Straffen over et udvalgt folk

3 Hør hvad Herren siger til Israels folk: „Det var jer, jeg førte ud af Egypten. ² Af alle jordens folkeslag er det jer, jeg har udvalgt! Derfor må jeg straffe jer, når I gør oprør imod mig. ³ Kan to mennesker slå følge uden først at have lavet en aftale? ⁴ Brøler en løve i buskadset, før den har nedlagt sit bytte? Knurrer ungløven i sin hule uden at have fanget noget? ⁵ Går en fugl i en fælde, hvis der ikke er lokkemad? Klapper en fælde i, hvis den ikke bliver udløst? ⁶ Mon ikke folk bliver bange, når der blæses alarm i byen? Mon ikke jeg står bag, når en by bliver straffet med krig? ⁷ Men jeg skrider ikke til handling, før jeg har åbenbaret mine planer for mine tjenere, profeterne. ⁸ Når løven brøler, bliver mennesket bange. Når Herren taler, må profeten give det videre.

⁹ Råb til filistrene i Ashdods fæstning og til egypterne i deres befæstede byer: Kom og sæt jer på bakketoppene rundt om Samaria. Se på al den vold og undertrykkelse, der foregår i Israel. ¹⁰ Mit folk har glemt at handle ret. De fylder deres huse med ting, de har røvet. ¹¹ Derfor vil en fjende belejre landet, nedbryde byens mure og plyndre deres huse.

¹² Som når en hyrde kun redder et par skinneben eller et øre af sit får fra løvens gab, sådan vil kun få af Samarias indbyggere blive reddet, som man kan være heldig at redde et hjørne af sin seng eller et stykke af en divan.”^[a]

¹³ Herren, den Almægtige, siger: „Hør efter og advar Israels folk. ¹⁴ Når jeg straffer mit folk for deres oprør, vil jeg ødelægge afgudsaltrene i Betel. Altrenes horn bliver hugget af og falder til jorden. ¹⁵ Jeg ødelægger alle de store, pragtfulde huse, både vinterpalæer, sommerboliger og elfenbenspaladser.