Add parallel Print Page Options

33 Han var 25 år, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 16 år. Hans mor hed Jerusha og var en datter af Zadok.

34 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, som hans far Uzzija havde gjort. 35 Dog ødelagde han ikke offerstederne rundt omkring i landet, hvor folk bragte brændofre. I øvrigt var det under kong Jotam, at nordporten i Herrens tempel blev bygget. 36 Resten af Jotams liv og virke er beskrevet i Judas kongers krønikebog.

37 På den tid lod Herren kong Retzin af Aram og kong Peka af Israel angribe Juda. 38 Da Jotam døde, blev han begravet ved siden af Judas konger i Davidsbyen. Hans søn Ahaz blev konge efter ham.

Read full chapter