3 Mosebog 7
Bibelen på hverdagsdansk
7 Følgende regler gælder for skyldofferet, som er et meget helligt offer. 2 Offerdyret skal slagtes på samme sted, hvor brændofferdyrene slagtes, og dets blod skal stænkes på siderne af alteret. 3 Derefter skal præsten ofre dyrets fedt, også fedthalen og fedtet omkring indvoldene, 4 begge nyrer, lændefedtet og fedtklumpen over leveren. 5 Præsterne skal brænde nyrerne og fedtet på alteret som et skyldoffer for Herren. 6 Kun mænd fra præsteslægten må spise det tiloversblevne kød, for det er indviet til mig, og det skal spises på et indviet sted.
7 Samme regel gælder for syndofferet: Den præst, som udfører forsoningsceremonien, har ansvar for, at kun præsterne spiser af kødet. 8 For brændofferet gælder det, at offerdyrets hud tilfalder den præst, som udfører offerhandlingen. 9 De afgrødeofre, som består af mad, der er tilberedt i ovn, på pande eller på bageplade, tilfalder den præst, der udfører offerhandlingen. 10 Alle andre afgrødeofre, både med og uden olivenolie i, skal fordeles ligeligt mellem alle præsterne.
11 Følgende regler gælder for de takofre, som bringes til Herren:
12 Hvis det drejer sig om et lovprisningsoffer, skal der sammen med offeret bringes rundbrød og fladbrød, blandet med olivenolie og bagt uden surdej. 13 Offeret skal bringes til Herren sammen med et brød, bagt med surdej. 14 Et brød af hver slags skal bæres frem for Herrens alter med en svingende bevægelse, hvorefter brødene tilfalder den præst, som stænker offerdyrets blod på alteret. 15 Efter at offerdyrets bedste og fedeste dele er blevet ofret til Herren som en lovprisning, skal præsterne spise dyrets kød samme dag, for intet må levnes til næste dag.
16 Men hvis nogen ønsker at bringe takofre af anden art, hvad enten det drejer sig om indfrielsen af et løfte til Herren eller frivillige ofre, må der gerne levnes noget, som så kan spises næste dag. 17 Hvis noget derimod levnes til tredjedagen, skal det brændes, 18 for hvis noget spises på tredjedagen, vil Herren ikke anerkende det som et gyldigt offer, og offeret gavner ikke den, som bragte det. Ligeledes regnes den præst, som spiser dette offer, for skyldig, for det er afskyeligt for Herren, og præsten kommer til at stå til regnskab for sin synd.
19 Hvis kødet kommer i berøring med noget urent, må det ikke spises, men det skal brændes. Samtidig gælder det, at offerkød kun må spises af personer, der er rituelt rene. 20 Den præst, som er uren, men som alligevel spiser af takofferet, skal dø. 21 Den, som rører ved et urent dyr eller noget urent fra et menneske, og derefter spiser af takofferet, skal dø.”
22 Derefter sagde Herren til Moses: 23 „Sig til Israels folk, at de aldrig må spise fedt, hverken fra kvæg eller får eller geder. 24 Fedtet fra et dyr, som dør af sygdom, eller som dræbes af vilde dyr, må heller ikke spises, men det må gerne bruges til andre formål. 25 Enhver, der spiser fedt fra et offerdyr, skal dø.
26 Spis aldrig blod, hverken fra fugle eller andre dyr. 27 Enhver, som gør det, skal dø.”
28 Herren fortsatte: 29 „Sig til Israels folk, at de, der bringer Herren et takoffer, selv skal frembære deres offer. 30 De skal personligt ofre dyrets fedt og bryststykke som en gave til Herren. Bryststykket skal svinges frem og tilbage foran alteret. 31 Så skal præsten brænde fedtet på alteret, men bryststykket skal tilfalde præsterne, 32-33 og det højre lår skal tilfalde den præst, som udfører offerhandlingen. 34 Bryststykket og det højre lår skal være en gave fra Israels folk og skal altid tilfalde præsterne, for det er deres andel.” 35-36 Den dag Aron og hans sønner blev salvet, befalede Herren, at Israels folk skulle give dem disse stykker af offerdyrene. Det er deres ret fra slægt til slægt.
37 Dette er Herrens instrukser om brændofferet, afgrødeofferet, syndofferet, skyldofferet, indvielsesofferet og takofferet. 38 Disse forskrifter gav Herren til Moses på Sinaibjerget, dengang Israels folk begyndte at bringe ofre til Herren ude i ørkenen.
