Add parallel Print Page Options

33 Dette er den Velsignelse, hvormed den Guds Mand Moses velsignede Israel før sin Død Han sagde: Herren kom fra Sinaj, fra Seir fremstråled han for dem, brød frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat Kadesj. Ved hans højre lued Ild dem i Møde. Visselig, han elsker sit Folk, alle hans hellige er i hans Hænder; og de sætter sig ved din Fod og tager mod Ord fra dig. En Lov har Moses pålagt os. Hans Eje er Jakobs Forsamling, og han blev Konge i Jesjurun, da Folkets Høvdinger kom sammen, og Israels Stammer forsamled sig.

Måtte Ruben leve og ikke dø, hans Mænd blive dog et Tal!

Og disse Ord sagde han om Juda: Hør, Herre, Judas Råb og lad ham komme til sit Folk! Strid for ham med dine Hænder, vær ham en Hjælp mod hans Fjender!

Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling dine Urim, ham, som du prøved ved Massa og bekæmped ved Meribas Vand, som sagde om sin Fader: "Jeg så ham aldrig!" som ikke brød sig om sine Brødre og ikke kendtes ved sine Sønner, thi de holdt dit Ord og holdt fast ved din Pagt. 10 De skal lære Jakob dine Lovbud og Israel din Lov, bringe Offerduft op i din Næse og Helofre på dine Altre. 11 Velsign, o Herre, hans Kraft, find Behag i hans Hænders Værk. Knus Lænderne på hans Fjender, på hans Avindsmænd, så de ej rejser sig mer!

12 Om Benjamin sagde han: Benjamin er Herrens Yndling, han bor bestandig i Tryghed, den Højeste skærmer ham og bor imellem hans Skrænter.

13 Om Josef sagde han: Hans Land er velsignet af Herren med det kosteligste fra Himlen oventil og fra Dybet, som ruger for neden, 14 med det kosteligste, Solen frembringer, med det kosteligste, Måneskifterne fremkalder, 15 med det bedste fra de ældgamle Bjerge og det kosteligste fra de evige Høje, 16 med det kosteligste af Jorden og dens Fylde og Nåde fra ham, der boede i Tornebusken. Det skal komme over Josefs Hoved, over Issen på ham, som er Hersker blandt sine Brødre. 17 Som den unge Okses er hans Højhed, som Vildoksens er hans Horn; med dem nedstøder han Folkene, så vidt som Jorden strækker sig. Sådan er Efraims Titusinder, sådan er Manasses Tusinder!

18 Om Zebulon sagde han: Glæd dig, Zebulon, over din Udfart, du, Issakar, over dine Telte! 19 Til Bjerget stævner de Folkeslag, der ofrer de Retfærds Ofre, thi Havets Overflod dier de og Havsandets skjulteste Skatte!

20 Om Gad sagde han: Priset være han, der skaffer Plads for Gad! Han ligger som en Løve og flænger både Arme og Hjerneskal; 21 han udså sig en Forlodsdel, thi der tilfaldt hans Lod ham. Og Folkets Høvdinger samled sig. Han fuldbyrdede Herrens Ret og hans Beslutninger sammen med Israel!

22 Om Dan sagde han: Dan er en Løveunge, som springer frem fra Basan.

23 Om Naftali sagde han: Naftali er mæt af Nåde og fuld af Herrens Velsignelse, Søen og Søvejen har han i Eje.

24 Om Aser sagde han: Aser være den velsignede blandt Sønnerne, han være sine Brødres Yndling og dyppe sin Fod i Olie! 25 Dine Portslåer er Jern og Kobber, som dine dage skal din Styrke være.

26 Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over Himmelen for at hjælpe dig, over Skyerne i sin Højhed! 27 Den evige Gud er en Bolig, og hernede er de evige Arme. Fjenden drev han bort for dit Åsyn og sagde: "Tilintetgør dem!"

28 Så kom Israel til at bo i Tryghed, Jakobkilden for sig selv, i et Land med Korn og Most, ja, hvis Himmel drypper med Dug. 29 Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der får Sejr ved Herren! Han er din Frelses Skjold, haner din Højheds Sværd. Dine Fjender slesker for dig, over deres Høje skrider du frem.

33 Før sin død velsignede profeten Moses israelitterne med følgende ord:

Fra Sinai førte Herren os fremad,
    i Seir så vi hans herlighed,
        på Parans bjerge hans stråleglans.
Hans hellige titusinder fulgte ham,
    da han kom sydfra til Moabs skråninger.[a]
Herren elsker sit folk,
    han holder hånden over sine hellige,
de, som følger i hans fodspor
    og adlyder alle hans bud,
alle de love, som jeg pålagde folket,
    og som Jakobs slægt fik i eje.
Herren blev Israels hersker,
    dengang folkets ledere samledes,
        og alle stammer gav deres ja.

