Add parallel Print Page Options

Forskellige sociale og religiøse regler

21 Når I har bosat jer i landet, og I finder en mand, der ligger myrdet på marken, uden at I er klar over, hvem gerningsmanden er, skal lederne og dommerne måle afstanden mellem gerningsstedet og de omliggende byer. Derefter skal lederne i den nærmeste by tage en kvie, der endnu ikke har båret åg, og føre den til en uopdyrket dal med en lille flod, hvor de skal brække dens hals. Præsterne skal være til stede, for det er deres opgave at fælde dom i retssager, hvor der er tale om vold. Herren har udvalgt dem til at stå for tjenesten ved helligdommen og til at velsigne på hans vegne. Derefter skal lederne fra byen nærmest gerningsstedet vaske deres hænder over kvien og sige: ‚Vi har hverken været medvirkende eller tilskuere til dette mord. Herre, se i nåde til dit folk Israel, som du befriede, så du ikke tilregner dem skyld for et mord, de ikke har ansvar for.’ På den måde bliver folket forsonet med Gud, og de undgår straffen for mord. Det er at handle ret i Herrens øjne.

10-11 Når Herren, jeres Gud, giver jer sejr i en krig mod et fremmed land, og en af jer får øje på en smuk ung pige blandt krigsfangerne, som han kunne tænke sig at have til kone, 12 må han tage hende med hjem. Der skal hun rage håret af, klippe sine negle 13 og tage nyt tøj på. Efter at hun har været i huset en måned og sørget over tabet af sine forældre, kan han tage hende til kone og gå i seng med hende. 14 Hvis han bagefter ikke længere bryder sig om hende, skal han sætte hende i frihed. Han må ikke sælge hende eller på anden måde behandle hende som en slave, for han har taget hendes ære.

15 Hvis en mand har to koner og får børn med dem begge, men elsker den ene og ikke bryder sig om den anden, selv om det er hende, der er mor til hans førstefødte søn, 16 må han ikke overdrage førstefødselsretten til nogen af de sønner, han har med den kone, han elsker. 17 Han skal anerkende sin førstefødte søn, uanset hvem moderen er, ved at give ham dobbelt så meget i arv som de øvrige sønner.

18 En trodsig og oprørsk søn, der ikke vil adlyde sine forældre, selv om de afstraffer ham, 19 skal af forældrene føres for byrådet. 20 ‚Denne søn er trodsig og oprørsk!’ skal forældrene sige til dommerne. ‚Han vil ikke adlyde os, men drikker og fører et udsvævende liv.’ 21 Da skal byrådet henrette ham ved stening, for at det onde kan udryddes fra jeres midte. Det skal være et afskrækkende eksempel for resten af de unge i Israel.

22 Hvis en mand idømmes dødsstraf og efter henrettelsen hænges op på en træpæl, 23 må liget ikke hænge der natten over. Det skal begraves samme dag. For den, der hænges op på et stykke træ, er under Guds dom. I må ikke gøre det land urent, som Herren vil give jer.

21 Når man i det Land, Herren din Gud vil give dig i Eje, finder en liggende dræbt på Marken, uden at det vides, hvem der har slået ham ihjel, da skal dine Ældste og Dommere gå ud og måle Afstanden til de Byer, som ligger rundt om den dræbte. Derpå skal de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, tage en Kvie, som ikke har været brugt til Arbejde eller båret Åg, og Byens Ældste skal trække Kvien ned i en dal med stedserindende Vand, som ikke dyrkes og besåes, og der i Dalen skal de sønderbryde Nakken på Kvien. Så skal Præsterne, Levis Sønner, træde til thi dem har Herren din Gud udvalgt til sin Tjeneste og til at velsigne i Herrens Navn, og efter deres Ord skal al Trætte og enhver Sag, der vedrører Legemsskade, afgøres og alle de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, skal tvætte deres hænder over Kvien, hvis Nakke blev sønderbrudt i Dalen, og bekende: "Vore Hænder har ikke udgydt dette Blod, og vore Øjne har ikke set det! Tilgiv, Herre, dit Folk Israel, som du udløste, og lad ikke dit Folk Israel undgælde for det uskyldige Blod!" Så skal der skaffes dem Soning for Blodskylden. Du skal skaffe det uskyldige Blod bort fra dig. Det skal gå dig vel, når du gør, hvad der er ret i Herrens Øjne.

10 Når du drager i Krig mod dine Fjender, og Herren din Gud giver dem i din Hånd, og du tager Fanger iblandt dem 11 og blandt Fangerne får Øje på en Kvinde, som ser godt ud, og får Kærlighed til hende og ønsker at tage hende til Ægte, 12 da skal du føre hende ind i dit Hus, og hun skal klippe sit Hår af, skære sine Negle, 13 aflægge sin Fangedragt og opholde sig en Månedstid i dit Hus og græde over sin Fader og Moder. Så kan du gå ind til hende og ægte hende, så hun bliver din Hustru. 14 Men hvis du ikke mere synes om hende, skal du give hende fri, du må ikke sælge hende for Penge; du må ikke være hensynsløs imod hende, eftersom du har krænket hende.

15 Når en Mand har to Hustruer, en han elsker, og en han tilsidesætter, og de føder ham Sønner, både Yndlingshustruen og den tilsidesatte, og den førstefødte er den tilsidesattes Søn, 16 så må Manden, når han skifter sin Ejendom mellem Sønnerne, ikke give Yndlingshustruens Søn Førstefødselsretten til Skade for den førstefødte, den tilsidesattes Søn. 17 Men han skal anerkende den førstefødte, den tilsidesattes Søn, som førstefødt, og give ham dobbelt Del af alt, hvad han ejer; thi han er Førstegrøden af hans Manddomskraft, og hans er Førstefødselsretten.

18 Når nogen har en vanartet og genstridig Søn, der ikke vil adlyde sine Forældres Røst og, selv når de trygler ham, ikke adlyder dem, 19 så skal hans Forældre tage ham med Magt og føre ham ud til de Ældste i hans By og til Porten der 20 og sige til Byens Ældste: "Vor Søn her er vanartet og genstridig: han vil ikke adlyde os, men er en Ødeland og Drukkenbolt." 21 Derpå skal alle Mændene i hans By stene ham til Døde. Således skal du udrydde det onde af din Midte, og hele Israel skal høre det og gribes af Frygt.

22 Når en Mand har gjort sig skyldig i en Synd, der straffes med Døden, og aflives, og du hænger ham op i et Træ, 23 så må hans Lig ikke blive hængende Natten over i Træet; men du skal begrave ham samme Dag; thi en hængt er en Guds Forbandelse, og du må ikke gøre dit Land urent, som Herren din Gud vil give dig i Eje.