Add parallel Print Page Options

Den mægtige engel med den lille bogrulle

10 Jeg så en mægtig engel komme ned fra Himlen. Han var omgivet af en sky og havde en regnbue omkring hovedet. Hans ansigt skinnede som solen, og hans ben lyste som to ildsøjler. Han havde en lille, åben bogrulle i hånden, og han satte sin højre fod på havet og den venstre på landjorden. Han udstødte et råb som en løves brøl, og de syv tordener svarede ham. Da jeg skulle til at skrive ned, hvad de havde sagt, råbte en stemme fra Himlen: „Det, de syv tordener sagde, er hemmeligt. Skriv ikke noget om det!”

5-6 Den mægtige engel, som stod med det ene ben på havet og det andet på landjorden, løftede højre hånd mod himlen og svor ved ham, der lever i al evighed, og som skabte himlen og alt, hvad der findes i den, og jorden og alt, hvad den rummer, og havet og alt, hvad der er i det. „Nu er tiden udløbet!” råbte han. „Når den syvende engel blæser i sin trompet, bliver den sidste del af Guds hemmelige plan ført ud i livet, den plan, som han har forkyndt for sine tjenere, profeterne.”

Så talte stemmen fra Himlen igen til mig: „Gå hen til den mægtige engel, der står på havet og landjorden, og tag imod den lille, åbne bogrulle, han har i hånden.” Jeg gik hen til englen og bad ham om at give mig den lille bogrulle. „Ja, tag den og spis den,” sagde han. „Den vil smage som sød honning i din mund, men når du har spist den, vil den give dig store smerter i maven.”

10 Jeg tog så den lille bogrulle fra englens hånd og spiste den. Den var sød som honning i min mund, men den gav mig store smerter i maven. 11 Så sagde stemmen: „Der er stadig mere, du skal profetere om mange folkeslag, sproggrupper og magthavere.”

10 Og jeg så en anden vældige Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og Regnbuen var på hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen og hans Fødder som Ildsøjler, og han havde i sin Hånd en lille åbnet Bog. Og han satte sin højre Fod på Havet og den venstre på Jorden. Og han råbte med høj Røst, som en Løve brøler; og da han havde råbt, lode de syv Tordener deres Røster høre. Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv Tordener talte, og nedskriv det ikke!

Og Engelen, som jeg så stå på Havet og på Jorden, opløftede sin højre Hånd imod Himmelen og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som bar skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derpå er, og Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid; men i de Dage, da den syvende Engels Røst lyder, når han skal til at basune, da er Guds skjulte Råd fuldbyrdet således, som han har forkyndt sine Tjenere Profeterne.

Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter med mig og sagde: Gå hen, tag den lille åbnede Bog, som er i den Engels Hånd, der står på Havet og på Jorden. Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde give mig den lille Bog. Og han'sagde til mig; Tag og nedsvælg den! og den vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den være sød som Honning. 10 Og jeg tog den lille Bog af Engelens Hånd og nedsvælgede den; og den var i min Mund sød som Honning, men da jeg havde nedsvælget den, følte jeg Smerte i min Bug. 11 Og man sagde til mig: Du bør igen profetere om mange Folk og Folkeslag og Tungemål og Konger.

The Angel and the Little Scroll

10 Then I saw another mighty angel(A) coming down from heaven.(B) He was robed in a cloud, with a rainbow(C) above his head; his face was like the sun,(D) and his legs were like fiery pillars.(E) He was holding a little scroll,(F) which lay open in his hand. He planted his right foot on the sea and his left foot on the land,(G) and he gave a loud shout like the roar of a lion.(H) When he shouted, the voices of the seven thunders(I) spoke. And when the seven thunders spoke, I was about to write;(J) but I heard a voice from heaven(K) say, “Seal up what the seven thunders have said and do not write it down.”(L)

Then the angel I had seen standing on the sea and on the land(M) raised his right hand to heaven.(N) And he swore(O) by him who lives for ever and ever,(P) who created the heavens and all that is in them, the earth and all that is in it, and the sea and all that is in it,(Q) and said, “There will be no more delay!(R) But in the days when the seventh angel is about to sound his trumpet,(S) the mystery(T) of God will be accomplished, just as he announced to his servants the prophets.”(U)

Then the voice that I had heard from heaven(V) spoke to me once more: “Go, take the scroll(W) that lies open in the hand of the angel who is standing on the sea and on the land.”

So I went to the angel and asked him to give me the little scroll. He said to me, “Take it and eat it. It will turn your stomach sour, but ‘in your mouth it will be as sweet as honey.’[a](X) 10 I took the little scroll from the angel’s hand and ate it. It tasted as sweet as honey in my mouth,(Y) but when I had eaten it, my stomach turned sour. 11 Then I was told, “You must prophesy(Z) again about many peoples, nations, languages and kings.”(AA)

Footnotes

  1. Revelation 10:9 Ezek. 3:3