konge, brød krigen mellem Sydriget og Nordriget ud for alvor. 3 Abija samlede en hær på 400.000 erfarne krigere, men Jeroboam drog imod ham med en hær på 800.000. 4 Da Judas hær nåede frem til Zemarajims bjerg i Efraims højland, råbte kong Abija:
5 „Hør på mig, Jeroboam og Israels[a] folk! Ved I ikke, at Herren, Israels Gud, etablerede en ubrydelig pagt med David og gav ham det løfte, at hans slægt skulle regere over Israel for evigt? 6 Jeroboam er jo blot søn af kong Salomons slave, Nebat, og han har gjort oprør mod sin herre. 7 En flok gemene slyngler sluttede sig til ham og satte sig op imod Salomons søn Rehabeam, dengang han var ung og uerfaren og ikke kunne magte dem. 8 Tror I virkelig, det vil lykkes jer at besejre et rige, som er under Herrens beskyttelse, og hvor en af Davids efterkommere sidder på tronen? Godt nok er jeres hær dobbelt så stor som min, og I har taget de guldkalve med, som Jeroboam har lavet og fået jer til at tilbede som jeres gud. 9 Men I har jaget Herrens præster og levitterne bort og indsat jeres egne afgudspræster, som de øvrige folkeslag gør. I accepterer alle og enhver som præst for jeres afguder—bare han bringer en tyrekalv og syv væddere som offer.
10 Vi derimod, vi har Herren som vores Gud, og vi har ikke vendt ham ryggen. Vores præster er alle sammen Arons efterkommere, og vi har kun levitter til at hjælpe dem. 11 Hver morgen og aften ofrer de brændofre og røgelse til Herren, de fremlægger de hellige brød på Herrens bord, og de hælder olie på lamperne på guldlysestagen hver aften, så de altid brænder. Det er nemlig magtpåliggende for os at adlyde Herren, vores Gud, i modsætning til jer, der har vendt ham ryggen. 12 Derfor er Gud med os—ja, han er vores fører. Når hans præster blæser i krigstrompeterne, vil han lede os i kamp. Hør efter, israelitter, opgiv dog at kæmpe imod Herren, jeres fædres Gud. I kan umuligt vinde kampen.”
13 I mellemtiden havde Jeroboam i al hemmelighed sendt en del af sine krigere bag om Judas hær, hvor de nu lå i baghold. 14 Da Judas folk opdagede, at de var omringet af fjender, råbte de til Herren om hjælp. Derpå blæste præsterne i trompeterne som tegn på angreb, 15 og hele Judas hær istemte krigsråbet. Da råbet lød, besejrede Gud Jeroboam og den israelitiske hær for øjnene af Abija og Judas folk. 16 Israelitterne flygtede over hals og hoved, og Gud hjalp Judas hær med at slå dem. 17 Det blev en overvældende sejr den dag, og 500.000 israelitiske krigere faldt i kampen.
18 Judæerne besejrede israelitterne, fordi de satte deres lid til Herren, deres fædres Gud. 19 Abijas hær forfulgte Jeroboams hær, og de indtog flere af de israelitiske byer, bl.a. Betel, Jeshana og Efron med deres omliggende landsbyer. 20 Jeroboam kom sig aldrig efter det nederlag, og inden længe tog Herren hans liv.
21 Men Abija styrkede sin kongemagt. Han havde 14 koner, 22 sønner og 16 døtre. 22 Hvad der ellers er at fortælle om Abijas ord og bedrifter som konge, er nedskrevet i profeten Iddos kommentar.
23 Da Abija døde, blev han begravet i familiegravstedet i Davidsbyen. Hans søn Asa overtog derefter magten, og under hans regering var der fred i landet i 10 år.
Footnotes
- 13,5 Efter at landet er opdelt i to dele, får ordet Israel to forskellige betydninger. Nogle gange refererer det til alle de 12 stammer, nogle gange kun til de 10 stammer, der udgør Nordriget.