Herre, lad Ruben leve og ikke uddø,
    selvom hans stammetal er lille.[b]

Herre, hjælp Juda imod hans fjender.
    Vær du den, som forsvarer ham.
Bring ham hjem fra krigen i god behold.
    Hør, han råber til dig om hjælp.

Herre, åbenbar ved Urim og Tummim
    din vilje for Levi, din trofaste tjener,
som du satte på prøve ved Massa,
    og irettesatte ved Meribas vande.
Han var mere loyal over for dig
    end over for sin egen familie.
Han adlød dine befalinger,
    var trofast imod din pagt.
10 Han skal lære Israels folk dine bud,
    Jakobs børn dine love.
Han skal ofre dig duftende røgelse,
    bringe brændofre op på dit alter.
11 Herre, velsign ham med styrke,
    må hans tjeneste være til glæde for dig.
Knus hans fjender, som hader ham,
    så de aldrig rejser sig imod ham igen.

12 Benjamin er Herrens yndling,
    han kan trygt hvile sig.
Han beskyttes dagen lang,
    han omsluttes af Herrens arme.

13 Herren velsigne Josefs land,
    med himlens regn og jordens kilder.
14 med solmoden frugt og rigelig afgrøde,
15     med det bedste fra de ældgamle bjerge,
    med en herlig høst fra de evige høje,
16 med alt det bedste, som jorden rummer,
    med nåde fra ham, som talte til mig ved tornebusken.
Velsignet er Josef som leder blandt sit folk,
    som fyrste over sine brødre.
17 Han er stærk som tyren,
    har horn som vildoksen.
Han gennemborer fjenderne,
    jager dem på flugt til jordens ender.
Efraims mægtige hær er hans styrke,
    Manasses talstærke folk kæmper tappert.

18 Zebulon bliver velsignet på sine handelsrejser.
    Issakars telte vil bugne af gods og guld.
19 De vil samle folkene på bjerget
    og i fællesskab bringe ofre til Herren.
De bringer havets rigdomme i hus
    og graver skatte op af sandet.

20 Tak, Herre, at du giver god plads til Gads stamme.
Som løven ligger Gad på lur,
    parat til at rive fjendens hoved eller arm af.
21 Han valgte den bedste del af landet,
    et område, der passer sig for en leder.
Når Israels ledere er samlet,
    er Gad parat til at handle på Herrens bud.

22 Dan er som en løveunge,
    der springer frem fra Bashan.

23 Naftali er mæt af velsignelse
    og fyldt med Herrens nåde.
        Han får søen og solsiden[c] i eje.

24 Asher er en særlig velsignet søn,
    en yndling blandt sine brødre,
        hans land vil blive fyldt med oliven.
25 Hans byer har porte af jern og bronze,
    hans styrke vil vare, så længe han lever.

26 Der er ingen som Israels Gud.
    Han farer frem over himlen for at hjælpe,
        han rider på skyerne som en konge.
27 Den evige Gud er din tilflugt,
    hans evige arme holder dig oppe.
Han jager fjenden på flugt foran dig
    og befaler dig at udslette ham.
28 Israel skal bo i tryghed,
    Jakobs børn får egen bolig
i et land fyldt med korn og vin,
    hvor himlen drypper af væde.
29 Israel, hvor er du velsignet,
    et folk, der befries af Herren selv.
Han er dit skjold og din redning,
    han er dit sejrende sværd.
Dine fjender bøjer sig i støvet for dig,
    men du udsletter dem.[d]

Footnotes

  1. 33,2 Teksten er vanskelig at tyde og oversættelsen usikker.
  2. 33,6 Teksten uklar.
  3. 33,23 Betydningen usikker. Søen henviser til Galilæasøen, idet Naftalis område blev nord for og ned til denne sø. Solsiden kan også betyde sydsiden.
  4. 33,29 Septuaginta siger: „træde på nakken af dem”, hvilket er symbol på total sejr over og ydmygelse af fjenden. Den masoretiske tekst siger: „du vil træde deres høje ned.” Dette henviser enten til de befæstede byer, bygget på højene, eller på afgudsbilleder, der også var anbragt på bakker og høje.

Moses Blesses the Tribes(A)

33 This is the blessing(B) that Moses the man of God(C) pronounced on the Israelites before his death. He said:

“The Lord came from Sinai(D)
    and dawned over them from Seir;(E)
    he shone forth(F) from Mount Paran.(G)
He came with[a] myriads of holy ones(H)
    from the south, from his mountain slopes.[b]
Surely it is you who love(I) the people;
    all the holy ones are in your hand.(J)
At your feet they all bow down,(K)
    and from you receive instruction,
the law that Moses gave us,(L)
    the possession of the assembly of Jacob.(M)
He was king(N) over Jeshurun[c](O)
    when the leaders of the people assembled,
    along with the tribes of Israel.