3 Mosebog 7
Dette er Biblen på dansk
7 Dette er Loven om Skyldofferet. Det er højhelligt 2 Der, hvor Brændofferet slagtes, skal Skyldofferet slagtes. Dets Blod skal sprænges rundt om på Alteret, 3 og alt dets Fedt skal frembæres. Fedthalen, Fedtet, der dækker Indvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene, 4 begge Nyrerne med det Fedt, som sidder på dem ved Lændemusklerne, og Leverlappen, som skal skilles fra ved Nyrerne. 5 Og Præsten skal bringe det som Røgoffer på Alteret, et Ildoffer for Herren. Det er et Skyldoffer. 6 Alle af Mandkøn blandt Præsterne må spise det; på et helligt Sted skal det spises; det er højhelligt. 7 Det er med Skyldofferet som med Syndofferet, en og samme Lov gælder for dem: Det tilfalder den Præst, der skaffer Soning ved det. 8 Den Præst, som frembærer nogens Brændoffer, ham skal Huden af det Brændoffer, han frembærer, tilfalde. 9 Ethvert Afgrødeoffer, der bages i Ovnen, eller som er tilberedt i Pande eller på Plade, tilfalder den Præst, der frembærer det; 10 men ethvert Afgrødeoffer, der er rørt i Olie eller tørt, tilfalder alle Arons Sønner, den ene lige så vel som den anden.
11 Dette er Loven om Takofferet, som bringes Herren. 12 Hvis det bringes som Lovprisningsoffer, skal han sammen med Slagtofferet, der hører til hans Lovprisningsoffer, frembære usyrede Kager, rørte i Olie, usyrede Fladbrød, smurte med Olie, og fint Hvedemel, æltet til Kager, rørte i Olie; 13 sammen med syrede Brødkager skal han frembære sin Offergave som sit Lovprisningstakoffer. 14 Han skal deraf frembære een Kage af hver Offergave som en Offerydelse til Herren; den tilfalder den Præst, der sprænger Blodet af Takofferet på Alteret. 15 Kødet af hans Lovprisningstakoffer skal spises på selve Offerdagen, intet de1af må gemmes til næste Morgen. 16 Er hans Offergaver derimod et Løfteoffer eller et Frivilligoffer, skal det vel spises på selve Offerdagen, men hvad der levnes, må spises Dagen efter; 17 men hvad der så er tilbage af Offerkødet, skal opbrændes på den tredje Dag; 18 og hvis der spises noget af hans Takoffers Kød på den tredje Dag, så vil den, som bringer Offeret, ikke kunne finde Guds Velbehag, det skal ikke tilregnes ham, men regnes for urent Kød, og den, der spiser deraf, skal undgælde for sin Brøde. 19 Det Kød, der kommer i Berøring med noget som helst urent, må ikke spises, det skal opbrændes. I øvrigt må enhver, der er ren, spise Kødet; 20 men enhver, som i uren Tilstand spiser Kød af Herrens Takoffer, skal udryddes af sin Slægt; 21 og når nogen rører ved noget urent, enten menneskelig Urenhed eller urent Kvæg eller nogen Slags urent Kryb, og så spiser Kød af Herrens Takoffer, skal han udryddes af sin Slægt.
22 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 23 Tal til Israeliterne og sig: I må ikke spise noget som helst Fedt af Okser, Får eller Geder. 24 Fedt af selvdøde og sønderrevne Dyr må bruges til alt, men I må under ingen Omstændigheder spise det. 25 Thi enhver, der spiser Fedtet af det Kvæg, hvoraf der bringes Herren Ildofre, den, der spiser noget deraf, skal udryddes af sit Folk. 26 Og I må heller ikke nyde noget som helst Blod af Fugle eller Kvæg, hvor I end opholder eder; 27 enhver, der nyder noget som helst Blod, skal udryddes af sin Slægt.
28 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 29 Tal til Israeliterne og sig: Den, der bringer Herren sit Takoffer, skal af sit Takoffer frembære for Herren den ham tilkommende Offergave; 30 med egne Hænder skal han frembære Herrens Ildofre. Han skal frembære Fedtet tillige med Brystet; Brystet, for at Svingningen kan udføres dermed for Herrens Åsyn; 31 og Præsten skal bringe Fedtet som Røgoffer på Alteret, men Brystet skal tilfalde Aron og hans Sønner. 32 Desuden skal I give Præsten højre Kølle som Offerydelse af eders Takofre. 33 Den af Arons Sønner, der frembærer Takofferets Blod og Fedtet, ham tilfalder højre Kølle som hans Del. 34 Thi Svingningsbrystet og Offerydelseskøllen tager jeg fra Israeliterne af deres Takofre og giver dem til Præsten Aron og hans Sønner, en evig gyldig Rettighed, som de har Krav på hos Israeliterne. 35 Det er Arons og hans Sønners Del af Herrens Ildofre, den, som blev givet dem, den dag han lod dem træde frem for at gøre Præstetjeneste for Herren, 36 den, som Herren, den Dag han salvede dem, bød Israeliterne at give dem, en evig gyldig Rettighed, som de har Krav på fra Slægt til Slægt.
37 Det er Loven om Brændofferet, Afgrødeofferet, Syndofferet, Skyldofferet, Indsættelsesofferet og Takofferet, 38 som Herren pålagde Moses på Sinaj Bjerg, den Dag han bød Israeliterne at bringe Herren deres Offergaver i Sinaj Ørken.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.