Anden Krønikebog 13
Dette er Biblen på dansk
13 I Kong Jerobeams attende Regeringsår blev Abija Konge over Juda. 2 Tre År herskede han i Jerusalem. Hans Moder hed Mikaja og var Datter af Uriel fra Gibea. Abija og Jeroboam lå i Krig med hinanden. 3 Abija åbnede Krigen med en krigsdygtig Hær, 400.000 udsøgte Mænd, og Jeroboam mødte ham med 800.000 udsøgte Mænd, dygtige Krigere, 4 Da stillede Abija sig på Bjerget Zemarajim, der hører til Efraims Bjerge, og sagde: "Hør mig, Jeroboam og hele Israel! 5 Burde I ikke vide, at Herren, Israels Gud, har givet David og hans Efterkommere Kongemagten over Israel til evig Tid ved en Saltpagt? 6 Men Jeroboam, Nebats Søn, Davids Søn Salomos Træl, rejste sig og gjorde Oprør mod sin Herre, 7 og dårlige Folk, Niddinger, samlede sig om ham og bød Rehabeam, Salomos Søn, Trods; og Rebabeam var ung og veg og kunde ikke hævde sig over for dem. 8 Og nu mener I at kunne hævde eder over for Herrens Kongedømme i Davids Efterkommeres Hånd, fordi I er en stor Hob og på eders Side har de Guldkalve, Jeroboam lod lave eder til Guder! 9 Har I ikke drevet Herrens Præster, Arons Sønner, og Leviterne bort og skaffet eder Præster på samme Måde som Hedningefolkene? Enhver, der kommer med en ung Tyr og syv Vædre for at indsættes, bliver Præst for Guder, der ikke er Guder! 10 Men vor Gud er Herren, og vi har ikke forladt ham; de Præster, der tjener Herren, er Arons Sønner og Leviterne udfører den øvrige Tjeneste; 11 de antænder hver Morgen og Aften Brændofre til Herren og vellugtende Røgelse, lægger Skuebrødene til Rette på Guldbordet og tænder Guldlysestagen og dens Lamper Aften efter Aften, thi vi holder Herren vor Guds Forskrifter, men l har forladt ham! 12 Se, med os, i Spidsen for os er Gud og hans Præster og Alarmtrompeterne, med hvilke der skal blæses til Kamp imod eder! Israeliter, indlad eder ikke i Kamp med Herren, eders Fædres Gud, thi I får ikke Lykken med eder!"
13 Jeroboam lod imidlertid Bagholdet gøre en omgående Bevægelse for at komme i Ryggen på dem, og således havde Judæerne Hæren foran sig og Bagholdet i Ryggen. 14 Da Judæerne vendte sig om og så, at Angreb truede dem både forfra og bagfra, råbte de til Herren, medens Præsterne blæste i Trompeterne. 15 Så udstødte Judæerne Krigsskriget, og da Judæerne udstødte Krigsskriget, slog Gud Jeroboam og hele Israel foran Abija og Juda. 16 Israeliterne flygtede for Judæerne, og Gud gav dem i deres Hånd; 17 og Abija og hans Folk tilføjede dem et stort Nederlag, så der af Israeliterne faldt 500.000 udsøgte Krigere. 18 Således ydmygedes Israeliterne den Gang, men Judæerne styrkedes, fordi de støttede sig til Herren, deres Fædres Gud. 19 Og Abija forfulgte Jeroboam og fratog ham flere Byer, Betel med Småbyer, Jesjana med Småbyer og Efrajin med Småbyer. 20 Jeroboam kom ikke til Kræfter mere, så længe Abija levede; og Herren slog ham, så han døde. 21 Men Abijas Magt voksede. Han ægtede fjorten Hustruer og avlede to og tyve Sønner og seksten Døtre.
22 Hvad der ellers er at fortælle om Abija, hans Færd og Ord, står jo optegnet i Profeten Iddos Udlægning".
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.