Add parallel Print Page Options

11 I skal elske Herren, jeres Gud, og altid adlyde alle hans befalinger og lovbud. Det er til jer, jeg taler, ikke til jeres efterkommere, for de har ikke som jer erfaret Herrens straf, storhed og vældige magt. De så ikke de store undere, han gjorde i Egypten mod kongen og hans folk. De oplevede ikke, hvordan Herren i Det Røde Hav druknede hele den egyptiske hær med alle dens heste og stridsvogne, der var i hælene på jer, så de én gang for alle blev uskadeliggjort. De oplevede ikke på egen krop, hvordan Herren gang på gang tog sig af sit folk under vandringen i ørkenen og helt frem til i dag. De var ikke vidne til, hvordan Datan og Abiram, Eliabs sønner af Rubens stamme, syndede imod ham, så de i folkets påsyn blev opslugt af jordens gab sammen med deres familier, telte, husstande og dyr.

Men I, I har hørt om eller selv været vidne til Herrens mægtige indgreb. Derfor skal I omhyggeligt lægge mærke til de bud, som jeg påbyder jer i dag, så I må få styrke til at gå ind og tage landet i besiddelse. Hvis I adlyder hans love, vil I få et langt og godt liv i det land, Herren lovede jeres forfædre og jer, et vidunderligt land, der ‚flyder med mælk og honning’. 10 Det land, som I skal ind og tage i besiddelse, er ikke som det land, jeres forfædre boede i. I Egypten var afgrøderne afhængige af det hårde arbejde ved vandingsanlæggene, 11 men det land, der ligger foran jer, er et frodigt land med bakker og dale, hvor regnen falder fra himlen og vander jorden, 12 et land, som Herren omsorgsfuldt våger over året rundt.

13 Hvis I vil adlyde de lovbud, jeg pålægger jer i dag, hvis I vil elske Herren, jeres Gud, og tjene ham med hele jeres hjerte, alle jeres tanker og hele jeres sjæl, 14 vil han hvert forår og efterår sende den regn, der er behov for, så I får masser af korn, vin og oliven. 15 Han vil sørge for, at der er rigeligt med græs til jeres kvæg og masser af føde til jer selv.

16 Men pas på, at I ikke bliver narret til at vende jer fra Gud og begynde at dyrke andre guder. 17 Gør I det, vil Herrens vrede blusse op imod jer, og han vil lukke for himlens sluser, så høsten slår fejl, og I går til grunde i det dejlige land, han gav jer. 18 Læg derfor omhyggeligt mærke til alle hans befalinger, bind dem om jeres hænder og pander, så I altid husker at adlyde dem. 19 Lær jeres børn dem. Tal om dem ude og hjemme, ved sengetid og om morgenen. 20 Skriv dem på jeres dørstolper, 21 for at I og jeres børn, så længe verden står, kan opleve velsignelse i det land, Herren lovede jeres forfædre.

22 Hvis I omhyggeligt adlyder de befalinger, jeg giver jer, og elsker Herren, jeres Gud, så I følger ham og holder jer til ham, 23 vil Herren jage indbyggerne ud af landet, selv om de er både flere og stærkere end jer. 24 Den jord, I indtager, skal tilhøre jer, fra Negevs ørken i syd til Libanons bjerge i nordvest, og fra Eufratfloden til Middelhavet. 25 Ingen kan holde stand imod jer, for Herren, jeres Gud, har lovet at skabe panik iblandt dem, så de flygter for jer, overalt hvor I rykker frem.

26 I dag stiller jeg jer over for et valg. Det er op til jer, om I vælger at være under Herrens velsignelse eller under hans dom. 27 Velsignelsen får I, hvis I adlyder Herren, jeres Guds, bud, som jeg pålægger jer i dag, 28 men hvis I trodser hans bud og dyrker fremmede guder, vil han dømme jer. 29 Når Herren, jeres Gud, fører jer ind i det land, I skal erobre, vil der blive udråbt velsignelse fra Garizims bjerg og dom fra Ebals bjerg.[a] 30 (De to bjerge ligger vest for Jordanfloden, ved Moras ege nær Gilgal i kana’anæernes land.)

31 Tiden er nu kommet, hvor I skal gå over Jordanfloden og indtage det land, som Herren har givet jer. Når I slår jer ned i landet, 32 skal I omhyggeligt følge de lovbud, jeg pålægger jer i dag.

Footnotes

  1. 11,29 Se 5.Mos. 27,11-13, hvor de 12 stammer deles i to grupper, og den ene gruppe udråber Guds velsignelse over dem, der er lydige, mens den anden gruppe udråber forbandelsen over dem, der er ulydige.