“Let Reuben live and not die,
    nor[d] his people be few.”(P)

And this he said about Judah:(Q)

“Hear, Lord, the cry of Judah;
    bring him to his people.
With his own hands he defends his cause.
    Oh, be his help against his foes!”

About Levi(R) he said:

“Your Thummim and Urim(S) belong
    to your faithful servant.(T)
You tested(U) him at Massah;
    you contended with him at the waters of Meribah.(V)
He said of his father and mother,(W)
    ‘I have no regard for them.’
He did not recognize his brothers
    or acknowledge his own children,
but he watched over your word
    and guarded your covenant.(X)
10 He teaches(Y) your precepts to Jacob
    and your law to Israel.(Z)
He offers incense before you(AA)
    and whole burnt offerings on your altar.(AB)
11 Bless all his skills, Lord,
    and be pleased with the work of his hands.(AC)
Strike down those who rise against him,
    his foes till they rise no more.”

12 About Benjamin(AD) he said:

“Let the beloved of the Lord rest secure in him,(AE)
    for he shields him all day long,(AF)
    and the one the Lord loves(AG) rests between his shoulders.(AH)

13 About Joseph(AI) he said:

“May the Lord bless his land
    with the precious dew from heaven above
    and with the deep waters that lie below;(AJ)
14 with the best the sun brings forth
    and the finest the moon can yield;
15 with the choicest gifts of the ancient mountains(AK)
    and the fruitfulness of the everlasting hills;
16 with the best gifts of the earth and its fullness
    and the favor of him who dwelt in the burning bush.(AL)
Let all these rest on the head of Joseph,
    on the brow of the prince among[e] his brothers.(AM)
17 In majesty he is like a firstborn bull;
    his horns(AN) are the horns of a wild ox.(AO)
With them he will gore(AP) the nations,
    even those at the ends of the earth.
Such are the ten thousands of Ephraim;(AQ)
    such are the thousands of Manasseh.(AR)

18 About Zebulun(AS) he said:

“Rejoice, Zebulun, in your going out,
    and you, Issachar,(AT) in your tents.
19 They will summon peoples to the mountain(AU)
    and there offer the sacrifices of the righteous;(AV)
they will feast on the abundance of the seas,(AW)
    on the treasures hidden in the sand.”

20 About Gad(AX) he said:

“Blessed is he who enlarges Gad’s domain!(AY)
    Gad lives there like a lion,
    tearing at arm or head.
21 He chose the best land for himself;(AZ)
    the leader’s portion was kept for him.(BA)
When the heads of the people assembled,
    he carried out the Lord’s righteous will,(BB)
    and his judgments concerning Israel.”

22 About Dan(BC) he said:

“Dan is a lion’s cub,
    springing out of Bashan.”

23 About Naphtali(BD) he said:

“Naphtali is abounding with the favor of the Lord
    and is full of his blessing;
    he will inherit southward to the lake.”

24 About Asher(BE) he said:

“Most blessed of sons is Asher;
    let him be favored by his brothers,
    and let him bathe his feet in oil.(BF)
25 The bolts of your gates will be iron and bronze,(BG)
    and your strength will equal your days.(BH)

26 “There is no one like the God of Jeshurun,(BI)
    who rides(BJ) across the heavens to help you(BK)
    and on the clouds(BL) in his majesty.(BM)
27 The eternal(BN) God is your refuge,(BO)
    and underneath are the everlasting(BP) arms.
He will drive out your enemies before you,(BQ)
    saying, ‘Destroy them!’(BR)
28 So Israel will live in safety;(BS)
    Jacob will dwell[f] secure
in a land of grain and new wine,
    where the heavens drop dew.(BT)
29 Blessed are you, Israel!(BU)
    Who is like you,(BV)
    a people saved by the Lord?(BW)
He is your shield and helper(BX)
    and your glorious sword.
Your enemies will cower before you,
    and you will tread on their heights.(BY)

Footnotes

  1. Deuteronomy 33:2 Or from
  2. Deuteronomy 33:2 The meaning of the Hebrew for this phrase is uncertain.
  3. Deuteronomy 33:5 Jeshurun means the upright one, that is, Israel; also in verse 26.
  4. Deuteronomy 33:6 Or but let
  5. Deuteronomy 33:16 Or of the one separated from
  6. Deuteronomy 33:28 Septuagint; Hebrew Jacob’s spring is