11 Så elsk da Herren din Gud og hold hans Forskrifter, hans Anordninger, Lovbud og Bud alle Dage: jeg taler ikke til eders Børn, der ikke har oplevet det og set det; betænk derfor i Dag Herren eders Guds Optugtelse, hans Storhed, hans stærke Hånd og udstrakte Arm, hans Tegn og Gerninger, som han gjorde midt i Ægypten mod Farao, Ægypterkongen, og hele hans Land, og hvad han gjorde ved Ægypternes Hærmagt, deres Heste og Vogne, som han, da de forfulgte eder, lod det røde Havs Vande skylle hen over og tilintetgjorde for stedse, og hvad han gjorde for eder i Ørkenen, lige til I kom til Stedet her, og hvad han gjorde ved Datan og Abiram, Rubens Søn Eliabs Sønner, hvorledes Jorden åbnede sin Mund og slugte dem tillige med deres Huse og Telte og alt, hvad der var i ledtog med dem, midt iblandt hele Israel! Thi med egne Øjne har I set al den Stordåd, Herren har øvet!

Så hold da alle de Bud, jeg i Dag pålægger dig, for at I kan vinde Styrke og komme og tage det Land i Besiddelse, som I skal over og tage i Besiddelse, og for at I kan få et langt Liv på den Jord, Herren tilsvor eders Fædre at ville give dem og deres Afkom, et Land, der flyder med Mælk og Honning. 10 Thi det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, er ikke som Ægypten, hvorfra I drog ud! Når du der havde sået din Sæd, måtte du vande Landet med din Fod, som en Urtehave; 11 nej, det Land, I skal over og tage i Besiddelse, er et Land med Bjerge og Dale, der drikker Vand, når Regnen falder fra Himmelen, 12 et Land, som Herren din Gud har Omhu for, og som Herren din Guds Øjne stadig hviler på, fra Årets Begyndelse og til dets Slutning.

13 Og hvis I nu lyder mine Bud, som jeg i Dag pålægger eder, så I elsker Herren eders Gud og tjener ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl, 14 så vil jeg give eders Land dets Regn i rette Tid, både Tidligregn og Sildigregn, så du kan høste dit Korn, din Most og din Olie; 15 og jeg vil give Græs på din Mark til dit Kvæg; og du skal spise dig mæt. 16 Men vogt eder, at ikke eders Hjerte dåres, så I falder fra og dyrker andre Guder og tilbeder dem; 17 thi da vil Herrens Vredeblusse op imod eder, og han vil lukke Himmelen, så der ikke falder Regn, og Jorden ikke giver Grøde, og I skal hurtigt udryddes af det herlige Land, Herren vil give eder.

18 I skal lægge eder disse mine Ord på Hjerte og Sinde, binde dem som et Tegn om eders Hånd og lade dem være et Erindringsmærke på eders Pande, 19 og I skal lære eders Børn dem, idet I taler om dem, både når du sidder i dit Hus, og når du vandrer på Vejen, både når du lægger dig, og når du står op. 20 Og du skal skrive dem på Dørstolperne af dit Hus og på dine Porte, 21 for at I og eders Børn må leve i det Land, Herren tilsvor eders Fædre at ville give dem, så længe Himmelen er over Jorden. 22 Thi hvis I vogter vel på alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger eder at holde, så I elsker Herren eders Gud og vandrer på alle hans Veje og hænger fast ved ham, 23 så skal Herren drive alle disse Folk bort foran eder, og I skal underlægge eder Folk, der er større og mægtigere end I. 24 Hver Plet, eders Fodsål betræder, skal tilhøre eder; fra Ørkenen til Libanon og fra den store Flod, Eufratfloden, til Havet i Vest skal eders Landemærker strække sig. 25 Ingen skal kunne holde Stand for eder; Skræk og Rædsel for eder skal Herren eders Gud lade komme over hele det Land, I betræder, således som han lovede eder.

26 Se, jeg forelægger eder i Dag Velsignelse og Forbandelse, 27 Velsignelsen, hvis I lyder Herren eders Guds Bud, som jeg i Dag pålægger eder, 28 og Forbandelsen, hvis ikke lyder Herren eders Guds Bud, men viger bort fra den Vej, jeg i Dag foreskriver eder, for at holde eder til andre Guder, I ikke før kendte til. 29 Og når Herren din Gud fører dig ind i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, så skal du lægge Velsignelsen på Garizims Bjerg og Forbandelsen på Ebals Bjerg. 30 De ligger jo hinsides Jordan, bag ved den, mod Vest, i de Kanånæeres Land, der bor i Arabalavningen, lige over for Gilgal ved Sandsigerens Træ. 31 Thi I står jo nu i Begreb med at overskride Jordan for at gå ind og tage det Land i Besiddelse, som Herren eders Gud vil give eder. Når I da har taget det i Besiddelse og bosat eder der, 32 skal I omhyggeligt handle efter alle de Anordninger og Lovbud, jeg i Dag forelægger eder!